Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Teenagere „har brug for at være sammen med voksne“

Teenagere „har brug for at være sammen med voksne“

Teenagere „har brug for at være sammen med voksne“

ALLE omsorgsfulde forældre ved at små børn trives når de får kærlig opmærksomhed, og at de vil kravle op på forældrenes skød når de har brug for et kram. Men når børnene kommer i pubertetsalderen, er de ofte tilbøjelige til at afvise forældrenes interesse og omsorg, siger dr.med. Barbara Staggers ved Children’s Hospital and Research Center i Oakland i Californien. Men det er netop når de er teenagere at de har mest brug for forældrenes omsorg. Hvorfor det?

Når børn kommer i puberteten, begynder de at råde mere over deres tid og er under mindre opsyn, og det er en af de største farer teenagere står over for, siger Barbara Staggers. „Teenageårene er en tid hvor de unge prøver at finde ud af hvem de er, og hvordan de passer ind i omverdenen. Lægger man dertil de unges naturlige tilbøjelighed til at tage chancer samt gruppepressets store indflydelse, kan farerne være virkelig store,“ siger hun i en rapport i avisen Toronto Star. Puberteten kan inddeles i forskellige faser og drejer sig ikke om alder. Som Barbara Staggers siger: „Det handler om hvordan [teenagerne] trives, bearbejder oplysninger og eksperimenterer.“ I begyndelsen af teenageårene er man impulsiv og meget optaget af sig selv og den måde ens krop forandrer sig på. I midten af teenageårene er man tilbøjelig til at prøve grænser af og forsøge sig frem, og den sidste del af teenageårene er kendetegnet af at man tænker mere selvstændigt.

Ja, teenageårene kan være meget spændende, men de kan også være forvirrende — både for forældrene og for teenagerne. Barbara Staggers, som har behandlet teenagere i over 20 år, siger at de fleste af dem „har brug for at være sammen med voksne der holder af dem“. Hvad skal der til?

God kommunikation! I forældre kan forsikre jeres børn om at I holder af dem ved at være gode til at lytte. Vis jeres omsorg ved at stille dem spørgsmål som kan hjælpe dem til at få styr på deres tanker og idéer og til at indse hvilke konsekvenser det kan få hvis de træffer nogle dårlige beslutninger. Når børnene træffer kloge valg, bør I reagere positivt. Forklar dem hvad der er god opførsel.

Hvis forældre lader sig lede af den gængse opfattelse at børn må lære at klare problemerne på egen hånd, gør de børnene sårbare over for umoralske og skruppelløse personers skadelige påvirkning. (Ordsprogene 13:20) Hvis forældre derimod følger Bibelens råd, vil de give deres børn den bedste mulighed for at få en god ungdom og for at blive ansvarsbevidste voksne. Forældre må derfor ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’. — Ordsprogene 22:6.

Bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv * giver praktisk vejledning om hvordan man bevarer en god kommunikation med sine teenagebørn, og om hvordan man opdrager dem. Desuden giver den bibelske råd til alle i familien.

[Fodnote]

^ par. 7 Udgivet af Jehovas Vidner.