„Vi ses ved brønden“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MOLDOVA

BRUDEN står nervøst og ser til mens vandet trækkes op fra brønden og hældes ud på vejen. Hun ler højt da brudgommen løfter hende op i sine arme og bærer hende hen over den våde vej. Familie og venner er samlet for at se og hylde de to nygifte når de udfører det gamle ritual. Denne usædvanlige bryllupstradition viser tydeligt at i Moldova er en brønd meget mere end bare et vandhul.

Moldova ligger i det sydøstlige Europa og grænser op til Ukraine mod nord, øst og syd og til Rumænien mod vest. Landet har et samlet areal på cirka 34.000 kvadratkilometer.

Der er næsten 3100 floder i Moldova, men hyppige tørkeperioder betyder at disse floder ikke kan forsyne de 4.300.000 indbyggere med tilstrækkeligt vand. Som supplement til overfladevandet dækkes mere end 20 procent  af landets vandforsyning med vand fra brønde. Det anslås af der er mellem 100.000 og 200.000 brønde i det moldoviske område omkring floden Prut.

Brøndene er flot dekorerede og ligger traditionelt placeret langs Moldovas store og små veje, hvor de frit kan benyttes af trætte og tørstige rejsende. I mange af landsbyerne er den lokale brønd også et sted hvor man mødes med venner og drøfter dagens begivenheder.

En traditionsmæssig respekt for vand

I Moldova værner man om brøndvandet på flere måder. For eksempel bygger man ikke toiletter i nærheden af familiens brønd. Og for yderligere at sikre vandets renhed, er det ikke tilladt at hælde overskydende vand tilbage i brønden. Hvis der trækkes for meget vand op, hældes det overskydende vand ud på jorden eller over i en beholder i nærheden af brønden. Det anses desuden for dårlige manerer at spytte på jorden ved siden af en brønd. Ja, ifølge traditionen må man ikke engang skændes ved en brønd.

Brønde fremmer sammenholdet i et moldovisk samfund. Når der graves en ny brønd, er det en samfundsbegivenhed der anses for lige så vigtig som når der bygges et hus. Dette fremgår også af et lokalt ordsprog der lyder: „Den der ikke har formået at bygge et hus, opfostre en søn, grave en brønd og plante et træ, har spildt sit liv.“ Når en brønd er færdigbygget, inviteres alle fra byen som har deltaget i arbejdet, til en stor fest.

Miljøhensyn

De fleste brønde i Moldova får vand fra et vandreservoir der ligger mellem 5 og 12 meter under jorden. Der findes et andet reservoir i en dybde af mellem 150 og 250 meter. Trods de traditionsrige forholdsregler er meget af Moldovas grundvand blevet forurenet af industrien og landbruget. I en FN-rapport fra 1996 med titlen Republic of Moldova Human Development Report står der at nitrater og sygdomsfremkaldende bakterier har forurenet „omkring 60 procent af brøndene i Moldova“. I de senere år er vandkvaliteten dog blevet forbedret i takt med tilbagegangen i industriproduktionen og den reducerede nedsivning af kemikalier og brændstof til grundvandet.

Hvis du engang kommer til Moldova, er du ikke nødt til at hælde vand ud på vejen for at få en venlig samtale. Det eneste du behøver, er en aftale med en gæstfri moldover om at I mødes ved brønden. Dér har du endda mulighed for at høre lidt om hvad der er sket i løbet af dagen, samtidig med at du slukker din tørst med et glas koldt vand.

[Ramme/illustrationer på side 26]

ET GAMMELT HÅNDVÆRK

Oleg er en lokal pladesmed der har lavet dekorerede brønd„huse“ lige siden han gik ud af skolen. „Jeg tror at pladearbejdet ligger os i blodet,“ siger Oleg. „I begyndelsen af det forrige århundrede lærte min bedstefar dette håndværk af en af de mange jødiske pladesmede der levede i det store jødiske samfund uden for min bedstefars landsby, Lipcani. Efter pogromerne under den anden verdenskrig var de få tilbageværende håndværkere alle ikkejøder. Det var på det tidspunkt min far lærte håndværket, og han har givet sin viden videre til mig.“

Når Oleg laver de snirklede mønstre der pryder hans brønd„huse“, bruger han simple redskaber og nogle få skabeloner; tradition og fantasi afgør mønsteret. Hans evner er meget værdsat af de lokale beboere. Oleg fortæller: „Folk prøver ofte at prutte om prisen hos andre pladesmede, men når jeg laver et brønd„huse“ til dem, er de normalt ikke kede af at betale det jeg forlanger.“

[Kort på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

UKRAINE

MOLDOVA

RUMÆNIEN

Sortehavet