Romaerne — Tusind år med glæder og sorger

ARRANGEMENTET minder om et stort traditionelt bryllup. Der er masser af mad og drikke, og lyden af musik fylder hele huset. Slægtninge til den generte brudgom og hans glædestrålende brud trænger sig frem for at lykønske parret. Men det er ikke et bryllup — kun en forlovelsesfest som finder sted aftenen før brylluppet. Over 600 er mødt op for at gratulere parret. Brudgommens familie overrækker på dette tidspunkt en brudepris til deres søns fremtidige svigerforældre. I morgen vil brudgommen og hans familie følge den nye brud til gommens hjem, hvor der vil blive holdt endnu en fest for at fejre selve brylluppet.

Alle det nye pars slægtninge taler romani — et sprog der er fremmed uanset hvor i verden de befinder sig. Dette sprog og dets mange dialekter er, sammen med en mængde ældgamle traditioner og bryllupsskikke, en arv der deles af et folk som er spredt rundt om i hele verden. Dette folk har ikke et land de kan kalde deres eget, og de har heller ikke deres egen regering. De er romaer. *

Hvem er romaerne?

Når man sporer romaernes sprog, kultur og afstamning 1000 år tilbage i tiden, ender man i Nordindien. Bortset fra nogle tilføjelser i nyere tid er romaernes sprog helt tydeligt af indisk oprindelse. Hvorfor disse folk forlod Indien, er stadig uvist. Nogle forskere mener at romaernes forfædre var håndværkere og optrædende der holdt til sammen med nogle grupper af soldater der havde forladt deres hjemland som følge af militære konflikter. Under alle  omstændigheder ankom romaerne til Europa via Persien og Tyrkiet før år 1300 e.v.t.

I Europa har der længe hersket to yderliggående opfattelser af romaerne. Gennem bøger og film er de på den ene side blevet romantiseret som et gæstfrit og sorgløst, omvandrende folk der frit giver udtryk for livets glæder og sorger gennem sang og dans. På den anden side er de blevet stemplet som upålidelige, gådefulde og sky — evige outsidere, isoleret fra resten af samfundet. For bedre at kunne forstå hvordan disse stereotype opfattelser er opstået, vil vi se tilbage på romaernes interessante fortid.

En tid præget af diskrimination

I Europas middelalder begrænsede de fleste europæeres verden sig til deres egen by eller landsby. Man kan derfor levende forestille sig hvilke tanker der gik gennem deres hoved da de første gang stiftede bekendtskab med de nyankomne roma-familier. Meget ved disse folk må have virket spændende. Ud over den mørke hud, de mørke øjne og det sorte hår var de nyankomnes tøj, væremåde og sprog helt anderledes end man var vant til, og romaerne holdt sig ofte for sig selv — måske et levn fra deres fortid i det lagdelte Indien. I løbet af blot få årtier afløstes europæernes nysgerrighed af mistroiskhed.

Romaerne blev bogstaveligt talt marginaliseret — tvunget til at slå lejr uden for landsbyerne og nægtet adgang til byerne. De fik ikke en gang lov til at købe proviant eller trække vand op. „De stjæler børn,“ lød rygtet, „og spiser dem!“ Til tider krævede loven at romaerne tilberedte deres mad i det fri så enhver der ønskede det, kunne undersøge hvad de havde i gryderne. En sådan inspektion foregik ofte ved at dagens måltid spildtes på jorden. Ikke overraskende stjal nogle romaer mad for at overleve.

Men romaerne klarede diskriminationen ved at have et indbyrdes stærkt sammenhold. I hundreder af år har de fundet støtte og glæde gennem familielivet. De har tradition for at forældre har stor omsorg for deres børn, og at børn viser deres forældre stor omsorg og tager sig af dem i deres alderdom. Mange romaer holder også fast ved de traditionelle normer for anstændighed og god opførsel.

 Et omrejsende liv

Der var ikke mange steder romaerne var velkomne; derfor fortsatte de med at rejse fra sted til sted. På grund af nomadelivet lærte de sig mange ting, for eksempel smedearbejde, handel samt at optræde og underholde. Ved at betjene andre på disse måder, var de i det mindste i stand til at forsørge deres familier. Nogle roma-kvinder benyttede sig af deres ry for at have overnaturlige evner. Ofte lod de som om de havde disse evner så de kunne tjene nogle penge. Det omrejsende liv gjorde at de ikke havde meget kontakt med gaje — romaernes betegnelse for ’ikke-romaer’, derved kunne de bevare deres egne moralnormer og kultur. *

På grund af fordomme udbrød der imidlertid forfølgelse. Romaerne blev fordrevet fra visse dele af Europa. Andre steder var de slaver gennem flere hundrede år. Da dette slaveri endte i 1860’erne, førte det til en endnu større spredning af romaer. Mange endte i Vesteuropa og i Nord- og Sydamerika. Hvor de end drog hen, tog de deres sprog, skikke og færdigheder med sig.

Selvom de var undertrykte, fandt romaerne en vis tilfredshed ved at optræde med forskellige kunstarter. I Spanien bidrog roma-folket og andre folkeslag til skabelsen af flamencomusik og -dans; og i Østeuropa tog roma-musikere de lokale sange til sig og tilføjede dem deres egen særlige stil. De stærke følelser der kommer til udtryk i romaernes musik, har også påvirket klassiske komponister, deriblandt Beethoven, Brahms, Dvořák, Haydn, Liszt, Mozart, Rakhmaninov, Ravel, Rossini, Saint-Saëns og Sarasate.

Romaer i dag

Der er i dag mellem to og fem millioner romaer — nogle mener der er mange flere — spredt ud over næsten hele jorden. De fleste bor i Europa. Mange af dem rejser ikke længere rundt, og nogle er økonomisk velstillede. Men mange steder er romaerne stadig at finde blandt de fattigste og dårligst stillede i samfundet,  og de lever ofte under kummerlige forhold.

Ifølge den politiske teori under kommunismen i Østeuropa skulle alle borgere behandles lige. De forskellige regeringer forsøgte med større eller mindre held at hindre romaerne i at strejfe så meget omkring ved at give dem arbejde og ved at lade dem flytte ind i socialt boligbyggeri. Til tider førte det til bedre sundhed og en højere levestandard. Men det fjernede ikke de negative holdninger og følelser der havde eksisteret mellem romaer og ikke-romaer i århundreder.

Mange håbede at de politiske omvæltninger i Østeuropa i 1990’erne ville åbne nye muligheder. Men omvæltningerne rippede også op i gamle sår da der blev skåret ned på sociale hjælpeprogrammer, og man ikke længere gjorde så meget for at håndhæve lovene imod diskrimination. Det førte til at mange romaers situation blev vanskeligere, både socialt og økonomisk.

Et håb og et bedre liv

Andrea, der har kulsort hår, gik i skole i Østeuropa under sådanne omstændigheder. Hun var den eneste roma-elev i klassen, og selvom hun ikke let bliver slået ud, kæmper hun for at holde tårerne tilbage når hun tænker på hvordan hun blev drillet og holdt udenfor. „Jeg var tit den sidste der blev valgt når vi skulle opdeles i hold,“ siger Andrea. „Jeg havde lyst til at løbe væk til Indien hvor jeg ikke ville se anderledes ud. Engang var der faktisk en der råbte til en af mine venner: ’Tag tilbage til Inden.’ Min ven svarede: ’Det ville jeg også gøre, hvis jeg havde råd til det.’ Vi havde ikke noget sted hvor vi kunne føle os hjemme. Vi var ikke velkomne nogen steder.“ Andrea er en dygtig danser, og hun drømte om at blive berømt og dermed få anerkendelse. Men mens hun endnu var teenager, fandt hun noget af langt større værdi.

„En dag fik vi besøg af en ung kvinde ved navn Piroska. Hun var et af Jehovas Vidner,“ fortæller Andrea. „Hun viste mig ud fra Bibelen at Gud elsker os som enkeltpersoner, ikke kun som en anonym menneskemasse. Hun forklarede mig at hvis jeg ville, kunne jeg få et godt forhold til Gud. Det fik mig til at føle at jeg virkelig betød noget for nogen. Da jeg lærte at alle er lige i Guds øjne, fik jeg mere selvtillid.

Piroska tog mig med til Jehovas Vidners møder. Her var der både romaer og ikke-romaer. Jeg kunne mærke den enhed der rådede imellem dem, og blandt dem fandt jeg ægte venner med forskellig baggrund. Efter at have studeret Bibelen med Piroska i  omkring halvandet år blev jeg et af Jehovas Vidner.“ Andrea og hendes mand er nu heltidsforkyndere og fortæller andre om den kærlighed Gud har til folk fra alle nationer.

„Accepteret på lige fod“

Hajro, som er roma, ser tilbage på sin ungdom og fortæller: „Jeg kom i dårligt selskab med nogle drenge som ikke respekterede loven, og det bragte mig jævnligt i vanskeligheder. En gang blev jeg holdt i forvaring af politiet fordi jeg havde stjålet noget mens jeg var sammen med de andre drenge. Da politiet fulgte mig hjem, var jeg mere nervøs for hvordan min mor ville reagere, end jeg havde været for politiet. Som i de fleste roma-familier havde også min familie lært mig at det er forkert at stjæle.“

Da Hajro var blevet lidt ældre, kom han og hans familie også i kontakt med Jehovas Vidner. Bibelens løfte om at Guds rige vil fjerne alle menneskeskabte problemer, også fordom og diskrimination, vandt genklang hos Hajro. „Vi romaer har aldrig haft vores egen regering der kunne sørge for os,“ siger han. „Derfor tror jeg at romaer har let ved at værdsætte Guds rige og forstå hvordan det vil gavne alle mennesker. Selv nu ser jeg hvordan Guds rige gavner os. Fra det øjeblik jeg trådte ind i rigssalen, følte jeg det som apostelen Peter der sagde: ’Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den  der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.’ (Apostelgerninger 10:34, 35) Jeg blev accepteret på lige fod med alle andre. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører da ikke-romaer kaldte mig phrala — ’bror’ på rumænsk!

Til at begynde med mødte jeg stor modstand fra nogle af mine slægtninge. De havde svært ved at acceptere de forandringer jeg foretog for at kunne leve efter Bibelens principper. Men i dag har min familie og andre romaer indset at det har gjort mig lykkelig at følge Bibelens normer, og at det har ført meget godt med sig. De fleste af dem har selv et ønske om at forbedre deres liv.“ Hajro tjener i øjeblikket som ældste og heltidsforkynder. Hans kone, Meghan, som ikke er roma, underviser også romaer og andre i hvordan Bibelen kan hjælpe dem til at få et lykkeligere liv — både nu og i fremtiden. „Min mands familie og hans folk har helt accepteret mig,“ siger hun. „De kan godt lide at en ikke-roma interesserer sig så meget for dem.“

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 24]

I dag findes der romaer næsten overalt på jorden

[Ramme/illustrationer på side 23]

Det anslås at Hitler i nazitidens Europa dræbte omkring 400.000 eller flere romaer i dødslejrene, sammen med jøder, Jehovas Vidner og andre. I 1940, før Hitlers udryddelseskampagne var blevet almindelig kendt, lavede filmskuespilleren Charlie Chaplin — der også var af roma afstamning — filmen Diktatoren, en satirisk film om Hitler og nazismen. Blandt velkendte kunstnere der har hævdet at stamme fra romaerne, kan nævnes skuespilleren Yul Brynner, skuespillerinden Rita Hayworth (nederst), maleren Pablo Picasso (nederst), jazz-musikeren Django Reinhardt, og den makedonske sanger Esma Redžepova. Der er også ingeniører, læger, professorer og regeringsmedlemmer blandt romaerne.

[Kildeangivelser]

AFP/Getty Images

Foto af Tony Vaccaro/Getty Images

[Ramme/illustrationer på side 26]

Romaer der er Jehovas Vidner

Mange romaer er blevet Jehovas Vidner. Nogle tjener som ældste og heltidsforkyndere. Lokale myndighedspersoner og andre ikke-romaer betragter dem som gode eksempler. En roma i Slovakiet som er et af Jehovas Vidner, siger: „En dag bankede en nabo som ikke er roma, på døren til vores lejlighed. ’Vi har problemer i vores ægteskab, men jeg ved at I kan hjælpe os,’ sagde han. ’Hvorfor tror du at vi kan hjælpe jer?’ spurgte vi. Til det svarede han: ’Hvis den Gud I tilbeder, kan hjælpe jer romaer til at få et bedre liv, kan han måske også hjælpe os.’ Vi gav ham en bog med bibelske råd om familielivet, udgivet af Jehovas Vidner.

Senere bankede hans kone også på vores dør uden at vide at hendes mand allerede havde været hos os. ’Der er ingen andre i denne bygning som kan hjælpe os,’ sagde hun. Vi gav hende et eksemplar af den samme bog. Både manden og hustruen bad os om ikke at fortælle ægtefællen om deres besøg. Halvanden måned senere begyndte vi at studere Bibelen sammen med dette par. Ved at leve efter de bibelske sandheder har folk fået så meget respekt for os at de henvender sig til os for at få åndelig hjælp.“

[Illustrationer]

Narbonne, Frankrig

Granada, Spanien

„Romaer har let ved at værdsætte Guds rige og forstå hvordan det vil gavne alle mennesker.“ — Hajro

[Illustration på side 22]

Polen

[Kildeangivelse]

© Clive Shirley/Panos Pictures

[Illustration på side 22]

Romaer i England, 1911

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af University of Liverpool Library

[Illustration på side 22, 23]

Slovakiet

[Illustration på side 23]

Makedonien

[Kildeangivelse]

© Mikkel Ostergaard/Panos Pictures

[Illustration på side 24]

Rumænien

[Illustration på side 24]

Makedonien

[Illustration på side 24, 25]

Tjekkiet

[Illustrationer på side 24, 25]

Spanien

[Illustration på side 25]

Andrea drømte om at blive berømt og få anerkendelse gennem sin dans

[Kildeangivelser på side 24]

Rumænien: © Karen Robinson/Panos Pictures; Makedonien © Mikkel Ostergaard/​Panos Pictures; Tjekkiet: © Julie Denesha/Panos Pictures