Dårlige alkoholvaner og helbredet

„Santé!“ „Salute!“ „Sa vasje sdorovje!“ „Chuc suc khoe!“ Med disse hilsener ønsker folk i henholdsvis Frankrig, Italien, Rusland og Vietnam hinanden et godt helbred inden de sammen nyder et glas. Men paradoksalt nok drikker millioner af mennesker i hele verden sig ihjel.

DÅRLIGE alkoholvaner er et mangesidet problem som omfatter risikofyldt forbrug, skadeligt forbrug og afhængighed. Risikofyldt forbrug er, som det bliver defineret af WHO, „et vanemæssigt alkoholforbrug som indebærer en risiko for skadevirkninger“, både i fysisk, mental og samfundsmæssig henseende. Herunder hører dét at man drikker mere end sundhedsmyndighederne anbefaler, eller overskrider de grænser loven fastsætter.  Skadeligt forbrug, også kaldt alkoholmisbrug, indbefatter et drikkeri der allerede har givet fysiske eller mentale skader men endnu ikke har ført til afhængighed. Afhængighed er blevet beskrevet som „tab af evnen til at lade være med at drikke“. En alkoholafhængig person har en stærk trang til at drikke, fortsætter med at drikke selvom det medfører problemer, og får abstinenser når han ikke drikker.

Uanset alder, køn eller nationalitet kan dine alkoholvaner føre til et risikofyldt forbrug og bringe dig i farezonen. Hvordan indvirker alkohol helt præcist på legemet? Hvilke sundhedsfarer er der forbundet med at drikke for meget? Og hvad betragtes generelt som et fornuftigt forbrug af alkohol?

Farlig for sindet

De fleste alkoholiske drikke indeholder stoffet ætanol, som er en nervegift. Det kan altså skade eller ødelægge nervesystemet. Når en person er blevet beruset, kan man sige at han i en vis forstand er blevet forgiftet. Ætanol i store mængder fører til koma og død. Blandt studerende i Japan findes der for eksempel en skik, kaldt ikkinomi, som går ud på at tylle store mængder alkohol i sig. Denne skik kræver hvert år dødsofre. Legemet kan omdanne ætanol til uskadelige stoffer, men det sker ikke lige med det samme. Hvis man indtager alkohol hurtigere end kroppen kan nedbryde den, sker der en ophobning af ætanol i nervesystemet, og det vil forstyrre hjernefunktionen mærkbart. På hvilken måde?

En persons adfærd og koordinationsevne samt evnen til at tale, tænke og se er forbundet med en række utrolig komplicerede kemiske reaktioner i hjernens nerveceller. Ætanol ændrer disse reaktioner ved at hæmme eller forstærke bestemte neurotransmittere, det vil sige kemiske stoffer der overfører signaler fra nervecelle til nervecelle. Informationsstrømmen i  hjernen ændres, og det hindrer hjernen i at fungere normalt. Det er grunden til at en person der har drukket for meget, taler utydeligt, ser sløret, har langsomme bevægelser og til en vis grad mister sine hæmninger — alt sammen almindelige symptomer på beruselse.

Når en person igennem længere tid har haft et stort alkoholforbrug, tilpasser hjernens kemi sig for at modvirke ætanolens giftige virkning og opretholde en normal nervefunktion. Dette fører til tolerance, hvilket vil sige at den samme mængde alkohol har mindre virkning på personen end den tidligere havde. Afhængighed opstår når hjernen har vænnet sig så meget til alkohol at den ikke kan fungere ordentligt uden. Kroppen kræver alkohol for at opretholde den kemiske balance. Når en person der er afhængig, ikke får alkohol, bliver kemien i hans hjerne bragt fuldstændig ud af balance, og han får abstinenssymptomer, som for eksempel angst, rysten og endda krampeanfald.

Ud over at et alkoholmisbrug kan ændre hjernens kemi, kan det også medføre at celler svinder ind og dør. Derved forandres hjernens struktur. Ved total afholdenhed fra alkohol vil nogle af disse skader blive udbedret, mens andre synes at være uoprettelige og fortsat vil påvirke hukommelsen og andre funktioner der vedrører indlæringsevnen. Hjernen skades ikke kun ved et langvarigt misbrug. Undersøgelser synes at vise at selv forholdsvis korte perioder med alkoholmisbrug kan være skadelige.

Leversygdomme og kræft

Leveren spiller en livsvigtig rolle i forbindelse med at omsætte føde, bekæmpe infektioner, regulere blodgennemstrømningen i legemet og fjerne giftstoffer, deriblandt alkohol. En vedvarende alkoholpåvirkning skader leveren. Skadevirkningerne kan opdeles i tre stadier. I løbet af det første stadium fører nedbrydningen af ætanol til at omsætningen af fedtstoffer går langsommere så de ophobes i leveren. Dette kaldes steatosis hepatis, eller fedtlever. Med tiden udvikles der kronisk leverbetændelse, eller hepatitis. Alkohol kan være den direkte årsag til hepatitis, men kan tilsyneladende også nedsætte kroppens modstandskraft mod hepatitis-B- og  hepatitis-C-virus. * Hvis denne betændelsestilstand ikke kommer under kontrol, kan den føre til at celler brister og dør. Hertil kan tilføjes at alkohol synes at aktivere kroppens naturlige, programmerede celledød, også kaldt apoptose.

Det sidste stadium er skrumpelever. Den onde cirkel med fortsat betændelse og nedbrydning af celler vil forårsage arvæv. Med tiden mister leveren sin bløde konsistens og bliver puklet og ujævn. Til sidst hindrer arvæv blodets normale gennemstrømning, og det fører til leversvigt og død.

Alkohol har også en anden snigende indvirkning på leveren — den bliver dårligere til at forsvare sig mod kræftfremkaldende stoffer. Og foruden at alkohol kan fremme udviklingen af kræft i leveren, forøger den i betydelig grad risikoen for kræft i munden, svælget, strubehovedet og spiserøret. Alkoholen gør det desuden lettere for kræftfremkaldende stoffer at trænge igennem slimhinderne i munden, hvilket øger risikoen for rygere. Kvinder der drikker daglig, har større risiko for at få brystkræft. Ifølge en undersøgelse var risikoen for kvinder der drak tre eller flere genstande om dagen, 69 procent større end for dem der ikke nød alkohol.

Forgiftede spædbørn

Alkoholmisbrug har en særlig tragisk og skadelig virkning på ufødte børn. „Alkohol er mere skadelig for et foster end noget andet stof der misbruges,“ oplyser avisen International Herald Tribune. Når en gravid kvinde drikker, drikker fosteret også, og alkoholens giftige virkning er især skadelig i den periode hvor fosterets organer udvikles. Alkohol volder uoprettelig skade på fosterets centralnervesystem, og nervecellerne udvikler sig ikke normalt. Nogle celler nedbrydes, og andre celler udvikler sig de forkerte steder.

Resultatet af dette er føtalt alkoholsyndrom (FAS), som er den førende årsag til mental retardering hos nyfødte. Børn der er født med dette syndrom, kæmper blandt andet med indlæringsvanskeligheder, sprogproblemer, forsinket mental udvikling, adfærdsvanskeligheder, væksthæmning, hyperaktivitet samt høre- og synsskader. Mange af disse børn er også født med karakteristiske misdannelser i ansigtet.

Selv børn hvis mødre drak moderate mængder alkohol under graviditeten, kan få forskellige handicap, deriblandt  adfærds- og indlæringsvanskeligheder. „Man behøver ikke at være alkoholiker for at skade sit barn. Man skal bare drikke nok og være gravid,“ siger professor Ann Streissguth, der leder en forskningsafdeling på University of Washington. Rapporten Alcool — Effets sur la santé fra det nationale franske institut for sundhed og lægevidenskabelig forskning oplyser: „Indtagelse af alkohol er skadeligt i hele svangerskabsperioden, og der er aldrig blevet fastsat en minimumsdosis hvorunder der ikke er nogen risiko.“ Gravide kvinder eller kvinder som planlægger at blive gravide, gør derfor klogest i ikke at drikke noget som helst alkohol. *

Fornuftige drikkevaner

Der kunne nævnes mange flere sundhedsfarer end dem der allerede er anført. I 2004 pegede en artikel i tidsskriftet Nature på at „selv små mængder alkohol øger risikoen for at komme til skade, og at der er en stærkt forøget risiko for at udvikle cirka 60 forskellige sygdomme“. Hvad kan i betragtning af dette defineres som fornuftige drikkevaner? I hele verden nyder millioner en genstand nu og da uden at det giver problemer. Hemmeligheden ved et godt helbred er at vise mådehold. Men hvad vil det helt præcist sige at drikke alkohol med måde? De fleste anser deres forbrug af alkohol som værende moderat. De ræsonnerer måske som så at deres forbrug ikke udgør et problem så længe de undgår at blive berusede eller afhængige af alkohol. Ikke desto mindre har hver fjerde mand i Europa et forbrug der kan betragtes som risikofyldt.

Forskellige eksperter på området definerer et moderat alkoholforbrug for mænd som 20 gram ren alkohol, eller to genstande, om dagen; og for kvinder som 10 gram, eller én genstand. De franske, britiske og danske sundhedsmyndigheder anbefaler at man sætter „en fornuftig grænse“ på tre genstande om dagen for mænd og to for kvinder. Instituttet for alkoholmisbrug og alkoholisme i USA anbefaler desuden at „folk over 65 år begrænser deres alkoholforbrug til én genstand om dagen“. * Men det er forskelligt fra person til person hvordan man reagerer på alkohol. I nogle tilfælde kan selv disse grænser være for høje. For eksempel „kan en moderat mængde alkohol være skadelig for nogle der har psykiske lidelser,“ bemærker redegørelsen 10th Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health. Man skal også tage hensyn til faktorer som alder, sygehistorie og legemsbygning. — Se rammen „Hvordan man mindsker risikoen“.

Hvilken hjælp er tilgængelig for dem der misbruger alkohol? Det spørgsmål vil den følgende artikel besvare.

[Fodnoter]

 [Ramme/illustrationer på side 5]

EN LILLE ÉN FØR MAN KØRER?

Næsten lige så længe der har eksisteret biler, har der været restriktioner på hvor meget alkohol man må have i blodet når man kører bil. Det første land der indførte sådanne love, var Danmark, og det skete i 1903.

Hvis man drikker alkohol på tom mave, vil alkoholkoncentrationen i blodet være maksimal en halv time efter indtagelsen. I modsætning til hvad mange tror, bliver man ikke mere ædru af at drikke kaffe, trække frisk luft og motionere. Den eneste måde hvorpå man kan mindske alkoholens virkning, er ved at lade tiden gå. Glem heller ikke at en genstand er en genstand uanset om det drejer sig om øl, vin eller spiritus. Alkoholindholdet i en genstand er altså altid det samme. *

Selv små mængder alkohol kan hæmme ens evne til at køre bil. Alkohol påvirker synet og bevirker blandt andet at færdselstavler ser mindre ud. Det perifere syn og evnen til at bedømme afstande og at stille skarpt på fjerne genstande svækkes. Der sker en nedsættelse af evnen til at modtage og bearbejde informationer samt en forringelse af reflekserne og koordinationsevnen.

Hvis du kommer ud for en ulykke efter at have indtaget alkohol, vil du sandsynligvis blive alvorligere kvæstet end hvis du havde været ædru. Desuden vil dine chancer for at overleve en eventuel hasteoperation være mindre på grund af alkoholens påvirkning af hjertet og blodkredsløbet. „I modsætning til den almindelige opfattelse er størstedelen af dem der dør som følge af alkoholrelaterede ulykker, faktisk de berusede bilister selv,“ siges det i en redegørelse fra det franske nationale institut for sundhed og lægevidenskabelig forskning. I betragtning af disse farer anbefaler redegørelsen følgende:

▪ Drik ikke når du skal køre.

▪ Kør ikke med en der har drukket.

▪ Lad ikke venner eller familie køre når de er spirituspåvirkede.

[Fodnote]

[Illustrationer]

Genstande med stort set den samme mængde alkohol

En øl (33 centiliter med 4,6 % alkohol)

En drink (whisky, gin, vodka) (4 centiliter med 40 % alkohol)

Et glas vin (12 centiliter med 12 % alkohol)

Et glas hedvin (8 centiliter med 20 % alkohol)

[Ramme på side 6]

AFHÆNGIGHED AF ALKOHOL — LIGGER DET I GENERNE?

I et forsøg på at finde en behandling mod alkoholisme har forskere prøvet at forstå hvorfor nogle bliver afhængige af alkohol, og hvor stor betydning generne har i den forbindelse. Forskere har indtil videre identificeret adskillige gener der lader til at øve indflydelse på hvordan man reagerer på alkohol. Men genetiske faktorer er ikke de eneste der er afgørende for om man bliver alkoholiker. Selv hvis nogle er disponerede for at blive afhængige, er det ikke ensbetydende med at de uundgåeligt bliver det. Miljøet spiller også ind. Forældres svigt, alkoholmisbrug i hjemmet eller blandt kammerater, konfliktfyldte situationer, følelsesmæssige problemer, depression, aggressioner, en søgen efter spænding i tilværelsen, tolerance over for store mængder alkohol eller afhængighed af andre stoffer er alt sammen blevet anført som risikofaktorer. Disse og andre faktorer kan føre til afhængighed.

[Ramme/illustration på side 6]

DANMARK:

Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 300.000 danskere et storforbrug af alkohol, defineret ved et alkoholforbrug over de anbefalede genstandsgrænser. Desuden er 200.000 afhængige af alkohol

FRANKRIG:

I nogle undersøgelser anslås det at der er omkring fem millioner alkoholmisbrugere. Heraf er to eller tre millioner afhængige af alkohol

NIGERIA:

Ifølge Lagosavisen Daily Champion „er over 15 millioner nigerianere alkoholikere“ — det svarer til næsten 12 procent af befolkningen

USA:

Ifølge redegørelsen 10th Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health „opfylder omkring 14 millioner amerikanere — 7,4 procent af befolkningen — de diagnostiske kriterier for alkoholmisbrug eller alkoholisme“

[Ramme på side 8]

HVORDAN MAN MINDSKER RISIKOEN

WHO’s afdeling for mental sundhed og stofafhængighed har udgivet følgende vejledning for hvordan man kan mindske risikoen for skadevirkninger. En nedsat risiko er dog ikke ensbetydende med ingen risiko. Det er forskelligt fra person til person hvordan man reagerer på alkohol.

▪ Drik ikke mere end to genstande om dagen

▪ Undlad at drikke alkohol mindst to dage om ugen

I følgende tilfælde kan selv en eller to genstande være for meget:

▪ Når man kører bil eller betjener maskiner

▪ Når man er gravid eller ammer

▪ Når man tager bestemte former for medicin

▪ Når man lider af visse sygdomme

▪ Hvis man ikke kan styre sit alkoholforbrug

[Kildeangivelse]

Kilde: Brief Intervention for Hazardous and Harmful Drinking

[Ramme/illustration på side 9]

ER ALKOHOL GODT FOR HJERTET?

Forskere har en formodning om at visse stoffer i rødvin (polyfenoler) hæmmer et stof som får blodkar til at trække sig sammen.

Desuden er alkohol i almindelighed blevet sat i forbindelse med et øget niveau af det såkaldte „gode kolesterol“. Alkohol reducerer også stoffer der kan forårsage blodpropper.

For at nyde godt af alkoholens eventuelle gavnlige virkninger må man fordele sit forbrug over hele ugen og kun drikke små mængder — og ikke det hele på en aften i byen. Man har set en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og det at få mere end to genstande om dagen. Umådeholdent drikkeri øger desuden risikoen for slagtilfælde og kan forårsage forstørrelse af hjertet og uregelmæssig hjerterytme. Disse og andre helbredsrisici ved umådeholdent drikkeri ophæver enhver positiv virkning alkohol måtte have på blodkredsløbet. For meget af noget godt er netop — for meget.

[Diagram/illustration på side 7]

HVORDAN ALKOHOL KAN SKADE DIG

Hjernen

Celletab, hukommelsestab, depression, aggressiv adfærd

Svækkelse af syns-, tale- og koordinationsevnen

Kræft i hals, mund, bryst, lever

Hjertet

Muskelsvækkelse, risiko for hjertesvigt

Leveren

Fedtophobning, dernæst forstørrelse og til sidst dannelse af arvæv (skrumpelever)

Andre helbredsrisici

Dårligt fungerende immunforsvar, sår, betændelse i bugspytkirtelen

Gravide kvinder

Risiko for at føde misdannede eller retarderede børn

[Illustration på side 8]

„Alkohol er mere skadelig for et foster end noget andet stof der misbruges“