En verden opdelt i rige og fattige

I DEN sidste halvdel af det 20. århundrede befandt verden sig i en kold krig, og rent politisk var den delt op i tre blokke. Den kommunistiske verden, hovedsagelig repræsenteret ved Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR), og de ikke-kommunistiske nationer, anført af USA, holdt øje med hinanden fra hver sin side af et usynligt jerntæppe. De nationer der hverken havde tilsluttet sig den ene eller den anden af disse to blokke, blev under ét kaldt ’den tredje verden’.

Senere blev betegnelsen „den tredje verden“ dog brugt i en nedladende betydning, og den blev derfor erstattet med udtrykket „underudviklede lande“. Men også dette udtryk fik med tiden en negativ klang, og af den grund begyndte økonomer at benytte ordet „udviklingslande“ i stedet. „Den tredje verden“ har således bevæget sig fra at være et begreb der fremhæver politiske forskelle, til et begreb der fremhæver økonomiske forskelle.

Her i det 21. århundrede er verden ikke længere delt op i de tre politiske blokke som er omtalt ovenfor. Men når det gælder økonomi og industri, er der stadig stor forskel på industrilandene og udviklingslandene. Mange velhavende kommer dog som turister i berøring med mindre velstillede som må kæmpe for at forsørge deres familie.

Det er derfor relevant at spørge: Vil verden altid være opdelt rent økonomisk, eller kan de der har, de velhavende, og de der ikke har, de fattige, opnå lighed ved at få den samme levestandard?

[Kildeangivelse på side 3]

© Qilai Shen/Panos Pictures