Den fik en ung mand til at tænke over sit liv
Den fik en ung mand til at tænke over sit liv
▪ Sidste år skrev en ung mand til et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Han fortalte at hans mormor havde givet ham bogen Det største menneske der har levet. „Jeg satte den bare i bogreolen,“ fortæller han. Men for nylig blev han alvorligt syg og troede endda at han skulle dø.
„Et eller andet fik mig til at tage bogen ned fra hylden,“ fortsætter han. „Jeg begyndte at læse den med en vis skepsis. Men efter at have læst bogen færdig kom jeg til den konklusion at jeg levede mit liv helt forkert. Jeg begyndte at bede til Gud.“
Han fortæller: „Da jeg var blevet rask, besluttede jeg mig for at læse bogen igennem endnu en gang. Til min overraskelse lærte jeg flere nye ting. Det begyndte at gå op for mig at selvom det er godt at bede til Gud og at læse bibelsk litteratur, så er det ikke nok. Det vigtigste er at indvi sit liv til Gud og hjælpe andre til at få tro på ham. Som jeg lærte af billedet med minerne, må vi gøre en indsats for at udbrede kendskabet til Guds rige.“ — Lukas 19:13-27.
Manden sluttede sit brev med ordene: „Jeg vil gerne sige Jehovas Vidner tak for denne enestående bog som har ændret mit liv. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle flere oplysninger og undersøge Bibelen. Mit største ønske er at tjene Gud hele mit liv og hjælpe andre til at få tro på ham.“
Bogen Det største menneske der har levet gengiver Jesu taler og lignelser, og den beskriver de mirakler han udførte. Så vidt det har været muligt, er alt genfortalt i den rækkefølge hvori det skete. Bogen indeholder også smukke, detaljerede og velgennemtænkte billeder der forsøger at formidle de følelser Jesus og hans samtidige havde.
Hvis du kunne tænke dig at modtage et eksemplar af denne 448-siders bog, skal du blot udfylde og indsende kuponen på denne side.
□ Jeg vil gerne uden nogen forpligtelse modtage bogen Det største menneske der har levet.
Angiv på hvilket sprog.
□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.