Fra vore læsere

Alkoholmisbrug — Hvornår er man i farezonen? (8. oktober 2005) Der er ofte læsere som i deres breve skriver: „Denne artikel kom lige i rette tid.“ Jeg har aldrig ventet at jeg selv skulle føle det på denne måde, men det var netop sådan jeg sagde til mig selv da jeg læste disse artikler. Jeg var i nogen tid bekymret over mit daglige alkoholforbrug, selvom jeg ikke drak så meget at jeg blev beruset. Så kom disse artikler. Efter at have læst om farerne besluttede jeg at tiden var inde til at gøre mig fri af dette problem.

K.W., Tyskland

I artiklerne kunne man læse om Hilario, som havde drukket i næsten 30 år og haft „mange tilbagefald“. Han fortæller at vennerne i menigheden ’altid var ved hans side for at opmuntre ham’. Men skulle han ikke have været retledt eller måske ligefrem udelukket af den kristne menighed?

R.L., USA

„Vågn op!“ svarer: Det korte uddrag af Hilarios beretning nævner ikke hvornår i hans 30-årige kamp mod alkoholisme han blev en døbt kristen. Artiklen fortæller heller ikke om han på et tidspunkt er blevet retledt af menighedens ældste. Men den fortæller at Hilario fik „vejledning fra Bibelen lige når [han] havde brug for det“, hvilket et dømmende udvalg til tider må give. Alkoholisme kan medføre tilbagefald, som det gjorde i Hilarios tilfælde. Med hensyn til hvordan sagen gribes an når det drejer sig om en døbt kristen, kan man læse „Vagttårnet“ for 15. august 1983, side 10-13.

Unge spørger: Hvorfor føler jeg mig tiltrukket af de forkerte mennesker? (22. juli 2005) Denne artikel fik mig til at indse at ens mål ikke kan gå i to retninger. Det blev afgørende for min beslutning om at fravælge en dårlig omgangskreds. Jeg har derfor knyttet tætte bånd til mange i menigheden, unge og gamle. Jeg føler mig nu elsket af dem som elsker Jehova, og som opmuntrer mig til at fortsætte ad livets vej.

M.D., Mexico

Besluttet på at nå mit mål (22. juni 2005) Da jeg læste Marthas beretning, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg har også selv epilepsi. Jeg har været heltidsforkynder i ti år nu, og det er til tider vanskeligt — især når jeg får anfald. Marthas beretning styrkede mig i min beslutning om ikke at give op. Jeg fandt den meget opmuntrende.

J.S., Polen

Jeg kæmper med samme lidelse som Martha. Efter at have læst hendes beretning er jeg også begyndt at være mere forsigtig med hvad jeg spiser. I over ti år lod jeg epilepsien hindre mig i at øge min tjeneste for Jehova. Men for hen ved tre år siden besluttede jeg at blive heltidsforkynder, og det har jeg ikke fortrudt. Måtte Jehova velsigne jer fordi I bringer sådanne opmuntrende erfaringer!

B.C.C., Brasilien

Det i beretningen som opmuntrede mig mest, var at Martha aldrig gav op. Selvom hun måtte afbryde sin tjeneste, havde hun en afbalanceret indstilling og vidste at Jehova er tilfreds med en helhjertet tjeneste. Det fandt jeg stor trøst i.

S.H., Japan

Jeg befinder mig i en situation der ligner Marthas, og må erkende mine begrænsninger. Alligevel har jeg, ligesom Martha, været i stand til at virke som heltidsforkynder. Hendes beretning var til stor opmuntring for mig.

F.G., Schweiz