Nødopkald — London

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ENGLAND

„VORES mål er at nå frem til alvorligt syge eller tilskadekomne patienter inden for otte minutter hvor som helst i Londons 1600 kvadratkilometer store område,“ forklarer Rob Ashford, der arbejder som ambulanceleder for Londons ambulancetjeneste. „Det lykkes os i over 75 procent af tilfældene, til trods for en årlig stigning i antallet af nødopkald.“

Jeg var indbudt til at besøge centralen for Londons ambulancetjeneste ved Waterloo på Themsens sydbred. Centralen er Europas største, og hver dag modtager man omkring 3000 nødopkald. Opkaldene kommer fra en befolkning på over syv millioner, der taler mere end 300 sprog. Hvordan er de 300 ansatte i kontrolrummet organiseret til at klare den store opgave?

Opkaldene vurderes

Jeg iagttog en operatør der besvarede „999-nødopkald“, som det hedder i England, hvor 999 er det officielle telefonnummer til nødopkald. Operatøren fik hurtigt afklaret hvor i byen situationen var opstået, og hvor det nærmeste vejkryds lå. Med det samme lyste et vejkort op på hendes computerskærm. For at afgøre situationens alvor stillede hun en række spørgsmål til den der havde ringet op: Hvor mange trænger til hjælp? Hvad er deres alder og køn? Er de ved bevidsthed? Trækker de vejret? Har de brystsmerter? Bløder de?

Mens en operatør indtaster alle disse oplysninger, giver computeren automatisk en vurdering af hvor alvorligt  tilfældet er: rødt — umiddelbart livstruende, gult — alvorligt, men ikke umiddelbart livstruende, og grønt — hverken umiddelbart livstruende eller alvorligt. Operatøren giver denne vurdering videre til en kollega, som så sørger for at den nødstedte får hjælp.

Hjælp på stedet

Ambulancetjenesten har 395 ambulancer og 60 akutbiler. Når der er indgået et opkald i forbindelse med en nødsituation, vil det nærmeste passende køretøj blive tilkaldt. Der kan også tilkaldes ambulancefolk på motorcykel. De kan lettere sno sig gennem trafikken i tæt befolkede områder. Hvis der er behov for det, kan ambulancefolkene også tilkalde en af de 12 læger som står til tjeneste 24 timer i døgnet.

Mens jeg var på centralen, indberettede det lokale politi at der var sket en alvorlig ulykke på en travl motorvej. En ambulance var allerede på vej, men politiet ringede alligevel til ambulancetjenesten. Hvorfor? For at lade dem vide at der muligvis ville blive behov for helikopterhjælp. Ambulancetjenestens iøjnefaldende røde helikopter flyver hvert år ud til omkring 1000 tilfælde. I helikopteren er der en ambulancemand og en læge. I de fleste tilfælde bliver alvorligt tilskadekomne bragt til Royal London Hospital, hvor de straks får behandling.

I 2004 begyndte man i Heathrow, en af Londons lufthavne, at afprøve en ny metode til nødhjælp — ambulanceservice på cykel. Metoden var allerede taget i anvendelse i Londons West End før man begyndte at afprøve den i lufthavnen. Cykeltjenesten består af specialuddannede ambulancefolk hvis indsats frigør almindelige ambulancer, der så kan bruges til andre opgaver. Hver af cyklerne er udstyret med et blåt lys og en sirene samt cykeltasker med udstyr der vejer 35 kilo, deriblandt en defibrillator, ilt og smertestillende midler.

Cykeltjenesten viste sig allerede få dage efter indførelsen at være meget værdifuld. I Heathrow blev en 35-årig kvinde syg i terminal 4 og holdt op med at trække vejret. Få sekunder efter opkaldet til 999 var to ambulancefolk på stedet. De gav hende ilt og begyndte genoplivningen med det samme. Kvinden blev kort efter kørt med ambulance til det nærmeste hospital. Da hun var kommet sig, takkede hun personligt ambulancefolkene for at have reddet hendes liv.

En voksende tjeneste

Hvis en person der ringer til 999, ikke taler engelsk, bliver samtalen viderestillet til en oversætter. Det kan selvfølgelig være en udfordring at afgøre hvilket sprog den der ringer op, taler, især hvis vedkommende taler meget hurtigt på grund af ængstelse eller anspændthed.

For at informere offentligheden om hvordan de kan give førstehjælp, har man fremstillet en kort film med engelske tekster; filmen fås på dvd. Målet er at opfordre indbyggere i London som oprindelig kommer fra Sydasien, „til at lære at give hjerte-lunge-redning,“ siger LAS News, en publikation fra Londons ambulancetjeneste. Filmen viser også hvad der sker når nogen ringer til 999.

Befolkningen i Englands kosmopolitiske hovedstad påskønner at man har sørget for at de kan få hurtig hjælp i en nødsituation. Og det gælder hvad enten det drejer sig om én eller flere personer, og uanset om ulykken sker i undergrundsbanen eller højt oppe i en skyskraber. Om de mænd og kvinder der arbejder for Londons ambulancetjeneste, siger en læge der har stillet sig til rådighed: „Det er noget af det dygtigste personale jeg som læge har arbejdet med.“ Et kompliment til de ansatte i verdens største gratis ambulancetjeneste.

[Ramme på side 11]

Problemer og frustrationer

Det skaber store problemer for ambulancetjenesten når folk foretager 999-opkald blot for at få personlige oplysninger, eller når de ringer angående helt ufarlige sygdomme eller småskader. Det er også et problem når 999 bliver ringet op for sjov eller ved en fejltagelse. Endnu værre er det at nogle patienter og andre, for eksempel familiemedlemmer, skælder ud på eller slår de læger og ambulancefolk der er kommet for at hjælpe! Deres vrede kan skyldes stress, stofmisbrug eller utålmodighed over at hjælpen ikke er kommet hurtigt nok. Det er ikke let at dæmme op for den slags problemer, men forskellige oplysningskampagner har hjulpet.

[Illustrationer på side 10]

Centralen tager sig hver dag af omkring 3000 nødopkald

[Kildeangivelse på side 10]

Alle fotos: Med tilladelse fra London Ambulance Service NHS Trust