Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har videnskaben modbevist beretningen i Første Mosebog?

Har videnskaben modbevist beretningen i Første Mosebog?

Hvad siger Bibelen?

Har videnskaben modbevist beretningen i Første Mosebog?

MANGE hævder at videnskaben modbeviser Bibelens skabelsesberetning. Men egentlig er det såkaldt kristne fundamentalisters synspunkter der er i modstrid med videnskaben. Det er ikke Bibelen. Nogle af disse ’kristne fundamentalister’ hævder fejlagtigt at hele det fysiske skaberværk, ifølge Bibelen, blev skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer for omkring 10.000 år siden.

Der er imidlertid ikke belæg i Bibelen for en sådan lære. Var der det, ville mange af de videnskabelige opdagelser som er gjort inden for de sidste hundrede år, ganske rigtigt skabe tvivl om Bibelens sandfærdighed. Et grundigt studium af Bibelen viser at det den siger, ikke er i strid med fastslåede videnskabelige kendsgerninger. Jehovas Vidner er derfor uenige med ’kristne’ fundamentalister og mange kreationister. Lad os se på hvad Bibelen virkelig lærer.

Hvornår var „begyndelsen“?

Beretningen i Første Mosebog indledes med de enkle og magtfulde ord: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Bibelforskere er enige om at dette vers omtaler en handling der fandt sted adskilt fra skabelsesdagene som er beskrevet fra vers 3 og fremefter. Dette er af meget stor betydning. Ifølge Bibelens indledende ord eksisterede universet, deriblandt Jorden, i umindelige tider før skabelsesdagenes begyndelse.

Geologer anslår at Jorden er omkring 4 milliarder år gammel, og astronomer beregner universet til at have eksisteret i mere end 15 milliarder år. Er disse beregninger — som i fremtiden kan blive mere præcise — i strid med Første Mosebog 1:1? Nej. Bibelen oplyser ikke hvor længe „himmelen og jorden“ har eksisteret. Videnskaben modsiger ikke Bibelen.

Hvor lange var skabelsesdagene?

Hvad så med længden på de enkelte skabelsesdage? Var hver af dem rent bogstaveligt på 24 timer? Nogle hævder at eftersom Moses, der skrev Første Mosebog, senere henviste til den dag der fulgte de seks skabelsesdage som et mønster på den ugentlige sabbat, må hver skabelsesdag have været på 24 timer. (2 Mosebog 20:11) Kan man udlede det af ordene i Første Mosebog?

Nej, det kan man ikke. Det hebraiske ord som her oversættes med „dag“, kan nemlig henvise til tidsenheder af forskellig længde, ikke kun til en periode på 24 timer. Moses giver for eksempel et resumé af Guds skabervirksomhed og betegner alle de seks skabelsesdage som én dag. (1 Mosebog 2:4) På den første skabelsesdag siges der desuden at „Gud kaldte . . . lyset Dag, men mørket kaldte han Nat“. (1 Mosebog 1:5) Her er det kun en del af en 24-timers periode der bliver kaldt „dag“. Der er altså ikke noget bibelsk grundlag for stejlt at holde fast ved at hver skabelsesdag var på 24 timer.

Hvor lange var skabelsesdagene da? Ifølge ordlyden i Første Mosebog, kapitel 1 og 2, må de have omfattet lange tidsperioder.

Det skabte kom gradvist til syne

Moses nedskrev sin beretning på hebraisk, og han fortæller begivenhederne som de ville tage sig ud for et menneske der stod på Jorden. Disse to kendsgerninger kombineret med den viden at universet eksisterede før skabelsesperioderne eller ’-dagene’, kan lægge en dæmper på den ophedede debat i forbindelse med skabelsesberetningen. Hvordan det?

Et nøje studium af beretningen i Første Mosebog viser at nogle af begivenhederne begyndte den ene „dag“ og fortsatte på en eller flere af de efterfølgende dage. Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skymasser. (Job 38:9) I løbet af den første „dag“ begyndte skymasserne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren. *

I løbet af den anden „dag“ blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skymasser oventil og havet nedentil. På den fjerde „dag“ blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige „på den udstrakte himmel“. (1 Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen med andre ord at blive synlige. Disse begivenheder skete lidt efter lidt.

Beretningen i Første Mosebog siger også at efterhånden som atmosfæren blev klarere, begyndte flyvende skabninger — deriblandt insekter — at komme til syne på den femte „dag“. Men Bibelen viser at Gud i løbet af den sjette „dag“ endnu var i færd med „at danne alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger“. — 1 Mosebog 2:19.

Som Bibelen udtrykker det, er det altså muligt at visse af de store begivenheder der fandt sted på hver af skabelsesdagene, eller i skabelsesperioderne, foregik gradvist og ikke pludseligt, og at nogle af disse begivenheder fortsatte de efterfølgende ’dage’.

Efter deres arter

Viser den gradvise fremkomst af forskellige planter og dyr at Gud benyttede evolution til at frembringe den store variation af levende væsener? Nej. Det fremgår helt klart af beretningen at Gud skabte alle de grundlæggende „arter“ af planter og dyr. (1 Mosebog 1:11, 12, 20-25) Var disse oprindelige „arter“ af planter og dyr ’programmeret’ med evnen til at kunne tilpasse sig forskellige ydre forhold? Hvordan defineres en „art“? Bibelen forklarer det ikke nærmere. Dog fortæller den at de levende skabninger ’vrimlede frem efter deres arter’. (1 Mosebog 1:21) Ifølge disse ord må der altså være en naturlig grænse for hvor stor en variation der kan være inden for en „art“. Både fossilmaterialet og den moderne forskning støtter tanken om at de grundlæggende kategorier af planter og dyr i meget lange tidsperioder praktisk taget ikke har forandret sig.

I modsætning til hvad nogle fundamentalister hævder, lærer Bibelen ikke at universet, deriblandt Jorden og alt liv på den, blev skabt i løbet af en meget kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid. Tværtimod harmonerer beskrivelsen i Første Mosebog af skabelsen af universet og tilsynekomsten af liv på Jorden med mange af de seneste videnskabelige opdagelser.

På grund af deres filosofiske opfattelser afviser mange videnskabsmænd Bibelens udsagn om at Gud har skabt alt. Men interessant nok skrev Moses for meget længe siden i Bibelens første bog at universet havde en begyndelse, og at livet fremstod gradvist over lange tidsperioder. Hvordan kan Moses have haft adgang til sådanne videnskabeligt korrekte oplysninger for over 3500 år siden? En logisk forklaring er at den der har magt og visdom til at skabe himmelen og Jorden, naturligvis også kunne give Moses en sådan indsigt. Det taler for at Bibelen har ret når den hævder at være „inspireret af Gud“. — Timoteus 3:16.

HAR DU SPEKULERET OVER

▪ Hvor længe er det siden Gud skabte universet? — 1 Mosebog 1:1.

▪ Blev Jorden skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer? — 1 Mosebog 2:4.

▪ Hvordan kan Moses’ beretning om Jordens begyndelse være videnskabeligt korrekt? — 2 Timoteus 3:16.

[Fodnote]

^ par. 14 Til beskrivelse af hvad der skete den første „dag“, benyttes det hebraiske ord ’ohr, som betyder lys i almindelighed; men i forbindelse med lyset den fjerde „dag“ bruges ordet ma·’ohrʹ, der betegner lyskilden.

[Tekstcitat på side 19]

Bibelen lærer ikke at universet blev skabt i løbet af en kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid

[Tekstcitat på side 20]

„I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1

[Kildeangivelse på side 18]

Universet: IAC/RGO/David Malin Images

[Kildeangivelse på side 20]

Foto: NASA