Vi betragter verden

▪ „Dybhavet er langt det største levested på Jorden. Og det er et af de mest barske . . . Alligevel ser vi liv overalt hvor end vi vender blikket, til tider i overflod.“ — NEW SCIENTIST, STORBRITANNIEN.

▪ I en nylig prøvesag afgjorde en forbundsdommer i Harrisburg, Pennsylvania, USA, at „det er i strid med forfatningen at fremholde [intelligent design] som et alternativ til evolutionslæren i undervisningen på offentlige skoler“. — NEW YORK TIMES, USA.

▪ Ifølge en opinionsundersøgelse foretaget i 2005 „afviser 51 procent af den amerikanske befolkning evolutionsteorien“. — NEW YORK TIMES, USA.

▪ Med sine 175 år er Harriet, en 150 kilo tung elefantskildpadde som kommer fra Galápagosøerne og lever i en zoologisk have i Brisbane i Australien, „så vidt man ved det ældste nulevende dyr i verden“. — AUSTRALIAN BROADCASTING CORPORATION.

▪ Schweiziske forskere har fundet ud af hvordan visse typer majs forsvarer sig mod billearten Diabrotica virgifera. Majsen afgiver dufte i jorden som tiltrækker meget små rundorme der dræber billernes larver. — DIE WELT, TYSKLAND.

Kæmpeblæksprutte fotograferet

I nærheden af Boninøerne, der ligger syd for Japan, har forskere for første gang fotograferet en levende kæmpeblæksprutte i sit naturlige miljø. Forskerne satte lokkemad der var lavet af en blanding af små blæksprutter og rejer, på kroge i vandet og hængte nogle kameraer oven over lokkemaden. Det anslås at kæmpeblæksprutten, som kom til syne i en dybde af 900 meter, var omkring otte meter lang.

„Dinosaurer spiste græs“

„Det har overrasket forskerne“ at opdage at „dinosaurer spiste græs,“ lyder det fra Associated Press. Opdagelsen fandt sted da man analyserede nogle fossile sauropod-ekskrementer fra Indien. Hvorfor var det en overraskende opdagelse? Fordi man har troet „at der først opstod græsser lang tid efter dinosaurernes uddøen,“ forklares det. Desuden har man ikke ment at sauropoder „havde den specielle slags tænder der skulle til for at kunne tygge de grove blade“. Palæobotanikeren Caroline Strömberg, lederen af det forskerhold som gjorde opdagelsen, siger: „Det er vist de færreste der har forestillet sig at [sauropoder] spiste græs.“

Hvordan kan bier flyve?

Det er i spøg blevet sagt at ingeniører har bevist at bier ikke kan flyve. Man skulle nemlig ikke tro at så „tungt“ et insekt med korte vingeslag ville kunne frembringe tilstrækkelig opdrift. For at finde frem til biernes hemmelighed har nogle ingeniører „filmet flyvende bier med en billedfrekvens på 6000 billeder i sekundet,“ fortæller bladet New Scientist. Biernes teknik beskrives som „usædvanlig“. „Vingerne svinger bagud i en bue på 90 grader, for derefter at dreje rundt og vende tilbage igen — 230 gange i sekundet. . . . Det er som en propel hvor bladet også roterer,“ forklarer et medlem af forskerholdet. Opdagelserne vil kunne hjælpe ingeniører til at udvikle bedre propeller og mere manøvredygtige luftfartøjer.

Syngende mus

„Mus kan synge, og . . . deres sange til en potentiel mage er næsten lige så komplekse som fuglesang,“ oplyser tidsskriftet New Scientist. Musenes sange ligger på ultrasoniske frekvenser og er derfor for høje til at det menneskelige øre kan opfange dem, og det er nok forklaringen på at sangene ikke er blevet bemærket før. Forskere i Sankt Louis i Missouri, USA, fandt ud af at hanmusenes lyde „var arrangeret i fraser og motiver og derfor kunne defineres som ’sang’“. Mus hører dermed til en eksklusiv gruppe af dyr. Andre pattedyr som vides at kunne synge, er hvaler, delfiner og visse flagermus, og naturligvis mennesker.