Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Mødre Tak for de velskrevne tema-artikler „Mødres rolle som undervisere“. (22. februar 2005) Artiklerne rørte mig dybt, og efter at have læst dem fik jeg lyst til at ringe til min mor. Hun var alene om at opdrage min bror og mig. Hun tog en uddannelse så hun kunne forsørge os, og hun sikrede sig at vi regelmæssigt overværede de kristne møder og deltog i forkyndelsen. Hendes anstrengelser har givet gode resultater. Tak fordi I mindede mig om hendes beundringsværdige eksempel.

M.S., USA

Artiklerne mindede mig om min mors selvopofrende bestræbelser for at oplære mig både åndeligt og moralsk. Selvom hun hverken fik følelsesmæssig eller økonomisk støtte fra min far, lærte hun mig at elske Jehova. Det var også hende der opmuntrede mig til at blive heltidsforkynder. Jeg har nok taget det min mor gjorde, for givet, men som tema-artiklerne viser, fortjener hun ros. Vi bor langt fra hinanden, men jeg ringede til hende for at sige tak!

C.H.K., Sydkorea

Min far er ikke et af Jehovas Vidner. Det er min mor der har opdraget mig „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Det må ikke have været let for hende i betragtning af den dårlige indstilling jeg til tider havde. Jeg er nu 24 år og taknemmelig for at hun ikke gav op, men indprentede Bibelens sandheder i mit hjerte.

D.M., Italien

DNA Jeg var meget begejstret for artiklen „’Junk-dna’?“ (22. februar 2005) For nogle år siden tog jeg et kursus i molekylærbiologi — og blev forarget da en af lærebøgerne kaldte 95 procent af vores dna for junk! Forfatteren brugte smukke illustrationer til at forklare hvordan dna’et fungerer, men sagde derefter at det var opstået ved en evolution. Så I kan nok forstå at jeg blev glad for at læse om det såkaldte junk-dna i Vågn op!

J.C., USA

Unge spørger Artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg få styr på mine følelser?“ talte lige til mig. (22. februar 2005) Jeg er 31 år og opdraget som kristen, men jeg er langtfra en moden kristen. Jeg har for nylig haft nogle hysteriske anfald, som endda kom bag på mig selv. Min mor og en anden kristen søster hjalp mig med gode råd. Og så kom denne artikel — lige på det rigtige tidspunkt. Jeg har læst den to gange og vil lade bladet ligge fremme så jeg kan lære at styre mine følelser.

I.B., Tyskland

Tegnsprog Jeg er overrasket over at I så ofte nævner døvhed; et nyligt eksempel var i „Vi betragter verden“ under afsnittet „Tegnsprog over internettet“. (8. februar 2005) Jeg er et af Jehovas Vidner og har været aktiv i tjenesten i mange år. Men jeg må sige at jeg i alle de år jeg har forkyndt, aldrig har mødt en der var døv! Er der virkelig så mange døve?

En læser i USA

„Vågn op!“ svarer: Ifølge en undersøgelse er der alene i USA 8.000.000 mennesker over fem år som har problemer med hørelsen selvom de bruger høreapparat. Af disse er omkring 1.000.000 afhængige af tegnsprog for at kunne kommunikere med andre. Og en anden amerikansk undersøgelse viser at der i USA tilsyneladende er omkring 28.000.000 hørehæmmede (i alle aldersgrupper) som ikke benytter høreapparat. Man kan til tider møde døve uden overhovedet at bemærke det. Hvis en døv desuden bor sammen med nogle der kan høre, er det ofte en hørende der åbner døren.