„Små tog“ der lyser i mørket

▪ En stille aften et sted ude på landet i Brasilien dukker et lille „tog“ frem fra skovbunden. To røde „forlygter“ oplyser dets vej, og 11 par gulgrønne lygter illuminerer dets sider. Det er ganske vist ikke noget almindeligt tog, men en syv centimeter lang larve der tilhører billefamilien Phengodidae, som lever i Nord- og Sydamerika. Eftersom hunnerne, der forbliver på larvestadiet, ligner oplyste togvogne, kaldes de i nogle lande for jernbaneorm. Folk på landet i Brasilien kalder dem små tog.

Om dagen er det svært at få øje på denne matbrune larve. Men ikke om natten, for da gør den opmærksom på sig selv ved hjælp af sine mange flotte lys. Lyset aktiveres ved at stoffet luciferin iltes ved hjælp af enzymet luciferase. Som følge af denne proces dannes der koldt lys, som kan være rødt, orange, gult eller grønt.

De røde forlygter lyser næsten konstant i modsætning til de gulgrønne sidelys. Undersøgelser peger på at larven gør brug af forlygterne til at finde tusindben, dens foretrukne bytte, og sidelysene til at holde rovdyr, som myrer, frøer og edderkopper, på afstand. Lyset signalerer i virkeligheden: „Forsvind! Jeg smager ikke godt.“ Når larven kan fornemme en mulig fjende, aktiverer den derfor sine sidelys. Det gør den også når den angriber tusindben eller ligger sammenrullet om sine æg. Under normale omstændigheder bliver lyset fra sidelysene kraftigere og kraftigere for så at dø ud — alt sammen i løbet af få sekunder — og forløbet gentages så ofte det er nødvendigt.

Ja, selv nede på skovbunden kan man få øje på betagende skønhed, der leder tankerne hen på salmistens ord da han lovpriste Skaberen: „Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

[Kildeangivelse på side 26]

Robert F. Sisson / National Geographic Image Collection