En smuk have med gamle traditioner

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I GUADELOUPE

DE BOEDE i smukke omgivelser, men kunne ikke glæde sig over det. Sådan var tusinder af afrikaneres triste lod i livet. Fra og med det 17. århundrede var de blevet fjernet fra deres hjemland og ført til Guadeloupe og Martinique. På disse caribiske øer skulle de resten af livet arbejde som slaver i sukkerrørsplantagerne de fleste af deres vågne timer.

Slaverne på øerne måtte i mange tilfælde selv skaffe mad, og de anlagde derfor haver. Det var ikke fordi de manglede arbejde, men så kunne de i det mindste avle noget de kunne lide. De dyrkede maniokker, yams og andre fødevarer, der smagte bedre og var mere nærende end noget af det de kunne få af plantageejerne. De dyrkede også planter til medicinske formål og krydderurter til madlavning.

I 1848 afskaffede den franske regering slaveriet på øerne, men de nu frie indbyggere fortsatte med at dyrke deres haver. Guadeloupes og Martiniques indbyggere, hvoraf mange nedstammer fra de hårdtarbejdende afrikanere, har stadig hvad der i dag kaldes kreolerhaver.

En lille regnskov

En slavearbejders have var almindeligvis opdelt i to, i en køkkenhave, som normalt lå et stykke fra huset, og en  hushave (jardin de case, som den kaldtes lokalt), der lå helt op til huset. En typisk kreolerhave er indrettet på samme måde i dag. I haven er der et sammenslynget buskads af blomster, græs, træer og buske der kan være lige så tæt som bundvegetationen i en regnskov. Fordi vegetationen er så ualmindelig frodig, kan den smukke have godt virke noget rodet. Men den er faktisk nøje planlagt og opdelt i sektioner. Der er smalle stier hvorfra haveejeren kan komme tæt på alle sine planter.

Haven strækker sig fra bagsiden af huset og om til forsiden, hvor beboerne kan hilse deres gæster velkommen i et imponerende flor af changerende krotoner, gyldne allamandaer og farvestrålende blade fra bougainvillea og ildkugle.

Planterne til medicinsk brug står andre steder i kreolerhaven, ofte i skygge af huset. Basilikum, kanel, hjerteblomst, pimentmyrte og hjortetrøst er nogle af de traditionelle lægeurter på øerne. Der vokser også citrongræs i haven; og brænder man det tørrede citrongræs, kan det være med til at holde myggene væk.

Mange af øboerne sætter stor pris på deres viden om lægeurter. Tidligere var der ofte langt til den nærmeste læge når nogen blev syge eller kom til skade. Urterne fra kreolerhaven gav imidlertid folk mulighed for selv at behandle deres helbredsproblemer. Planterne bruges stadig i medicinsk sammenhæng, men selvmedicinering kan være farligt. I stedet for at afhjælpe et sygdomsproblem kan en plante der bruges forkert, forværre situationen. I dag overlader indbyggerne på øerne derfor sygdomsbehandlingen til de mere erfarne.

Hovedparten af kreolerhaven ligger bag huset og anvendes til dyrkning af afgrøder. Her kan man finde yams, aubergine, majs, amarant, havesalat og lignende. Ikke langt derfra dyrkes de krydderurter som bruges ved tilberedningen af maden. Der kan også avles bananer, brødfrugt, avocado, guava og mango i haven.

Se det for dig

Når man kommer forbi en kreolerhave, får man lyst til at nyde havens skønhed indefra. Forestil dig at du går rundt inde i haven og beundrer blomsternes og løvets flotte farver der forstærkes af solens stråler. Den herlige blanding af dufte kan end ikke de dyreste parfumer måle sig med. Ja, blot et kort besøg i haven er en stor fryd. Tænk så på hvor skønt det må være for havens ejer, der selv har anlagt den og bruger tid i den hver eneste dag!

Vil kreolerhaven forsvinde? Nogle øboere er kede af at der ikke er flere unge der går op i at bevare denne smukke og nyttige tradition. Havens skønhed og kulturelle betydning værdsættes dog af mange, unge såvel som gamle. Hver eneste kreolerhave er en påmindelse om hvordan afrikanske slaver formåede at få det bedste ud af situationen.

[Ramme på side 27]

HVAD BETYDER „KREOLER“?

Ordet „kreoler“ blev oprindelig brugt om efterkommere af europæiske indvandrere på det amerikanske kontinent, men i dag har ordet flere betydninger. Nogle haitianere bruger „kreoler“ som betegnelse for noget der er meget smukt, eller som er af høj kvalitet. I Jamaica, Haiti og andre steder hedder det lokale sprog kreol. Kreol er dybest set et sprog der er udviklet fra et pidginsprog, men er blevet modersmål i et sprogsamfund. Kreolsk er desuden blevet betegnelse for en særlig livsform, en lokal kultur der er opstået på mange caribiske øer. I Den Dominikanske Republik og Puerto Rico kan det spanske ord criollo have denne bibetydning. I Caribien har efterkommere af de oprindelige beboere i århundredernes løb giftet sig med efterkommere af afrikanske og europæiske indvandrere, hvilket har resulteret i smukke børn og spændende kulturer. Det er med baggrund i disse kulturer og traditioner at Guadeloupes og Martiniques kreolerhave har fået sit navn.

 [Illustrationer på side 26]

Indsatte billeder (fra oven): galanga, peber, ananas, kakao og kaffe