Fra vore læsere
Fra vore læsere
Energi I betragtning af de stigende benzinpriser her i USA vil jeg gerne give udtryk for min værdsættelse af tema-artiklerne „Har vi råd til renere energi?“ (8. marts 2005) Det er en betryggende tanke at Jehova Gud i den nye verden ’vil sørge for at alle får del i jordens mange ressourcer’.
M.N., USA
Solsystemet Jeg ved praktisk taget intet om astronomi, men det var alligevel med stor interesse at jeg læste artiklen „Han afslørede solsystemets hemmeligheder“. (8. marts 2005) Hvad Kepler, der opdagede lovene for planetbevægelse, udrettede, er imponerende. Men når jeg tænker på den visdom Skaberen af disse love besidder, fyldes jeg med ærefrygt for Jehova.
M.Y., Japan
Astronomi er en af mine mange interesser. Det overraskede mig at læse at Johannes Kepler ikke altid havde et let liv. Måske vil jeg, i den nye verden, med Jehovas hjælp få den forret at studere universets fjerne galakser sammen med denne lærde mand fra fortiden. Bliv endelig ved med at skrive sådanne interessante artikler!
S.M., Tyskland
Tak fordi I behandlede dette ellers vanskelige emne på en måde som giver alle mulighed for at forstå noget om Jehovas vidunderlige skaberværk. Det styrkede mig at læse om Keplers opdagelser og hans faste beslutning om at holde sig adskilt fra falsk religion. Jeg er overbevist om at I fortsat vil udgive sådanne aktuelle artikler.
S.M.C., England
En ekstra mil Det var opmuntrede at læse artiklen „Lykkelig for at ’gå en ekstra mil’“. (22. februar 2005) Jeg er på samme alder og har været i heltidstjenesten et tilsvarende antal år som Claire Vavy, så jeg havde ikke svært ved at leve mig ind i det hun fortalte i sin livsberetning. Da jeg selv er ugift, glædede det mig især at læse at hun også var ugift. Jeg blev meget opmuntret over at læse om hendes nidkærhed og positive indstilling. Billederne af hende i artiklen afspejler hendes ægte glæde. Artiklen understregede for mig at dét at være lykkelig ikke afhænger af ens omstændigheder eller ejendele, men af om man har kærlighed til Jehova og tjener ham.
Y.R., USA
Tomater Jeg er 12 år, og jeg kunne godt lide artiklen „Tomaten — en alsidig ’grøntsag’.“ (8. marts 2005) Jeg er glad for at Jehova har skabt så mange forskellige lækre grøntsager. Det forbavsede mig at læse at der endda findes stribede tomater! Tak for jeres spændende artikler.
M.F., Letland
Krokodiller Jeg var meget imponeret over artiklen „Kan du lide krokodiller?“ (8. marts 2005) Jeg har altid syntes at krokodillen er et fascinerende dyr. Det var dejligt med så mange interessante detaljer; det kan måske få andre til at holde lige så meget af krokodiller som jeg gør. Jeg ser frem til Guds nye verden, hvor vi kan lære endnu mere om krokodiller.
L.I., USA
Fra vore læsere Jeg er født med en knoglesygdom. De gribende og opmuntrende breve der blev gengivet i „Fra vore læsere“ i Vågn op! for 8. marts 2005 i forbindelse med artiklen „Mailyn får et nyt ansigt“, rørte mig til tårer. (22. maj 2004) Hvert af disse breve indeholdt noget der talte til mig, og som hjalp mig personligt.
M.J., England