Alle længes efter kærlighed

I en by i det nuværende Tyrkiet boede der engang for længe siden en pige ved navn Lea. Hun skilte sig ikke ud fra de fleste andre piger. Det gjorde derimod hendes yngre søster, Rakel, der var meget smuk.

RAKEL mødte en mand der elskede hende så højt at han var villig til at arbejde for hendes far i syv år for at kunne gifte sig med hende. Men pigernes far var snedig. På bryllupsnatten ombyttede han Rakel med hendes søster Lea. Vi ved ikke hvad Lea mente om faderens list, men hun må have vidst at det næppe var den bedste måde at indgå ægteskab på.

Da den nygifte mand opdagede hvad der var sket, protesterede han. Faderen forklarede at det var skik først at give den ældste datter bort i ægteskab. Lea var derfor nu som følge af et bedrag gift med en mand der var forelsket i hendes søster, som han også giftede sig med. Det må have gjort Lea meget ked af det når hun så at søsteren fik størst opmærksomhed! Lea oplevede ikke en romantisk forlovelsestid, og hun havde kun få, eller slet ingen, glade minder fra sin bryllupsdag. Hvor må hun have længtes efter at blive elsket som Rakel! Omstændigheder som Lea faktisk ikke var herre over, kan have fået hende til ofte at føle at ingen elskede hende, og at hun var uønsket. *

Mange i dag kan i større eller mindre grad genkende Leas situation. Vi har alle et dybtfølt behov for at elske andre og for selv at blive elsket. Måske længes vi efter en ægtefælle der vil vise os kærlighed. Vi ønsker også at vores forældre, børn, søskende og venner skal holde af os. Som i Leas tilfælde ser vi måske at andre får kærlighed, mens vi ingen får.

Lige fra vi er ganske små, hører vi romantiske fortællinger om smukke mennesker der forelsker sig og lever lykkeligt til deres dages ende. Kærlighed er desuden emnet i mange sentimentale sange og følelsesladede digte. En forsker som har undersøgt dette emne, har dog skrevet: „Der findes næppe noget forehavende som påbegyndes med så store forventninger som kærlighed — og som så ofte er årsag til skuffelse.“ I mange tilfælde er det faktisk forholdet til ens nærmeste der giver de største sorger i stedet for en varig glæde. I en række lande ender omkring 40 procent af alle ægteskaber med skilsmisse, og mange af de par der ikke lader sig skille, er langtfra lykkelige.

I en hel del lande er der desuden blevet flere eneforsørgerfamilier og dårligt fungerende familier. Også i sådanne sammenhænge går det ud over børnene. Ja, børn har særlig brug for den tryghed som er et resultat af en varm og kærlig atmosfære i hjemmet. Hvad er der da sket med kærligheden? Og hvor kan vi lære noget mere om denne vigtige egenskab? Det vil vi få svar på i de to næste artikler.

[Fodnote]