Biædere — farverige akrobater i luften
Biædere — farverige akrobater i luften
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN
FORESTIL dig en familie af fugle med en fjerdragt i næsten alle regnbuens farver. I luften bevæger de sig med større hastighed end nogle af de hurtigste insekter. Og visse arter danner klaner hvor familiemedlemmer hjælpes ad med at opfostre ungerne, et sjældent fænomen i fugleverdenen. Det er blot tre af de mange fascinerende træk ved biædere.
Det første der fanger blikket, er den farverige fjerdragt. Mange insektædende fugle er ret diskrete i farverne og kan derfor være vanskelige at få øje på. Men biædere har en enestående farvepragt som sammen med deres flyvekunster efterlader et uforglemmeligt indtryk. Fjerdragten kan have klare grønne, blå, røde og gule farver. Nogle arter, for eksempel den biæder der lever i Europa, har endnu flere farver, og en art i Australien kaldes ligefrem regnbuebiæder.
Disse farverige akrobater lever i mange dele af Afrika, Asien, Australien og Sydeuropa. Eftersom de sjældent findes i fangenskab, må man ud i naturen for at se dem. „Det er utroligt underholdende at iagttage disse dristige og energiske fugle,“ siger online-tidsskriftet Wild Watch, og „da mange af arterne ikke er særlig sky over for mennesker, er de lette at komme til at fotografere.“
Flotte præstationer i luften
Biædere er specialister i at fange insekter i luften. De foretrækker store, hurtigtflyvende insekter som bier, hvepse og gedehamse, så de må være både hurtige og adrætte. Deres skarpe syn kommer dem også til hjælp. Den europæiske biæder kan få øje på en bi eller hveps på 100 meters afstand. *
Nogle biædere styrtdykker når de vil fange et insekt. En mere almindelig taktik er at sidde på en fremspringende gren og lynhurtigt fange de insekter der flyver forbi. Andre arter bruger en noget avanceret fremgangsmåde. Først flyver de meget lavt under og bagved et insekt uden for dets synsfelt. Derefter sætter de farten lidt op, løfter hovedet og fanger insektet i luften med det lange næb.
Visse afrikanske biædere benytter sig af andres hjælp når de skal skaffe føde. De flyver for eksempel ved siden af større dyr, andre fugle eller endog køretøjer der hvirvler insekter op som de så kan fange. Den modige karminbiæder kan endda finde på at tage en tur på en struds, en ged eller en zebra. Det giver et godt udsyn at ride på disse dyr, og de store dyr får desuden græshopper til at flyve op som biæderen så snupper. Steppebrande tiltrækker også store flokke af karminbiædere, der mæsker sig med de mange græshopper som forsøger at flygte fra ilden. *
De solbader, pudser og vasker sig
For at kunne flyve hurtigt må biæderens fjer være i bedst mulig stand. Derfor benytter den mange forskellige metoder til at fjerne parasitter og holde fjerdragten ren. En biæder bruger som regel 10 procent af sine vågne timer på denne personlige pleje.
Fuglen begynder tit med at solbade om morgenen for at få varmen, og ofte pudser den sig samtidig. Varmen fra solen lader til at gøre parasitterne mere aktive og lettere at fjerne. Nogle arter biædere kan godt lide at solbade i flok, og de indtager nøjagtig samme stilling. Med ryggen mod solen og udbredte vinger ligner de en gruppe turister der slapper af på stranden.
De bader ikke så tit, og når det sker, er det som regel kun i form af en hurtig dukkert i vandet mens de flyver. I tørre områder må biæderne nøjes med et støvbad. Bagefter bruger de tid på at pudse fjer og pille sig. Denne daglige pleje er den bedste måde at fjerne de parasitter på som altid er et problem for biædere og andre fugle der bygger rede i jordhuler.
Selskabeligt anlagt
De fleste biædere er meget selskabeligt anlagt. Mange arter yngler i kolonier, hvor der kan være op til 25.000 fugle. Disse ynglepladser ligger ofte på store flodbrinker, hvor fuglene let kan grave deres huller. Kolonien yder dem beskyttelse mod rovdyr, og det nære samarbejde sætter dem i stand til hurtigt at finde et område med rigelig føde. Selv når de søger efter føde, holder biæderne sammen og bevarer kontakten ved hjælp af gennemtrængende kaldesignaler.
Hos nogle arter af biædere, for eksempel den hvidpandede biæder, hjælper forskellige familiemedlemmer forældrene med at opfostre ungerne. * Det er sædvanligvis voksne unger af de samme forældre der assisterer, og med deres hjælp kan der opfostres dobbelt så mange unger. „Hjælperne assisterer med alle opgaver: de er med til at grave reden, ruge æggene og, som det vigtigste, fodre ungerne,“ forklares det i bogen Kingfishers, Bee-Eaters and Rollers.
Biæderfamilier holder meget af at sidde tæt sammen. Den ene fugl sætter sig så tæt ind til den næste at det kan se ud som om de rykker sammen for at kunne være på det samme fotografi. Nogle gange læner flere fugle sig tæt op mod hinanden på en enkel gren. Det er uden tvivl en fordel når de skal holde varmen i de kolde nætter.
En svaghed for bier
Biædere er i nyere tid begyndt at specialisere sig i at fange græshopper, især i Vestafrika, hvor der kommer store flokke af ødelæggende vandregræshopper. Karminbiæderen har endda ændret sine yngle- og trækvaner for at benytte sig af denne righoldige føde. Den følger nu vandregræshopperne på deres rute langs floden Niger.
Som det fremgår af navnet, har biæderne imidlertid en svaghed for bier — deres yndlingsføde. De er derfor ikke blandt de meste populære fugle hos biavlere. På den anden side æder de også hvepse og gedehamse, der jo jager bier, og om efteråret æder fuglene de gamle bier der kunne sprede sygdom i bikuben.
„Biædere bliver mange steder beundret for deres forskelligartede og smukke fjerdragter,“ siger Handbook of the Birds of the World. Nogle ynglepladser er i dag blevet højdepunkter for turister på safari i Afrika.
Hvis du bor i et område hvor der kommer biædere, hvorfor så ikke bruge lidt tid på at nyde synet af disse smukke akrobater i luften?
[Fodnoter]
^ par. 7 Når biædere fanger stikkende insekter som bier og hvepse, sluger de dem ikke før de har fjernet giften. Som regel sætter de sig på en gren og gnider forsigtigt insektet mod grenen for at få giften ud. De lukker endda øjnene et øjeblik for at undgå stænk fra giften.
^ par. 9 Denne vane har ført til at biæderen på et lokalsprog i Vestafrika har fået et navn der betyder „ildens ven“.
^ par. 16 I en koloni på omkring 400 hvidpandede biædere i Kenya var der cirka 60 klaner. Forskere beskriver deres samfundsstruktur som muligvis en af de mest komplekse blandt fuglearter.
[Illustration på side 23]
Dværgbiæder, Østafrika
[Illustration på side 23]
Regnbuebiæder, Australien
[Illustration på side 23]
Somalibiæder, Kenya
[Illustration på side 23]
Hvidpandet biæder, Afrika
[Illustration på side 24]
Biædere, Spanien
En hanbiæder gør kur til en hun og tilbyder hende et stankelben
[Illustration på side 24]
Biædere, Israel
[Illustration på side 24]
Karminbiædere, Botswana
[Illustration på side 25]
Karminbiædere, Botswana
[Kildeangivelse]
© kevinschafer.com
[Illustration på side 25]
Karminbiædere, Singapore
