Influenza — Hvad vi ved nu

ÅRET er 1997. I Brevig, en lille inuit-landsby på Sewardhalvøen i Alaska, sidder en forsker på den frosne tundra. Foran ham ligger et lig af en ung kvinde som han og fire hjælpere, inuitter, har gravet op af permafrosten. Hun døde af den spanske syge i 1918 og har ligget i den frosne jord lige siden.

Hvad kan man opnå ved at undersøge hende nu? Forskerne håber at der stadig findes sygdomsfremkaldende influenzavirus i hendes lunger, og at man ved hjælp af avanceret genteknologi kan isolere og bestemme det. Hvorfor kunne en sådan viden om dette virus være nyttig? For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at man forstår lidt om hvordan virus opfører sig, og hvad der gør dem så farlige.

Et virus som kan være dødeligt

I dag ved vi at influenza er forårsaget af et virus, og at det spredes fra person til person ved dråbeinfektion som sker når smitstoffet under host, nys og tale kommer ud i luften. * Influenzavirus findes i hele verden, selv i troperne, hvor man kan blive ramt året rundt. På den nordlige halvkugle er det influenzasæson fra november til marts, og på den sydlige halvkugle fra april til september.

Influenzavirus type A er den farligste slags influenzavirus, og det er mindre end mange andre virus. På virusset, som almindeligvis er kugleformet, sidder adskillige overfladeproteiner, også kaldt antigener, der stikker ud som små fremspring. Når dette virus inficerer en menneskecelle, formerer det sig så hurtigt at der ofte inden for cirka ti timer bryder en hær på mellem 100.000 og en million nye „kopier“ af influenzavirusset ud af cellen.

Denne simple mikroorganisme besidder en skræmmende egenskab — den kan ændre sig på meget kort tid. Virusset formerer sig med så stor hast (langt hurtigere end hiv-virus) at dets mange „kopier“ ikke bliver nøjagtig ens. Nogle af dem adskiller sig tilstrækkeligt fra de andre til at de ikke bliver opdaget af immunsystemet. Det er derfor at vi år efter år stilles over for forskellige influenzavirus, med nye antigener — stoffer som immunsystemet kan have svært ved at genkende og angribe. Hvis antigenerne ændrer sig tilstrækkeligt, er vores immunsystem næsten forsvarsløst, og det øger risikoen for at der kan opstå en pandemi.

Desuden kan også dyr smittes med influenzavirus, og det udgør et problem for mennesker. Man  mener at svin kan være vært for virus der inficerer fugle som høns og ænder, men de kan også være vært for andre virus der inficerer mennesker.

Hvis en gris bliver smittet med begge slags virus — et der inficerer dyr, og et der smitter mennesker — kan generne fra de to typer virus derfor blive blandet. Og resultatet er måske en helt ny undertype af influenza som mennesker ikke er immune over for. Nogle mener at der kan opstå nye undertyper af influenza i landbrugssamfund hvor fjerkræ, grise og mennesker lever tæt sammen, som det ofte er tilfældet i Asien.

Hvorfor blev den så dødbringende?

Hvad var årsagen til at det influenzavirus som hærgede i 1918-19, blev til et virus der forårsagede dødbringende lungebetændelse hos selv unge mennesker? Der er intet levende virus tilbage fra den tid, men forskerne har længe ment at hvis de kunne finde et nedfrosset eksemplar af dette virus, ville de være i stand til isolere intakt RNA og finde ud hvad der gjorde denne type så dødbringende. Og det er faktisk lykkedes dem i nogen udstrækning.

Takket være de frosne prøver fra inuit-kvinden i Alaska som er omtalt i begyndelsen af denne artikel, har et hold forskere kunnet identificere og sekvensbestemme, eller kortlægge, de fleste af generne i det influenzavirus der forårsagede pandemien i 1918-19. Men forskerne har stadig ikke fået klarhed over hvad der gjorde denne influenza så dødelig. Det ser dog ud til at dette influenzavirus var af samme type som de virus der inficerer både svin og fugle.

Kan den vende tilbage?

Ifølge mange eksperter er det ikke et spørgsmål om et sådant ondartet influenzavirus vil vende tilbage, men om hvornår og hvordan det vil ske. Nogle eksperter forventer faktisk at der cirka hvert 11. år kommer en forholdsvis alvorlig influenzaepidemi, og at der omkring hvert 30. år vil udbryde en særlig farlig influenza. Ifølge disse prognoser skulle menneskeheden allerede nu være blevet ramt af endnu en pandemi.

I en artikel i lægetidsskriftet Vaccine kunne man i 2003 læse: „Det er 35 år siden at den sidste influenzapandemi rasede; og den længste periode man har registreret mellem pandemier som man har dokumentation for, er 39 år.“ Artiklen fortsatte: „Det pandemiske virus kan opstå i Kina eller et land i nærheden af Kina, og antigenerne på dets overflade, som er afgørende for dets virulens [ondartethed], kunne stamme fra influenzavirus fra dyr.“

 Artiklen i Vaccine forudsagde følgende om dette farlige virus: „Det vil sprede sig hurtigt til hele verden. Smitten vil komme i flere bølger. Sygdommen vil brede sig hurtigt, alle aldersgrupper vil blive ramt, og det vil få dramatiske følger for de sociale og økonomiske aktiviteter i alle lande. Et usædvanlig stort antal mennesker i de fleste, om ikke alle, aldersgrupper vil dø. Selv i de mest velstående lande er det usandsynligt at sundhedssystemet i tilstrækkelig grad vil kunne tilbyde de sundhedsydelser der er brug for.“

Hvor foruroligende er sådan et scenarie? John M. Barry, forfatteren til bogen The Great Influenza, kommer med denne bedømmelse af situationen: „En terrorist i besiddelse af atomvåben er enhver politikers mareridt. Det burde en ny influenzapandemi også være.“

Hvilke behandlinger findes der?

’Findes der ikke allerede nu effektive behandlingsmetoder?’ spørger du måske. Svaret på det spørgsmål er både ja og nej. Antibiotika kan nedsætte risikoen for at dø af en tilstødende bakteriel lungebetændelse, og visse lægemidler kan være effektive over for visse typer influenza. Det er muligt at fremstille vacciner der kan bruges til at bekæmpe et influenzavirus, men det kræver at man kan identificere det pågældende virus og producere vaccinen hurtigt nok. Det var den positive side af sagen.

Hvis man ser nærmere på influenzavaccinationernes historie — svineinfluenzaen i USA i 1976, som blev grebet helt forkert an, til knapheden på vaccine i 2004 — tegner der sig imidlertid et blakket billede. Og selvom lægevidenskaben har gjort store fremskridt siden den første verdenskrig, har lægerne stadig ikke fundet frem til en effektiv behandling mod sygdom forårsaget af ondartede virus.

Et foruroligende spørgsmål trænger sig derfor på: Kunne der ske en gentagelse af det man oplevede i 1918-19? Læg mærke til hvad London’s National Institute for Medical Research har at sige om det spørgsmål: „Forholdene i dag ligner på nogle områder forholdene i 1918: Der er en meget stor rejseaktivitet verden over som følge af udviklingen på transportområdet; der er en række krigszoner som er uløseligt forbundet med problemer som underernæring og dårlig hygiejne; verdensbefolkningen er vokset til seks og en halv milliard, og en større del af denne befolkning lever i byområder hvor der i mange tilfælde er en stadig dårligere infrastruktur med hensyn til renovation og kloakering.“

En anerkendt amerikansk ekspert konkluderer: „Kort sagt, for hvert år der går, kommer vi den næste pandemi nærmere.“ Vil det sige at fremtiden ser sort og håbløs ud? Nej!

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Nye undertyper af influenza kan opstå i landbrugssamfund

[Kildeangivelse]

BAY ISMOYO/AFP/Getty Images

[Illustration på side 8, 9]

Influenza A-virus

[Kildeangivelse]

© Science Source/ Photo Researchers, Inc

[Illustration på side 9]

Forskere har undersøgt eksemplarer af virusset fra 1918-19

[Kildeangivelse]

© TOUHIG SION/CORBIS SYGMA