Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bør en kvinde skjule sin skønhed?

Bør en kvinde skjule sin skønhed?

Hvad siger Bibelen?

Bør en kvinde skjule sin skønhed?

„KVINDER elsker mode,“ siger George Simonton, en modedesigner gennem mange år og professor ved Fashion Institute of Technology i New York. Han forklarer: „Kvinder kan godt lide at give udtryk for deres individualitet, at se præsentable ud og at forskønne deres udseende . . . Jeg synes det vidner om at de har respekt for sig selv og deres omgivelser.“ Ja, at pynte sig har længe været betragtet som en måde hvorpå kvinder kan lade deres femininitet komme til udtryk, gøre noget ud af deres udseende og opnå et vist mål af selvtillid.

Dog har nogle i religionens navn givet udtryk for at det at kvinder pynter sig er noget negativt. „Hellige kvinder . . . hvis de er naturligt smukke, . . . bør ikke fremhæve deres skønhed, men søge at afdæmpe den,“ skrev Tertullian i det tredje århundrede e.v.t. Om kosmetik sagde han videre: „Kvinder som smører cremer i ansigtet, bruger kindrødt eller forlænger øjenbrynene, synder mod Gud.“ Han beskrev også guld- og sølvsmykker som „forførelsesredskaber“.

Også i dag er mange af den mening at det er forkert at kvinder pynter sig. Nogle religioner forbyder endog deres medlemmer at gå med smykker, farverigt tøj eller at bruge kosmetik. Bør en kristen kvinde skjule sin skønhed, eller har hun lov til at gøre noget for at fremhæve den?

Guds syn

Bibelen går ikke i detaljer angående brugen af smykker og kosmetik. Alligevel findes der tilstrækkeligt med vidnesbyrd om at Gud hverken fordømmer brugen af disse eller andre former for pynt.

Da Gud for eksempel beskrev hvordan han havde velsignet Jerusalem, omtalte han byen som en kvinde, og sagde: „Jeg pyntede dig endvidere med smykker . . . og du blev meget, meget smuk.“ (Ezekiel 16:11-13) I denne symbolske beskrivelse omtales smykker, som for eksempel armbånd, en halskæde og øreringe. Bibelen sammenligner også „den vise retleder“ som folk lytter til, med guldsmykker. (Ordsprogene 25:1, 12) Hvis Gud var imod kvinders brug af smukke ting til at forskønne udseendet med, er det vanskeligt at forestille sig at Bibelen ville bruge disse sammenligninger.

Kristne kvinder smykker sig

Visse passager i Bibelen handler specifikt om kvinders prydelse. Apostelen Paulus skrev: „Jeg [ønsker] at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning.“ Når en kvinde gør dette med „fordringsløshed og et sundt sind“, viser hun at hun har gudsfrygt. (1 Timoteus 2:9, 10) Kristne kvinder der klæder og smykker sig med beskedenhed, kan være til ære for Guds lære og for menigheden.

Men, indvender nogle, i de samme bibelvers siges der også at kvinder ikke skal smykke sig „med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger“. Vil det sige at kvinder ikke må sætte deres hår eller gå med smykker?

Nej, for Bibelen taler positivt om det at smykke sig. Paulus forbød ikke kvinder at smykke sig på en bestemt måde. Det han derimod opmuntrede dem til var først og fremmest at koncentrere sig om at opdyrke kristne egenskaber og gode gerninger.

Motivet er vigtigt

Apostelen Paulus skrev: „Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men træf hellere den beslutning at I ikke vil lægge nogen snublesten for en broder eller give ham anledning til fald.“ (Romerne 14:13) Hvordan gør dette sig gældende i forbindelse med den måde vi vælger at klæde eller smykke os på?

Læg mærke til at Paulus nævner at vi ikke skal „dømme hinanden“, og at vi ikke må „lægge nogen snublesten for en broder“. Hvad der betragtes som acceptabelt, kan variere fra land til land og kultur til kultur. Noget der er passende på ét tidspunkt og sted, er måske upassende på et andet tidspunkt og sted. Vi bør ikke give nogen anledning til fald eller forarge andre ved at klæde os på en måde som folk i det samfund vi lever i, forbinder med en tvivlsom livsstil. Kristne kvinder gør vel i at spørge sig selv: ’Hvordan betragter andre det jeg har på? Føler nogle i menigheden sig ilde til mode, forvirrede eller forlegne på grund af min klædedragt?’ Selv hvis en kristen kvinde har ret til at klæde eller soignere sig på en bestemt måde, vil hun give afkald på en sådan ret hvis det kunne være anstødeligt for andre. — 1 Korinther 10:23, 24.

Det at gå for meget op i sit udseende, kan desuden føre til en usund tankegang. I dag klæder og smykker kvinder i mange lande sig på en ubeskeden måde der virker flirtende, og som henleder opmærksomheden på dem selv. Men en kristen kvinde vil aldrig klæde sig på en sådan måde eller med et sådant motiv. Hun vil i stedet stræbe efter at have et sundt sind og bevare sig ren i alt hvad hun foretager sig, „så Guds ord ikke skal blive spottet“. — Titus 2:4, 5.

Kristne kvinder er klar over at uanset hvad deres udvendige prydelse består af, så er deres egentlige prydelse „hjertets skjulte menneske“, som kommer til udtryk gennem deres indstilling og væremåde. (1 Peter 3:3, 4) Når en kvinde træffer fornuftige valg i forbindelse med at klæde sig, smykke sig og bruge kosmetik, vil hun kunne nyde andres respekt og være til ære for Skaberen.