Mikael Agricola — en „daggryets mand“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FINLAND

„Ingen anden bog har haft dybere og mere omfattende indflydelse på finsk kultur, finske værdibegreber og finsk tankegang end Bibelen.“ — „Biblia 350 — den finske bibel og den finske kultur“.

KAN du læse Bibelen på dit eget sprog? Det er der stor sandsynlighed for i betragtning af at Bibelen, enten i sin helhed eller i uddrag, foreligger på mere end 2000 sprog. Det er ingen tilfældighed. Igennem historien har mange mænd og kvinder slidt med at oversætte Bibelen til folkesprogene, ofte trods store forhindringer. En af dem var Mikael Agricola.

Agricola var en lærd finne som påtog sig at oversætte Bibelen til finsk. Hans efterladte værker var grundlæggende for finsk kultur som den kendes i dag. Det er let at forstå at han bliver omtalt som en „daggryets mand“.

Mikael Agricola blev født omkring år 1510 i den sydfinske landsby Torsby. Familiens latinske efternavn, der betyder „landmand“, fortæller at hans far var gårdejer. Mikael voksede op i et tosproget område, så han talte sandsynligvis både svensk og finsk. Han udvidede sine sprogkundskaber som latinskoleelev i byen Viborg (Vyborg). Senere flyttede han til Turku, Finlands daværende hovedstad, hvor han blev sekretær for landets katolske biskop, Martti Skytte.

Datidens religiøse og politiske strømninger

Agricolas ungdomsår var en tid med opbrud i Skandinavien. Sverige kæmpede for at bryde ud af Kalmarunionen, de nordiske rigers forbund. I 1523 blev Gustav Vasa kronet til konge af Sverige. Det skulle få vidtrækkende følger for Finland, der dengang var en svensk provins.

Den nye konge var opsat på at befæste sin magt. Derfor gjorde han fælles sag med reformationen, der i de år gik sin sejrsgang i Nordeuropa. Da han på rigets vegne gik over fra den katolske tro til den lutheranske, kappede han båndene til Vatikanet, svækkede de katolske bispers magt og lagde beslag på kirkens rigdomme. Den dag i dag er flertallet af finner og svenskere protestanter.

En af protestantismens kongstanker var at gudstjenesterne skulle holdes på det lokale sprog, ikke på latin. Det gav stødet til at De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“) blev oversat til svensk og udkom i 1526.  I Finland blæste protestantismens vinde derimod meget svagere. Dengang var der nærmest ingen interesse for at få Bibelen oversat til finsk. Hvad var grunden?

„Et omfattende og brydsomt arbejde“

En væsentlig årsag var at der praktisk taget ikke fandtes nogen finsk litteratur. Indtil midten af 1500-tallet var der kun nedskrevet nogle få katolske bønner på finsk. Før man kunne oversætte De Hellige Skrifter til finsk, måtte man derfor i mange tilfælde fastsætte stavemåder og udtænke nye ord og udtryk, helt uden støtte fra sprogbøger. Men Agricola gav sig uforknyt i kast med at oversætte Bibelen.

Finlands katolske biskop, Martti Skytte, sendte i 1536 Agricola til Wittenberg i Tyskland så han kunne udvide sine teologiske og sproglige kundskaber. Som bekendt var det i selv samme by at Luther efter sigende havde sømmet sine berømte 95 teser fast på slotskirkens dør små 20 år forinden.

Under opholdet i Wittenberg overkom Agricola mere end at passe studierne. Han påbegyndte det gigantiske projekt at oversætte Bibelen til finsk. I 1537 skrev han i et brev til svenskekongen: „Idet Gud leder mig i mine studier, vil jeg prøve at videreføre det som jeg har taget fat på: At oversætte Det Nye Testamente til det finske folks tungemål.“ Hjemvendt til Finland fortsatte han arbejdet med at oversætte Bibelen samtidig med at han bestred hvervet som forstander for en skole.

Ligesom de øvrige af datidens bibeloversættere erfarede Agricola at opgaven var møjsommelig. Selv Luther havde udbrudt: „Hvor er det et omfattende og brydsomt arbejde at tvinge de hebraiske skribenter til at tale tysk!“ Ganske vist kunne Agricola drage nytte af andres oversættelser, men den store forhindring var det finske sprog, der jo var uudviklet som skriftsprog.

Opgaven svarede til at bygge et hus uden at kunne rådføre sig med nogen tegninger og uden andet end nogle få og spredte materialer. Hvordan bar Agricola sig ad? Han lagde ud med at vælge nogle gloser fra forskellige finske dialekter og skrive dem som lydskrift. Sandsynligvis var det Agricola der konstruerede de finske ord for „regering“, „hykler“, „manuskript“, „militærstyrke“, „forbillede“ og „skriftlærd“ foruden andre sammensatte ord og afledninger. Han lånte fra andre sprog, især fra svensk. Nogle eksempler på svenske låneord er enkeli (engel), historia (historie), lamppu (lampe), marttyyri (martyr) og palmu (palmetræ).

Guds ord til gavn for det finske folk

Omsider, i 1548, udkom første del af Agricolas værk, nemlig Se Wsi Testamenti („Det Nye Testamente“). Nogle mener at oversættelsen var blevet færdiggjort fem år forinden, men at pengemangel forsinkede udgivelsen. Formodentlig afholdt Agricola selv hovedparten af udgiften til trykningen.

 Tre år efter udkom Dauidin Psaltari (Salmerne), som Agricola sandsynligvis oversatte i samarbejde med nogle kolleger. Han var også foregangsmand med hensyn til at oversætte Mosebøgerne og de profetiske bøger.

I ydmyg erkendelse af sine begrænsninger skrev Agricola åbenhjertigt: „Måtte ingen gudfrygtig kristen eller nogen anden der læser denne hellige bog, tage det ilde op såfremt der i denne oversættelse udarbejdet af en begynder forekommer fejl og mærkværdige, uskønne eller ukendte ord.“ Hvilke fejl og mangler man end måtte kunne finde i Agricolas oversættelser, må man beundre hans vedholdende indsats for at gøre Bibelen tilgængelig for almindelige mennesker.

Arven efter Agricola

Tidligt i 1557 blev Agricola, der nu var lutheraner og biskop af Turku, udvalgt til at være med i en delegation der blev sendt til Moskva for at bilægge en grænsestrid mellem Sverige og Rusland. Missionen lykkedes, men hjemrejsens strabadser var sikkert årsag til at Agricola uventet blev syg. Han døde på hjemvejen, cirka 47 år gammel.

I løbet af sin forholdsvis korte levetid udarbejdede Agricola kun en halv snes skrifter på finsk. I trykt form omfatter de ikke mere end cirka 2400 sider. Alligevel mener mange at det var denne „daggryets mand“ der skabte grøde i finsk kultur. Siden hans tid har det finske sprog udviklet sig frodigt, og finnerne har gjort store landvindinger inden for kunst og videnskab.

Mikael Agricola var med til at indvarsle et mere betydningsfuldt daggry idet han sørgede for at Guds ords lys kom til at skinne klarere for finnerne. Tanken opsummeres i et digt til hans minde, skrevet på latin efter hans død: „Intet almindeligt testamente efterlod han sig. Men hans værk kan gøre det ud for et testamente — han oversatte hellige bøger til finsk — og dette værk er yderst prisværdigt.“

[Ramme/illustration på side 23]

Bibelen på finsk

Den første komplette bibeludgave på finsk baserede sig i vid udstrækning på Agricolas værk, og den blev udgivet i 1642. Med tiden fik den status som lutheransk kirkebibel i Finland. I årenes løb undergik teksten adskillige mindre revisioner, men den forblev i store træk uforandret indtil 1938. Den seneste revision blev offentliggjort i 1992.

Den eneste anden komplette bibel på finsk er Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, udgivet af Jehovas Vidner i 1995. Men allerede 20 år før, i 1975, havde Jehovas Vidner udgivet en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter. Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter gengiver grundteksten så pålideligt som muligt. Indtil nu er den blevet trykt i cirka 130.000.000 eksemplarer.

[Illustration på side 22]

Et postkort fra 1910 med påskriften „Mikael Agricola og den første finske bibel“

[Kildeangivelse]

National Board of Antiquities

[Illustration på side 23]

Agricolas ’Nye Testamente’

[Kildeangivelse på side 21]

National Board of Antiquities/Ritva Bäckman