Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Blod — Dets virkelige værdi

Blod — Dets virkelige værdi

Blod — Dets virkelige værdi

„Det globale samfund er fælles om en livskilde: blodet. Det er livskraften i alle mennesker, uanset hudfarve, race eller religion.“ — Præsidenten for FN’s generalforsamling.

DETTE citat indeholder et vist mål af sandhed. Blod er livsnødvendigt for menneskene. Det er en meget værdifuld væske. Men er du overbevist om at det er klogt og risikofrit at være fælles om denne væske i forbindelse med lægebehandling?

Som vi har set, er der landene imellem stor forskel på sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med blodforsyning, og behandling med blodtransfusion er mere risikofyldt end mange tror. På grund af lægers uddannelsesmæssige baggrund, faglige ekspertise og holdninger er der også stor forskel på deres brug af blod. Mange er dog blevet mere forsigtige med at give blodtransfusion. Et betydeligt og stigende antal læger er begyndt at foretrække transfusionsfri behandling.

Det fører os tilbage til et spørgsmål som blev stillet i indledningen af den første artikel. Hvad er det egentlig der gør blodet så værdifuldt? Når den medicinske anvendelse af blod er så tvivlsom, er der da et andet formål som blodet opfylder?

Skaberen og blodet

Da Noa, en af menneskets stamfædre, levede, udstedte Gud en betydningsfuld lov. Gud gav menneskene lov til at spise dyrekød, men forbød dem at spise blodet. (1 Mosebog 9:4) Han begrundede også denne lov, idet han sidestillede blodet med levende skabningers sjæl, eller liv. Senere sagde han at ’sjælen [eller livet] er i blodet’. Blodet er helligt i Skaberens øjne. Det repræsenterer den kostbare livets gave som alle levende sjæle har fået. Gud gentog dette princip flere gange. — 3 Mosebog 3:17; 17:10, 11, 14; 5 Mosebog 12:16, 23.

Kort efter at kristendommen blev grundlagt for cirka 2000 år siden, gav Gud de kristne befalingen om at „afholde sig fra . . . blod“. Dette forbud blev ikke fremsat af sundhedsmæssige årsager, men på grund af blodets hellighed. (Apostelgerninger 15:19, 20, 29) Nogle hævder at dette forbud fra Gud blot betyder at man ikke må spise blod, men ordet „afholde“ taler for sig selv. Hvis man fik at vide af sin læge at man skulle afholde sig fra alkohol, ville man naturligvis ikke tro at det var i orden at sprøjte det direkte ind i sine årer.

Bibelen forklarer hvorfor blodet er så helligt. Jesu Kristi udgydte blod, som repræsenterer det liv han som menneske gav til gavn for os, er grundlaget for det kristne håb. Det betyder at vi kan få tilgivelse for vores synder og et håb om evigt liv. Når en kristen afholder sig fra blod, giver han dermed udtryk for sin tro på at det kun er Jesu Kristi udgydte blod som kan løskøbe ham og redde hans liv. — Efeserne 1:7.

Jehovas Vidner er kendt for at overholde disse påbud fra Bibelen. De afviser enhver transfusion med fuldblod og med blodets fire hovedkomponenter — røde blodlegemer, plasma, hvide blodlegemer og blodplader. Når det drejer sig om behandling med de forskellige derivater som udvindes af disse komponenter — og produkter som indeholder sådanne derivater — må hver enkelt kristen træffe sin egen personlige afgørelse eftersom Bibelen ikke siger noget om det spørgsmål. Betyder Jehovas Vidners bibelbegrundede standpunkt at de afviser lægebehandling eller tager let på deres liv og helbred? Bestemt ikke! — Se rammen „Jehovas Vidner og sundhed“.

I de senere år har mange læger erkendt at Jehovas Vidner har haft sundhedsmæssig gavn af at følge Bibelens normer. For eksempel har en neurokirurg for nylig udtalt sig til gunst for alternativer til blodtransfusion. Han sagde: „Det er absolut det sikreste at gøre, ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle.“

At skulle træffe alvorlige beslutninger angående helbredet kan være meget stressende og er ofte yderst vanskeligt. Læg mærke til hvad lungespecialist og cheflæge Dave Williams siger om brugen af blodtransfusion: „Det er vigtigt at vi respekterer folks ønsker. . . . Og vi skal være meget påpasselige med hvad vi indfører i vores legeme.“ Disse ord er mere aktuelle end nogen sinde.

[Ramme/illustrationer på side 11]

Hvad er hæmoglobinbaserede ilttransportører?

I hvert enkelt røde blodlegeme er der cirka 300 millioner hæmoglobinmolekyler. Hæmoglobin udgør cirka en tredjedel af et modent rødt blodlegemes volumen. Hvert molekyle indeholder proteinet globin og et farvestof der kaldes hæm — som indeholder et jernatom. Når et rødt blodlegeme kommer ind i lungekredsløbet, trænger iltmolekyler ind i blodlegemet og fæstner sig til hæmoglobinmolekylerne. Sekunder senere bliver ilten transporteret til legemets væv, hvorved vævets celler holdes i live.

Nogle producenter udvinder hæmoglobin fra røde blodlegemer fra mennesker eller dyr. Det udvundne hæmoglobin filtreres for at fjerne urenheder. Derefter bliver det kemisk modificeret og renset, tilsat en opløsning og endelig emballeret. Slutproduktet — som i de fleste lande endnu ikke er godkendt — kaldes hæmoglobinbaserede ilttransportører (HBOC). Eftersom hæm er det der giver blodet dets røde farve, ligner en portion HBOC fuldstændig en portion røde blodlegemer, den hovedkomponent hvorfra det er taget.

I modsætning til røde blodlegemer, som skal opbevares på køl og kun har en holdbarhed på få uger, kan HBOC opbevares ved stuetemperatur og holde sig i flere måneder. Og da cellemembranen med dens unikke antigener er blevet fjernet, er der ikke fare for at der kan ske alvorlige reaktioner på grund af uforligelighed mellem blodtyper. Men sammenlignet med andre derivater giver HBOC samvittighedsfulde kristne som ønsker at adlyde Guds lov om blodet, grund til flere overvejelser. Hvorfor? Så længe HBOC udvindes af blod, kan der rejses to indvendinger. For det første udfører HBOC en af de fire hovedkomponenters, nemlig de røde blodlegemers, primære funktion. For det andet udgør hæmoglobin, som HBOC er udvundet af, en betydelig del af denne komponent. I forbindelse med dette og lignende produkter står kristne derfor over for en alvorlig afgørelse. De må omhyggeligt og under bøn grunde over de bibelske principper om blodets hellighed. Ud fra et stærkt ønske om at bevare et godt forhold til Jehova må hver enkelt lade sig lede af sin bibeloplærte samvittighed. — Galaterne 6:5.

[Illustration]

HÆMOGLOBINMOLEKYLE

[Ramme/illustration på side 12]

Et godt alternativ

„Et stigende antal hospitaler tilbyder nu et alternativ: ’blodløs’ kirurgi,“ rapporterer The Wall Street Journal. „Behandlingsmetoden blev oprindelig udviklet for at imødekomme Jehovas Vidner, men har nu fået udbredt anvendelse idet mange hospitaler tilbyder transfusionsfri behandling til alle,“ skriver tidsskriftet. Hospitaler verden over har fået øjnene op for talrige fordele — især for patienterne — ved at anvende behandlingsstrategier som begrænser brugen af blodtransfusion. I dag behandler tusindvis af læger deres patienter uden at gøre brug af blodtransfusion.

[Ramme/illustration på side 12]

Jehovas Vidner og sundhed

Jehovas Vidner, hvoraf nogle er læger og sygeplejersker, er kendt verden over for deres afvisning af transfusion med fuldblod og med blodets hovedkomponenter. Afviser de denne behandlingsmetode på grund af en menneskeskabt lære eller fordi de går ind for troshelbredelse? Nej, bestemt ikke.

Jehovas Vidner betragter livet som en gave fra Gud og bestræber sig for at leve deres liv i overensstemmelse med Bibelen, som de mener er „inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16, 17; Åbenbaringen 4:11) Denne bog tilskynder Guds tjenere til at undgå handlinger og vaner der er farlige eller skader helbredet — som for eksempel alkoholmisbrug, umådeholden indtagelse af mad, stofmisbrug og rygning eller tygning af tobak. — Ordsprogene 23:20; 2 Korinther 7:1.

Ved at holde os selv og vores omgivelser rene og ved at sørge for at få motion for at bevare et godt helbred handler vi i overensstemmelse med Bibelens principper. (Mattæus 7:12; 1 Timoteus 4:8) Når Jehovas Vidner bliver syge, kommer deres rimelighed til udtryk ved at de søger læge og accepterer de allerfleste af de behandlingsmuligheder de tilbydes. (Filipperne 4:5) Det er sandt at de adlyder Bibelens befaling om at ’afholde sig fra blod’ og insisterer på at der ikke bruges blod i behandlingen af dem. (Apostelgerninger 15:29) Men ofte fører dette til at de får en bedre behandling.