Det sværeste spørgsmål
Det sværeste spørgsmål
„HVORFOR?“ Det er sørgeligt at se hvor megen lidelse og smerte der kan være forbundet med dette lille ord. Folk stiller ofte dette spørgsmål efter at der er sket en ulykke eller katastrofe. En orkan rammer et område og spreder død og ødelæggelse. Et jordskælv forvandler en hel by til murbrokker. Et terrorangreb forvandler en stille, almindelig hverdag til et mareridt af frygt og vold. Eller en ulykke medfører at en af vore nærmeste bliver skadet eller dør.
Alt for ofte er det de mest uskyldige og forsvarsløse det går ud over. I den senere tid er der sket mere end rigeligt af sådanne katastrofer, hvilket har fået mange til i fortvivlelse at påkalde Gud og spørge: „Hvorfor?“ Lad os se på nogle eksempler:
▪ „Hvorfor gjorde du dette imod os, Gud? Hvad har vi gjort siden du er vred på os?“ Reuters nyhedsbureau beretter om en ældre kvinde i Indien som stillede disse spørgsmål efter at en tsunami havde jævnet hendes landsby med jorden.
▪ „Hvor var Gud? Og hvis det er ham der styrer alt, hvorfor har han så ladet dette ske?“ Disse spørgsmål stod at læse i en avis i Texas efter at en bevæbnet mand havde åbnet ild inde i en kirke og såret eller dræbt adskillige af dem der var samlet til gudstjeneste.
▪ „Hvorfor lod Gud hende dø?“ En kvinde stillede dette spørgsmål da en af hendes veninder døde af kræft og efterlod sig mand og fem børn.
Disse mennesker er ikke alene om at mene at Gud på en eller anden måde står bag de ulykker de rammes af. Næsten halvdelen af de adspurgte i en ny online-opinionsundersøgelse mente at det er Gud der forårsager naturkatastrofer som for eksempel orkaner. Hvorfor har så mange denne opfattelse?
Religiøs forvirring
Frem for at give tilfredsstillende svar bidrager religiøse ledere ofte til forvirringen. Lad os se på blot tre af de mest almindelige forklaringer de kommer med.
Mange gejstlige siger at Gud forårsager naturkatastrofer for at straffe mennesker der har vendt sig fra ham. Da New Orleans i USA blev ødelagt af orkanen Katrina, hævdede nogle præster at det var Gud der havde straffet byen for dens korruption, hasardspil og umoralitet. Nogle henviste endda til bibelske fortilfælde hvor Gud havde tilintetgjort de onde ved en vandflod eller ved ild. Men det giver et forkert billede af hvad Bibelen lærer. — Se rammen „Står Gud bag?“
En anden forklaring præster ofte giver, er at Gud har sine grunde til at bringe ulykke over mennesker, men at disse grunde overstiger vores fatteevne. Mange finder en sådan opfattelse utilfredsstillende. De tænker: ’Ville en kærlig Gud virkelig forårsage så meget ondt og derefter nægte at komme med en forklaring over for dem der længes efter trøst og bønfaldende spørger hvorfor?’ Det stemmer ikke med Bibelen, som siger: „Gud er kærlighed.“ — 1 Johannes 4:8.
For det tredje mener nogle religiøse ledere at Gud hverken er almægtig eller kærlig. Men også denne forklaring giver anledning til Åbenbaringen 4:11) Hvordan kunne den der har givet os evnen til at vise kærlighed, og hvis ord beskriver ham som selve indbegrebet af kærlighed, være upåvirket af lidelserne i verden? — 1 Mosebog 1:27; 1 Johannes 4:8.
alvorlige spørgsmål. Er den der „har skabt alle ting“ — herunder det umådeligt store univers — ude af stand til at forhindre lidelser på denne ene planet? (Disse tre redegørelser er selvfølgelig blot nogle af de måder hvorpå mennesker prøver at forklare hvorfor Gud tillader lidelser — et spørgsmål som mange har tumlet med i århundreder. I den næste artikel vil vi se nærmere på hvad Bibelen siger om dette vigtige og aktuelle emne. Som det vil fremgå af artiklen, kan Bibelens fornuftige og logiske forklaring fjerne forvirringen. Bibelen kan desuden være til stor trøst for alle som har været ude for tragedier.
[Ramme/illustration på side 4]
Står Gud bag?
Lærer Bibelen at Gud står bag de naturkatastrofer vi ser i dag? Bestemt ikke! Tidligere eksekveringer af Guds domme som beskrives i Bibelen, adskiller sig meget fra det der sker ved naturkatastrofer. For eksempel rammer Guds domme ikke tilfældigt; han ser på menneskenes hjerte og udsletter kun dem han betragter som onde. (1 Mosebog 18:23-32) Gud udsender desuden advarsler først så de retfærdige har mulighed for at undslippe.
Naturkatastrofer, derimod, indtræffer ofte uden varsel, og de dræber og lemlæster i flæng. Menneskene har til en vis grad øget omfanget af sådanne katastrofer ved at øve skade på naturen og ved at opføre bygninger i områder der ofte rammes af jordskælv, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.
[Kildeangivelse]
SENA VIDANAGAMA/AFP/Getty Images
[Illustration på side 4]
Religiøse ledere har givet mange forvirrende forklaringer på lidelserne i verden