Skimmelsvampe — Venner og fjender!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SVERIGE

Nogle skimmelsvampe er livreddende; andre er dødbringende. Nogle gør oste og vine mere velsmagende; andre gør maden giftig. Nogle vokser på træer; andre angriber badeværelser og bøger. Ja, der findes skimmelsvampe overalt — der kan endda være sporer på vej op gennem dine næsebor mens du læser denne sætning.

HVIS du tvivler på at der er skimmelsvamp omkring os, så prøv bare at lade et stykke brød ligge fremme på køkkenbordet eller i køleskabet. Efter et lille stykke tid vil det være dækket af et loddent overtræk — skimmelsvamp!

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvampe tilhører svamperiget, der omfatter mere end 100.000 arter, heriblandt meldug, bladhatte, rustsvampe og gærsvampe. Man har kun kendskab til omkring 100 svampe som forårsager sygdomme hos mennesker og dyr. Mange andre svampe indtager en betydningsfuld plads i fødekæden idet de nedbryder dødt organisk materiale og derved omdanner livsvigtige stoffer til en form som planterne kan optage. Atter andre lever i symbiose med planterne og hjælper dem til at optage næringsstoffer fra jorden. Og nogle af svampene er parasitter.

Skimmelsvampene begynder deres liv som mikroskopiske sporer der bæres af vinden. Hvis en spore lander på noget som den kan ernære sig af, og som samtidig har den rette temperatur og det rette fugtniveau, vil den spire og danne trådlignende celler, eller hyfer. Når hyferne udgør en koloni, kaldes den lodne og sammenfiltrede masse for et mycelium, som er den del af svampen man kan se. Skimmelsvampe kan desuden ligne snavs eller pletter, som for eksempel når de sidder på furen mellem badeværelsesfliserne.

Skimmelsvampen er en mester i at formere sig. Den skimmelsvamp der dannes på brød, kaldes løbenålen, Rhizopus stolonifer, og her er de små, sorte prikker sporehuse, eller sporangier. Blot én af disse prikker indeholder op mod 50.000 sporer, som hver kan danne hundreder af millioner nye sporer på få dage! Og under de rigtige betingelser gror skimmelsvampe lige så godt på en bog, på en støvle eller på et tapet som på et træ i skoven.

Hvordan „spiser“ skimmelsvampe? Til forskel fra dyr og mennesker, som først spiser og derefter fordøjer og optager føden, gør svampene ofte det modsatte. Når organiske molekyler er for store eller for komplekse til at svampene kan spise dem, udskiller svampene fordøjelsesenzymer, der skiller molekylerne i mere enkle enheder som de så kan optage. Og da svampene ikke kan bevæge sig rundt for at søge efter føde, må de leve i føden.

 Skimmelsvampe kan producere giftstoffer kaldt mykotoksiner, som kan fremkalde gener hos både mennesker og dyr ved inhalering, fødeindtagelse eller hudkontakt. Men der er også en positiv side, for svampene har nogle meget nyttige egenskaber.

Skimmelsvampen som ven

I 1928 opdagede videnskabsmanden Alexander Fleming ved et tilfælde skimmelsvampens bakteriedræbende evne. Svampen, som senere blev identificeret som Penicillium notatum, viste sig at være dødbringende for bakterier, men harmløs for mennesker og dyr. Denne opdagelse førte til udviklingen af penicillin, som er blevet kaldt „den moderne lægevidenskabs største livredder“. I 1945 modtog Alexander Fleming og forskerne Howard Florey og Ernst Chain nobelprisen i medicin for deres arbejde. Siden da er svampe blevet brugt ved fremstillingen af mange andre lægemidler, blandt andet nogle til behandling af blodpropper, migræne og Parkinsons sygdom.

Skimmelsvampe har desuden vist sig at pirre ganen. Tænk for eksempel på ost. Vidste du at brie, camembert, danablu, gorgonzola, roquefort og stilton kan give bestemte arter af svampen Penicillium æren for deres særlige smag? Også spegepølse, soyasauce og øl har meget at takke skimmelsvampene for.

Det samme gælder vin. Når visse druer høstes på det rigtige tidspunkt og der er tilstrækkelig svampevækst på hver klase, kan man fremstille nogle udsøgte dessertvine. Svampen Botrytis cinerea forårsager ’ædel råddenskab’. Derved øges sukkerkoncentrationen i druerne, og smagen forstærkes. Under den sidste modningsproces i vinkælderen sætter svampen Cladosporium cellare prikken over i’et. Som et mundheld blandt ungarske vinavlere i omskrevet form lyder: ’Hvor der er ædel råddenskab, er der god vin.’

Når skimmelsvampen bliver en fjende

De skadelige egenskaber ved skimmelsvampe har en lang historie bag sig. I det sjette århundrede f.v.t. brugte assyrerne svampen Claviceps purpurea som et middel til at forgifte fjendernes brønde — en form for biologisk krigsførelse i oldtiden. I middelalderen var denne svamp, som kan angribe rug, skyld i at mange fik epileptiske anfald, brændende smerter, koldbrand og hallucinationer. I dag kaldes sygdommen ergotisme, men dengang blev den kaldt Sankt Antonius-ild, for mange af ofrene drog på pilgrimsrejse til Sankt Antonius’ helgengrav i Frankrig i håb om en mirakuløs helbredelse.

Det stærkeste kræftfremkaldende middel man kender, hedder aflatoksin — et giftstof  der produceres af skimmelsvampe. I ét asiatisk land tilskrives 20.000 dødsfald om året aflatoksin. Dette giftstof har været brugt i moderne biologiske våben.

Når man i hverdagen kommer i kontakt med almindelige skimmelsvampe, er symptomerne dog snarere en irritation end en helbredstrussel. „De fleste skimmelsvampe er uskadelige, også selvom de udsender en duft,“ skriver UC Berkeley Wellness Letter. Folk der normalt får en reaktion, er dem med lungelidelser, som for eksempel astma, dem der har allergi, kemikalieoverfølsomhed eller et svækket immunforsvar, og dem der i forbindelse med landbrug udsættes for store mængder svamp. Desuden kan især spædbørn og ældre være modtagelige for følgerne af kontakt med skimmelsvamp.

Ifølge California Department of Health Services i USA kan skimmelsvamp give følgende symptomer: ’Vejrtrækningsproblemer, som for eksempel hiven efter vejret, åndedrætsbesvær og kortåndethed; tilstoppet næse og bihulebetændelse; øjenirritation (øjne der svier, er røde eller løber i vand); tør hoste; irritation i næse og hals; hududslæt eller hudirritation.’

Skimmelsvamp og bygninger

I nogle lande er det ikke ualmindeligt at høre om skoler der må lukkes, eller folk der må forlade boliger og kontorer, fordi man skal bekæmpe et svampeangreb. I begyndelsen af 2002 måtte det nyligt åbnede museum for moderne kunst i Stockholm lukkes på grund af svampeangreb. Det kostede over 60 millioner svenske kroner at udbedre skaderne. Hvordan kan det være at svampeangreb er blevet mere almindelige i de senere år?

Det skyldes hovedsagelig to ting: byggematerialerne og konstruktionen. I de senere år er man begyndt at fremstille byggematerialer af produkter som er mere modtagelige for svampeangreb. Et eksempel herpå er gipsplader, som ofte består af pap fæstnet til støbt gips. Gipsen holder på fugt. Det betyder at svampesporer kan spire og leve af pappet på gipspladen hvis den er fugtig i længere tid.

Desuden har man ændret måden at bygge på. Før 1970’erne var mange bygninger i USA og andre lande ikke lige så godt isolerede og lufttætte som de er i dag. Forandringerne blev foretaget fordi man ønskede at spare på energien ved at minimere varmetabet, varmeoptagelsen og luftstrømningen. Så når der i dag kommer fugt i en bygning, er fugten længere om at forsvinde, og det fremmer væksten af skimmelsvamp. Findes der en løsning på dette problem?

Den mest effektive metode til at få bugt med, eller i hvert fald minimere, svampeangreb er at holde alt inden døre rent og tørt og sørge for lav fugtighed. Hvis der samler sig fugt et sted, skal man sørge for at tørre området og få foretaget de nødvendige forandringer og reparationer så fugten ikke kan samle sig der igen. For eksempel skal taget og tagrenden holdes rene og i god stand. Det er også godt at sikre sig at jorden skråner væk fra bygningen så der ikke samler sig vand omkring fundamentet. Hvis man har aircondition, skal drypbakkerne holdes rene, og drænledningerne må ikke være blokerede.

„Hemmeligheden ved at holde skimmelsvampene væk er at holde fugten nede,“ siger en autoritet på området. Simple foranstaltninger kan hjælpe den enkelte husstand til at undgå svampeangreb. På nogle områder er skimmelsvampe ligesom ild. De kan forårsage skade, men også være meget nyttige. Det afhænger for en stor del af hvordan vi bruger dem, og hvordan vi holder styr på dem. Naturligvis er der stadig meget at lære om skimmelsvampe — og det vil altid være en fordel at få større kendskab til Guds spændende skaberværk.

[Ramme/illustration på side 14, 15]

SKIMMELSVAMP PÅ BIBELENS TID?

Bibelen omtaler „angreb af spedalskhed . . . i et hus“, det vil sige i selve bygningen. (3 Mosebog 14:34-48) Nogle mener at denne spedalskhed, også kaldt „ondartet spedalskhed“, var en slags skimmel eller anden svamp, men dette kan ikke fastslås med sikkerhed. Uanset hvad der var tilfældet, skulle man ifølge Guds lov fjerne de angrebne sten, skrabe hele huset af indvendig og smide alt det der kunne være angrebet, uden for byen „på et urent sted“. Hvis angrebet vendte tilbage, skulle huset erklæres urent og rives ned og materialerne smides ud. Jehovas udførlige anvisninger var et udtryk for at han havde stor kærlighed til sit folk og nærede omsorg for dets fysiske velfærd.

[Illustration på side 13]

Lægemidler udvundet af skimmelsvampe har reddet mange liv

[Illustration på side 15]

Gipsplader og tapet kan holde på fugten, og det fremmer væksten af skimmelsvamp