Unge spørger:

Har jeg en spiseforstyrrelse?

„Når jeg skal til at spise, bliver jeg nogle gange nervøs og begynder at ryste. Jeg er bange for at tage på. Jeg siger til mig selv: ’Jeg skal tabe to kilo mere.’“ — Melissa. *

„Jeg vil gerne se godt ud og er skrækslagen ved tanken om at blive fed. Men ingen må vide at jeg kaster op efter at jeg har spist. Det er for pinligt.“ — Amber.

„Jeg siger til mig selv: ’. . . I dag vil jeg ikke falde i . . .’ Senere på dagen sker så det uundgåelige — jeg får et ædeflip. Bagefter kommer skyldfølelsen, og jeg får lyst til at dø.“ — Jennifer.

DET er helt normalt at du gerne vil se godt ud og ønsker at blive trøstet hvis du er nedtrykt eller urolig over noget. Men hvis du har det som nogle af pigerne der er citeret her, har du måske brug for hjælp, og i så fald er du ikke alene. Faktisk udvikler millioner af unge en spiseforstyrrelse, og de fleste af dem er piger. *

Lad os se lidt nærmere på anoreksi, bulimi og overspisning. Hver af disse spiseforstyrrelser er kendetegnet af nogle særlige symptomer, men de er alle forbundet med et unaturligt forhold til mad. Hvis du synes at en af de følgende beskrivelser passer på dig, så skal du vide at det er muligt at få hjælp, og at du kan få det bedre!

Et overblik

▪ ANOREKSI. Når en pige med anoreksi kigger sig i et spejl, opfatter hun sig selv som overvægtig — uanset hvor tynd hun er. Og hun tager drastiske metoder i brug for at tabe sig. En der har haft anoreksi, siger: „Det blev en tvangstanke at tælle kalorier. Jeg planlagde nøje hvad jeg skulle spise i ugens løb, og når jeg mente at jeg havde spist for mange kalorier, sprang jeg måltider  over og motionerede ekstremt meget. Jeg tog afføringsmidler op til seks gange om dagen.“

Der går ikke lang tid før symptomerne begynder at vise sig. Et almindeligt tegn er vægttab, men der kan også forekomme hårtab, tør hud, træthed eller nedsat knoglemængde. Menstruationen kan blive uregelmæssig eller holde helt op i flere måneder ad gangen.

Disse symptomer lyder måske forholdsvis harmløse, men tag ikke fejl — anoreksi er en livstruende sygdom. En undersøgelse har vist at op mod 10 procent af dem der har denne spiseforstyrrelse, dør af den, almindeligvis som følge af organsvigt eller af andre problemer forbundet med fejlernæring.

▪ BULIMI. En pige med bulimi undgår ikke mad, nej, hun grovæder. Hun kan indtage op til 15.000 kalorier på blot to timer! Bagefter skiller hun sig af med det hun har spist, ofte ved at kaste op eller ved at tage afføringsmidler eller vanddrivende medicin.

Et sådant spiseanfald foregår ofte i det skjulte. „Hvis jeg kom hjem efter skole før nogen af de andre i familien, begyndte jeg tit at spise helt uhæmmet,“ siger en pige. „Jeg sørgede omhyggeligt for at fjerne alle spor.“ Men bagefter blev hun ramt af skyldfølelse. „Jeg fik det utrolig dårligt med mig selv,“ siger hun, „men jeg vidste at jeg nemt kunne ’gøre det godt igen’. Jeg gik ud på badeværelset og kastede op. Så var jeg ikke bare lettet, men følte også at jeg havde kontrol over mit liv.“

Til trods for en tilsyneladende gavnlig effekt er sådanne udrensninger farlige. Misbrug af afførende midler svækker tarmens slimhinde og kan medføre en infektion eller give betændelse. Hyppige opkastninger kan resultere i dehydrering, nedbrydning af tænderne, skader i spiserøret og endda hjertesvigt.

▪ OVERSPISNING. Som det er tilfældet med bulimikeren, vil en der overspiser, eller tvangsspiser, sætte store mængder mad til livs. Forskellen er at hun ikke skiller sig af med maden igen. En tvangsspiser kan derfor være overvægtig. Nogle sulter dog sig selv efter et ædeflip eller dyrker overdreven motion. Når en tvangsspiser holder sin vægt på denne måde, bliver familie og venner i mange tilfælde ikke opmærksomme på hendes svære situation.

En overspiser har, ligesom en anorektiker og bulimiker, en sygelig indstilling til mad. En pige siger om sig selv og andre med dette problem: „Mad er vores hemmelige ven — måske vores eneste ven.“ En anden siger: „Når man grovæder, bliver alt andet ligegyldigt. Maden overskygger tilsyneladende alt — den virker trøstende — og efter ædeflippet kommer skyldfølelsen, og man bliver nedtrykt.“

 Selv hvis man ikke skiller sig af med maden, er det farligt at overspise. Det kan føre til diabetes, for højt blodtryk, hjertesygdomme og adskillige andre lidelser. Og det kan også skade en følelsesmæssigt.

Kan det ske for dig?

Nu er det selvfølgelig ikke sådan at alle der ønsker at tabe sig eller komme i bedre form, har en spiseforstyrrelse. Men det kan godt være at du efter at have læst de foregående beskrivelser spekulerer på om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Spørg dig selv:

▪ Skammer jeg mig over mine madvaner eller madritualer?

▪ Forsøger jeg at skjule dem?

▪ Overskygger mad alt andet i mit liv?

▪ Vejer jeg mig mere end en gang om dagen?

▪ Hvor stor en risiko vil jeg løbe for at tabe mig?

▪ Har jeg eksperimenteret med at fremkalde opkastninger eller at tage afføringsmidler eller vanddrivende medicin?

▪ Har mine spisevaner påvirket mit forhold til andre? Foretrækker jeg for eksempel at være alene i stedet for at være sammen med andre, så jeg i al hemmelighed kan grovæde eller skille mig af med maden?

Hvis dine svar peger i retning af at du har en spiseforstyrrelse, spørg da dig selv:

▪ Er jeg virkelig glad for at leve på denne måde?

Hvad kan du stille op?

Gør noget nu!

Det første skridt du må tage, er at indrømme over for dig selv at du har et problem. Danielle siger: „Efter at have tænkt over det indså jeg at jeg havde de samme følelser og vaner som piger der har anoreksi. Det var skræmmende at opdage at jeg gjorde de samme ting som dem.“

Derefter må du i bøn fortælle Jehova om din vanskelige situation. * Bed ham indtrængende om hjælp til at forstå hvad der kan være årsagen til din spiseforstyrrelse, så du kan overvinde den. Du kan bede som David: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker,  og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ — Salme 139:23, 24.

Men det kan også være at du slet ikke har lyst til at komme fri af din spiseforstyrrelse. Du er måske blevet afhængig af den. Det er også noget du kan tale med Jehova om i bøn. Det måtte Danielle gøre. Hun indrømmer: „Først ønskede jeg faktisk ikke at blive helbredt. Jeg måtte derfor bede om hjælp til at få ønsket om at blive rask.“

For det tredje må du tale med en af dine forældre eller en anden voksen der er i stand til at hjælpe dig. Voksne der holder af dig, vil ikke bebrejde dig det der er sket. De vil i stedet efterligne Jehova. Bibelen siger om ham at „han hverken ringeagtede eller væmmedes ved den nødstedtes nød; og han skjulte ikke sit ansigt for ham, og når han råbte til ham om hjælp, hørte han det“. — Salme 22:24.

Det skal indrømmes at vejen ud af en spiseforstyrrelse er alt andet end nem. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få professionel hjælp. * Det vigtigste er dog at man gør noget. Det indså en pige med bulimi, og hun siger: „En dag gik det op for mig at mine udrensninger styrede mit liv. Men jeg var ikke sikker på om jeg kunne holde op. Til sidst bad jeg om hjælp. Det er nok det sværeste jeg nogen sinde har gjort.“

Du kan også bede om hjælp!

NOGET AT TÆNKE OVER

▪ Tror du at du har en spiseforstyrrelse? Hvis du har, hvem kan du så gå til for at få hjælp?

▪ Hvordan kan du hjælpe en ven der har en spiseforstyrrelse?

[Fodnoter]

[Ramme på side 19]

„Jeg tror at du har brug for hjælp . . .“

Hvis en i din familie eller en ven siger noget i den retning, så bekæmp lysten til at afvise det. Forestil dig at en veninde lægger mærke til at sømmen bag på din kjole er begyndt at gå op. Ville du så ikke være glad for at hun sagde det inden den gik helt op? Bibelen siger: „En ven kan vise større troskab end en broder.“ (Ordsprogene 18:24) Når nogen kommer til dig fordi han eller hun er bekymret for dig, viser vedkommende sig netop at være en sådan ven!

[Ramme/illustration på side 19]

’Jeg måtte bare være tynd’

„Det begyndte med at jeg tabte mig. Derefter fik jeg fjernet mine visdomstænder og kunne i en periode ikke spise. Det førte mig ud i anoreksi. Jeg blev helt besat af mit udseende og min figur. Jeg syntes aldrig at jeg var tynd nok. Til sidst var min vægt alarmerende lav. Jeg ødelagde min krop. Nu vokser mine negle ikke mere, og mit biologiske ur er spoleret. Jeg har haft fire spontane aborter, er kommet for tidligt i overgangsalderen, og mit stofskifte fungerer næsten ikke. Jeg har desuden tyktarmsbetændelse. Alt sammen fordi jeg bare måtte være tynd.“ — Nicole.

[Ramme på side 20]

Hvis du får et tilbagefald

Selvom du overvinder din spiseforstyrrelse, kan du falde i igen efter nogle uger eller måneder. Hvis det sker, må du ikke give op. Bibelen erkender at „den retfærdige kan falde syv gange“. (Ordsprogene 24:16, den danske autoriserede oversættelse) At du får et tilbagefald, betyder ikke at du er et håbløst tilfælde. Det understreger blot behovet for at styrke din beslutning, at blive mere opmærksom på advarselssignalerne før et tilbagefald, og måske endnu en gang at åbne dig over for en der kan hjælpe dig.

[Ramme/illustration på side 20]

Få flere oplysninger

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, vil det være en god idé at sætte dig ind i emnet. Jo mere du ved om sygdommen, jo lettere vil det være at bekæmpe den. Du vil sandsynligvis have gavn af at gennemgå nogle af de nyttige oplysninger der blev bragt i Vågn op! for 22. januar 1999, side 3-12, og i udgaven for 22. april 1999, side 13-15.

[Ramme på side 21]

EN PÅMINDELSE TIL FORÆLDRE

Hvis din datter har en spiseforstyrrelse, hvad kan du så gøre? Først må du omhyggeligt læse denne artikel samt de andre der er henvist til på side 20. Prøv at forstå hvorfor hun er gået til denne yderlighed.

Det har vist sig at mange med spiseforstyrrelser har et lavt selvværd, er perfektionister og har urimeligt høje forventninger til sig selv. Du må sikre dig at det ikke er noget du bidrager til. Opbyg din datter. (Esajas 50:4) Og modvirk perfektionisme ved at ’lade din rimelighed blive kendt’. — Filipperne 4:5.

Overvej også din egen indstilling til mad og kropsvægt. Har du uden at vide det sat for meget fokus på disse ting, enten ved det du siger, eller ved det du gør? Husk at unge er utrolig bevidste om deres udseende. Blot nogle få drillende bemærkninger om „hvalpefedt“ eller teenageres vækstspurt kan være den første spire til problemer hos et letpåvirkeligt ungt menneske.

Når du har overvejet disse ting under bøn, bør du tage en åbenhjertig snak med din datter.

▪ Gennemtænk nøje i forvejen hvad du vil sige, og hvornår du vil sige det.

▪ Giv klart udtryk for din bekymring og dit ønske om at hjælpe.

▪ Bliv ikke overrasket hvis din datters første reaktion er at benægte at hun har en spiseforstyrrelse.

▪ Lyt tålmodigt.

Det vigtigste er at du tager aktivt del i din datters kamp for at få det bedre. Gør det til et familieanliggende!

[Illustration på side 21]

Måske skal du bede om at få ønsket om at blive rask