Historiens værste pandemi

I OKTOBER 1918 var Første Verdenskrig stadig i fuld gang. Selvom det ikke skulle vare længe før fjendtlighederne ophørte, havde mange lande endnu nyhedscensur. Det var derfor overladt til Spanien, som ikke deltog i krigen, at bringe nyheden om at civilpersoner mange steder blev syge og døde som fluer. Det er baggrunden for at denne sygdom fik navnet den spanske syge.

Denne pandemi begyndte i marts 1918. * Mange der har forsket i emnet, mener at pandemien opstod i staten Kansas i USA. Derfra blev den øjensynlig spredt til Frankrig med de amerikanske soldater der kort forinden var ankommet til landet. Antallet af dem der døde af denne influenza, steg markant, men i juli 1918 syntes det værste at være overstået. Lægerne var ikke klar over at pandemien på det tidspunkt blot ’samlede kræfter’ så den blev endnu mere dødelig.

Da den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918, var der stor glæde i hele verden. Men på samme tidspunkt spredte den frygtelige spanske syge sig over hele jorden. Denne dræbersygdom blev forsidestof i mange lande. Det var få der gik fuldstændig fri, og alle var bange. En ekspert på området har sagt: „Den forventede levealder i USA faldt med over ti år i 1918.“ Hvordan adskilte denne pestlignende sygdom sig fra andre?

 En unik sygdom

Noget helt alarmerende ved denne influenza var at den ramte med en foruroligende pludselighed. I sin bog The Great Influenza fra 2004 citerer forfatteren John M. Barry en nedskrevet beretning som viser hvor pludseligt sygdommen kunne dræbe folk: „I Rio de Janeiro stod Ciro Viera, en lægestuderende, og ventede på en sporvogn da en mand henvendte sig til ham i et fuldstændig normalt stemmeleje for at spørge om noget — og derefter faldt død om. I Cape Town, Sydafrika, var Charles Lewis på vej hjem. Idet han steg op i en sporvogn for at køre en strækning på 5 kilometer, kollapsede konduktøren og døde. Under denne korte tur døde seks personer i sporvognen, deriblandt vognstyreren.“ De var alle ofre for den spanske syge.

Dertil kom frygten — frygten for det ukendte. Lægerne kunne ikke gøre rede for årsagen til sygdommen, eller fortælle hvordan den spredte sig. Der blev truffet offentlige sundhedsforanstaltninger: Skibe i havn blev holdt i karantæne, og biografer, kirker og andre offentlige samlingssteder blev lukket. I San Francisco fik befolkningen for eksempel ordre til at bære maske af gaze. Enhver der ikke bar maske på et offentligt sted, kunne risikere at blive idømt bøde eller hæfte. Men tilsyneladende var der intet der virkede. Disse foranstaltninger var ganske enkelt for mangelfulde og blev indført for sent.

Folk var også skræmte fordi influenzaen ramte i flæng. Af årsager som stadig er ukendte, var det ikke hovedsagelig ældre der blev syge og omkom under pandemien i 1919, men raske  unge mennesker. Størstedelen af ofrene for den spanske syge var mellem 20 og 40 år.

Desuden var det på alle måder en global epidemi. Selv øer i troperne blev berørt. Influenzaen nåede Vest-Samoa (i dag kendt som Samoa) med skib den 7. november 1918, og i løbet af to måneder døde omkring 20 procent af en befolkning på 38.302. Ethvert større land blev hårdt ramt.

Omfanget af denne svøbe var også enormt. For eksempel gik det på et tidligt tidspunkt særlig hårdt ud over befolkningen i Philadelphia i Pennsylvania, USA. I midten af oktober måned 1918 opstod der en alvorlig mangel på ligkister. Som historikeren Alfred W. Crosby har skrevet: „En fabrikant sagde at han kunne sælge 5000 ligkister på to timer — hvis han havde haft dem. I byens lighuse var der somme tider ti gange så mange lig som der var kister.“

Influenzaen havde på forholdsvis kort tid dræbt flere mennesker end nogen lignende pandemi i historien. Antallet af døde i hele verden anslås almindeligvis til 21 millioner, men nu skønner nogle eksperter at dette tal er for lavt. Enkelte epidemiologer har nævnt at det er mere sandsynligt at tallet er 50 millioner eller måske endda hen ved 100 millioner! Ifølge John M. Barry, der er nævnt tidligere, „dræbte influenzaen på ét år flere end den sorte død i middelalderen havde dræbt på et helt århundrede; den kostede flere menneskeliv i løbet af 24 uger end aids har kostet i løbet af 24 år.“

Utroligt nok omkom der i løbet af et år flere amerikanere som følge af den spanske syge end der blev slået ihjel under de to verdenskrige tilsammen. Forfatteren Gina Kolata forklarer: „Hvis en sådan pestlignende sygdom skulle bryde ud igen, ville et tilsvarende antal af USA’s befolkning, det vil sige 1,5 millioner amerikanere, dø, og det er flere end det antal amerikanere som hvert år mister livet på grund af hjertesygdomme, kræft, slagtilfælde, kroniske lungesygdomme, aids og Alzheimers sygdom tilsammen.“

Den spanske syge var kort sagt den mest ødelæggende pandemi i historien. Hvilken hjælp var der at hente hos lægevidenskaben?

Da lægevidenskaben stod magtesløs

I begyndelsen af den første verdenskrig havde man tilsyneladende gjort store lægevidenskabelige fremskridt inden for sygdomsbekæmpelse. Allerede under krigen var læger stolte over den store succes de havde haft med at bekæmpe smitsomme sygdomme. Et dameblad, The Ladies Home Journal, erklærede dengang at det typiske amerikanske hjem ikke længere havde brug for et værelse hvor afdøde familiemedlemmer kunne ligge til beskuelse og afsked, sådan som man plejede. Et sådant rum skulle kaldes „a living room“ — et værelse til de levende. Men så kom den spanske syge, og lægevidenskaben kunne praktisk talt intet gøre.

Alfred W. Crosby skrev: „Alle læger i 1918 var delagtige i den største lægevidenskabelige fiasko i det tyvende århundrede, eller, hvis man bruger det samlede antal døde som målestok, i historien.“ For ikke at lægge hele skylden på lægerne gør John M. Barry opmærksom på at „forskerne dengang havde en klar forståelse af truslens omfang, de vidste hvordan man skulle behandle mange af de sekundære bakterielle lungebetændelser, og de gav sundhedsråd som kunne have reddet tusinder af amerikaneres liv. Politikerne ignorerede dem.“

Hvordan forholder det sig nu, cirka 85 år senere? Hvilken viden har man i dag om denne frygtelige pandemi? Hvad forårsagede den? Kan den vende tilbage? Og hvis den gjorde, ville man så kunne bekæmpe den? Nogle af svarene på disse spørgsmål vil nok overraske dig.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

Størstedelen af ofrene for den spanske syge var mellem 20 og 40 år

[Illustration på side 4]

Et foto fra 1919 af en skoleklasse i Canon City, Colorado, USA

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Colorado Historical Society, 10026787

[Illustration på side 4, 5]

En betjent

[Kildeangivelse]

Foto af Topical Press Agency/Getty Images

[Illustration på side 5]

Baseballspillere med beskyttende masker

[Kildeangivelse]

© Underwood & Underwood/CORBIS