Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gud har omsorg for os!

Gud har omsorg for os!

Gud har omsorg for os!

GUDS måde at håndtere det oprør på der begyndte i Eden, er et vidnesbyrd om hans store kærlighed til hver enkelt af os og om hans interesse for vores fremtid. Tænk over følgende vidnesbyrd om at Gud virkelig har omsorg for os, og læs eventuelt de vers der er henvist til, i din egen bibel.

● Han har givet os Jorden, som er fuld af skønhed, et fascinerende dyreliv og frugtbar jord. — Apostelgerninger 14:17; Romerne 1:20.

● Han har skabt os så underfuldt at vi har mulighed for hver dag at glæde os over ting som smagen af dejlig mad, synet af en smuk solnedgang, lyden af et barn der ler, eller et kærtegn fra en vi holder af. — Salme 139:14.

● Han giver os god vejledning som kan hjælpe os til at klare pres og problemer. — Salme 19:7, 8; 119:105; Esajas 48:17, 18.

● Han har givet os et vidunderligt håb, herunder udsigten til at leve på en paradisisk jord og med egne øjne se opstandelsen af vore kære. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29.

● Han har sendt sin enestefødte søn til jorden for at han kunne dø for os, hvorved vi har fået håb om evigt liv. — Johannes 3:16.

● Han har oprettet det messianske rige i himmelen og givet os mange vidnesbyrd om at Riget snart vil få det fulde herredømme over jorden. —  Esajas 9:6, 7; Mattæus 24:3, 4, 7; Åbenbaringen 11:15; 12:10.

● Han opfordrer os til at henvende os til ham i bøn, til at udøse vores hjerte for ham. Når vi gør det, hører han os. — Salme 62:8; 1 Johannes 5:14, 15.

● Han forsikrer os gentagne gange om sin dybe kærlighed og omsorg. — 1 Johannes 4:9, 10, 19.