En trøst midt i sorgen

Dolores Gómez, et af Jehovas Vidner i en lille by i nærheden af Barcelona i Spanien, var 44 år da hun fik at vide af sin læge at hun havde en hjernesvulst og kun havde otte måneder tilbage at leve i. Hendes trosfæller viste hende stor omsorg og kærlighed. I Dolores’ sidste tid kom hendes slægtninge, der ikke er Jehovas Vidner, tilrejsende fra forskellige dele af Spanien.

De lokale Jehovas Vidner tog sig af gæsterne og sørgede for husly, mad, transport og anden nødvendig hjælp. Dolores’ urokkelige tro og værdighed lige til det sidste, samt de lokale Jehovas Vidners gæstfrihed, gjorde et stort indtryk på hendes familie. Det følgende brev udtrykker deres følelser.

„Dette brev er stilet til en gruppe mænd og kvinder der ikke kun i ord giver udtryk for kærlighed til deres medmennesker, men også i gerninger. Dette oplevede vi ved en bestemt lejlighed, nemlig da vores lillesøster, Loli [Dolores], fik en dødelig sygdom.

Derfor vil vi (hendes slægtninge fra mange dele af Spanien), der er samlet om denne sørgelige begivenhed, gerne give udtryk for den dybeste taknemmelighed og hengivenhed over for jer der til det sidste tog del i hendes glæder og sorger, sejre og hjertekvaler.

I skal også vide at det vi har oplevet, for os har været et af de største udtryk for kærlighed og solidaritet. Vi vender nu tilbage til vores hjem, vores familier og vores forpligtelser, men efter at have mærket den stærke kærlighed der rådede i vores søster Loli såvel som i jer, er vi ikke længere de samme. Det har styrket os til at klare denne svære tid.

Det er med de varmeste følelser og den dybeste taknemmelighed vi siger farvel. Måtte Jehova velsigne jer med lykke og glæde til vi ses igen.“

Underskrevet af Dolores Gómez’ familie

[Illustrationer på side 31]

Nogle af de lokale Jehovas Vidner