En kunstners søgen efter lykke i et paradis

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT PÅ TAHITI

LIGE siden det første menneske, Adam, mistede sit paradisiske hjem, har hans efterkommere forsøgt at finde det der engang gik tabt. Denne febrilske søgen efter et paradis har inspireret mange kunstnere til at forsøge at finde det i deres kunst. Den berømte maler Paul Gauguin fra det 19. århundrede var en sådan kunstner.

For cirka to år siden kom to skibe med hundreder af turister, deriblandt amatørmalere, til den lille ø Hiva Oa, der er en af Marquesasøerne i Fransk Polynesien. Det var på denne ø Gauguin døde i 1903. På 100-årsdagen for hans død indviede man et kulturcenter der bærer hans navn. Det var dét der tiltrak disse besøgende, som var dybt fascinerede af hans arbejde.

Hvor ligger paradiset?

Hvorfor flygtede Gauguin for mere end hundrede år siden fra Europa for at leve resten af sine dage på denne fredelige ø i det sydlige Stillehav? Efter at Gauguin havde levet under vanskelige kår som en fattig kunstner i Europa, kom han til at foragte sin egen civilisation. Han anså ikke europæisk kultur og dets etablerede samfundsorden for at være andet end skikke og traditioner der byggede på snæversynede holdninger. Det var den konklusion Gauguin nåede til efter sit første besøg på Tahiti, som varede i cirka to år. Da han var vendt hjem til Europa, sagde han: „Intet vil hindre mig i at drage bort, og det for stedse. Hvilken idiotisk tilværelse, det europæiske liv.“ Gauguin udtrykte sin foragt for vestlige værdinormer, og i lighed med mange andre europæere på hans tid havde han en drøm om et fjernt paradis, hvor man ville være beskyttet mod civilisationens ødelæggende virkninger. Gauguin håbede at finde sit paradis på en solrig ø i Stillehavet hvor der skulle råde fred. Han længtes efter dette smukke tilflugtssted, det ideelle sted at male.

Gauguin tænkte, som så mange andre på hans tid, at det var bedre at bo langt væk fra den etablerede civilisation og i samklang med naturen, for på denne måde kunne man leve et ukompliceret liv. Eftersom polynesierne levede tæt på naturen og i harmoni med den, mente  nogle at der ikke var noget ondt i dem. Deres troskyldige, umiddelbare og blide natur syntes at repræsentere en fuldkommen verden. Det var en sådan lykke Gauguin var på jagt efter. Han søgte dog stadig efter svar på sine spørgsmål om livets mysterium og menneskets skæbne samt et middel der kunne afhjælpe fortvivlelse og frygt for døden.

I det sydlige Stillehavsområde fandt Gauguin en inspirationskilde. Omgivelserne her gjorde at han igen fik lyst til at male. Et af hans foretrukne motiver var lokalbefolkningens enkle skønhed. De ansigter han malede, udstrålede afklarethed, tryghed og tilfredshed. Gennem sine malerier ønskede Gauguin at skildre en legendarisk verden, en drømmelignende atmosfære af fred under tropiske himmelstrøg.

Sand lykke

Fandt Gauguin sand lykke på Tahiti, på Hiva Oa eller på nogen anden ø? Han blev tvunget til at indse at selv på disse små tropeøer bukker alt liv under for døden. Fuldkommenhed findes ingen steder i denne verden. På et tidspunkt under sit første besøg på Tahiti skriver han: „Jeg har i nogen tid været mismodig. Mit arbejde lider under det. . . . Hovedsagelig mangler jeg lysten.“ Det lykkelige land som hans malerier skildrede, opfyldte ikke hans forventninger. Han manglede stadig penge og havde også problemer med helbredet. Og selv i disse omgivelser havde han stadig ikke fået svar på livets store spørgsmål. Hans tanker var stærkt optaget af dette paradoks, og han besluttede at male et stort billede, der viste sig at blive mesterstykket blandt hans tahitiske værker. Det var et enormt, allegorisk maleri der var 3,75 meter langt og havde titlen D’où venons-nous? Que sommes-nous? Où allons-nous? (Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen?) Gennem dette maleri forsøgte han at udtrykke sin manglende forståelse af verden og livets uudgrundelige mysterium.

De spørgsmål om livet som Gauguin udtrykte gennem sine malerier, har andre både  før og efter ham også stillet. Svarene på dem findes i Bibelen, den bog hvorigennem Gud åbenbarer sin hensigt med menneskene. Bibelens svar er sande og tilfredsstillende og giver et sikkert håb for fremtiden. Desuden fortæller den os at uanset hvor vi bor — om det er på en ø i Stillehavet eller et andet sted — så er det kun ved at leve i harmoni med vores Skaber, Jehova Gud, at vi kan finde sand lykke. Jehovas Vidner i Fransk Polynesien, såvel som i resten af verden, er glade for at kunne fortælle andre om Bibelens vidunderlige løfte om et fremtidigt paradis.

Kopiering af mesterens værker

Da fejringen af 100-årsdagen for Gauguin fandt sted, havde man udstillet hundrede nøjagtige kopier af hans malerier. Arbejdet var hovedsagelig udført af to kunstmalere, ægteparret Claude og Viera Farina. De havde boet på Hiva Oa i nogen tid for at fremstille kopier af Gauguins malerier, og da de var færdige, donerede de dem til kulturcentret.

For at kunne kopiere og nøjagtigt gengive det Gauguin havde i tanke, studerede de minutiøst farve og form på store fotografier af de originale malerier. De forklarer at det ikke er nogen nem opgave at kopiere kunstværker, og at det kræver meget tid og energi. „Kunstneren har den fordel at han har frihed til at skabe, og hvis han fandt på at give et bord fem ben, ville ingen synes det var mærkeligt — tværtimod, folk ville udråbe ham til et geni. Men hvis kopisten glemmer et blad på en busk, bliver hans værk stærkt kritiseret. Det forklarer  hvorfor der er så få kopister i forhold til andre kunstnere,“ fortæller ægteparret. Hvad forventes der af en god kopist? „Han må have et indgående kendskab til mesteren og hans liv, for han har ikke andet at gå ud fra end fotografier, og dér er farverne endda ikke altid gengivet helt korrekt. Han må derfor samle nøjagtige oplysninger fra museer.“ I dag sælges Gauguins malerier til høje priser, så kopierne lavet af ægteparret Farina er et værdifuldt bidrag til kulturcentret.

[Illustration på side 23]

Selvportræt af Paul Gauguin

[Illustration på side 23]

„Femmes de Tahiti“ eller „Sur la plage“ (Kvinder fra Tahiti eller på stranden)

[Illustrationer på side 24]

„Femme à la mangue“ (Kvinde med mango), det originale øverst sammen med en kopi lavet af Claude og Viera Farina, som ses nedenfor i deres atelier i Atuona

[Kildeangivelser]

Erich Lessing/Art Resource, NY

Copie dʹoeuvre de Gauguin, avec lʹaimable autorisation de Claude et Viera Farina

[Illustration på side 25]

„Les Parau Parau“ (Samtalen)

[Kildeangivelse]

Scala/Art Resource, NY

[Illustration på side 25]

„Quand te maries-tu?“ (Hvornår gifter du dig?)

[Kildeangivelse]

Erich Lessing/Art Resource, NY

[Kildeangivelse på side 23]

Artwork: Erich Lessing/ Art Resource, NY