Hvad skulle vi gøre uden æsler?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ETIOPIEN

ÆSLER har længe været et vigtigt transportmiddel i Addis Abeba — hovedstaden i Etiopien, som er det 16. i rækken af de mest folkerige lande i verden. De fleste bilister har lært at tilpasse sig æslerne, for de er klar over at et æsel ofte ved hvor det vil hen, og at det er fast besluttet på at nå frem. Æslerne skræmmes ikke af den tætte trafik, men deres brede last og den omstændighed at de ikke ser sig tilbage, kan være et problem. Så hvis man ikke ønsker at komme i nærkontakt med trækul, tørret kogødning eller hvad æslerne nu er lastet med, må man hellere se at komme af vejen!

Man anslår at der er omkring fem millioner æsler i Etiopien. Det er næsten et æsel for hver tolvte indbygger. Millioner af etiopiere bor på isolerede bakketoppe, som er adskilt af dybe slugter. Dele af det store centrale højland er gennemskåret af utallige små vandløb. Hvis man skulle anlægge broer eller blot jordveje ud til sådanne steder, ville det belaste landets ressourcer. Æselet som er udholdende og sikkert på benene, er derfor et ideelt transportmiddel.

Æselet kan klare næsten alle klimaforhold i Etiopien — lige fra det tørre, varme lavland til de køligere bjergrige områder. Det er særlig egnet til at passere stejle skråninger, snævre stier, stenede flodbredder, plørede veje og andet ujævnt terræn. Det kan færdes på steder hvor hesten og kamelen ikke kan komme frem. For millioner af mennesker er æselet det vigtigste middel til at transportere varer, især i byer hvor man ikke kan komme frem til mange af husene med motorkøretøjer.

Æsler kan passere skarpe hjørner og gå på smalle og snoede stier med hegn til begge sider. De har ikke brug for dyre dæk, og det er sjældent et problem for dem at færdes hvor der er glat. Disse lastdyr transporterer varer i alle former og størrelser og bringer dem ud til folk næsten overalt. Mens vrede bilister der er havnet i en trafikprop, sidder og dytter, finder æslerne let  vej gennem mylderet. Ingen politibetjent kunne finde på at udskrive en bøde til et æsel der går imod trafikken i en ensrettet gade. Og parkering er aldrig et problem. Et æsel koster cirka 300 kroner, men i forhold til de omkostninger der er forbundet med at bruge et motorkøretøj som transportmiddel, er der ingen sammenligning!

Æsler i hovedstaden

Om morgenen begiver i tusindvis af æsler sig til Addis Abeba, der har et indbyggertal på over 3 millioner. Især på de ugentlige markedsdage, onsdag og lørdag, er der stor trafik på vejene. Nogle æsler må gå over 25 kilometer, og turen kan tage op til tre timer. Det betyder at de må drage af sted inden daggry. Til tider går æslernes ejermænd ved siden af dem, men det er mere almindeligt at de løber bag ved æslerne og forsøger at holde trit.

Ofte transporterer disse lastdyr sække med korn, grøntsager, brænde, cement eller trækul, såvel som metaltønder med spiseolie og kasser med drikkevarer på flaske. Nogle æsler bærer læs der vejer 90 kilo eller mere. Hvis der er tale om et langt læs, som for eksempel bambusrør eller eukalyptuspæle, bindes disse fast på siderne af æselet, der så trækker dem efter sig på vejen. Et æsel der næsten er gemt under et stort læs af halmknipper eller sammenpresset hø, er et malerisk skue.

Æslerne begiver sig i rask trav på vej til markedet om morgenen med deres tunge læs. Så snart varerne er afsat og byrden er væk, vender de hjem i et mere adstadigt tempo og stopper måske endda for at nippe til vegetationen i vejkanten. På fridage slipper de ikke for at passe deres daglige pligter med at hente vand og brænde. Det sker også at de bliver lånt eller lejet ud. Nogle indgår endda i ’vognparker’ som en del af professionelle firmaer der benytter æsler til varetransport! Visse steder kan man se et æsel trække en kærre, og undertiden vil man kunne se to æsler trække en temmelig stor transportvogn.

Beundringsværdige

Æsler kræver ikke meget pasning og pleje. De finder selv deres føde og æder næsten hvad som helst. Hvis de bliver behandlet godt, knytter de sig til deres ejer. Og æsler er blevet anset for at være mere intelligente end heste. Desuden har de en god stedsans og kan uden ledsagelse hente vand fra steder som ligger næsten 10 kilometer borte, blot der er nogen i hver ende til at læsse på eller læsse af. Æselet kan endog være forsynet med klokker så folk langs ruten kan høre det og tage imod dets leverancer.

Disse hårdtarbejdende dyr er meget bestemte med hensyn til hvor stort et læs de maksimalt vil bære, og hvornår de har brug for en pause. I sådanne situationer, eller hvis lasten er anbragt på en måde så det gør ondt, kan de finde på at lægge sig ned. En sådan handling kan blive misforstået, og det sker at et æsel bliver overdænget med skældsord eller slag. Du husker måske Bibelens beretning om en sådan hændelse. — 4 Mosebog 22:20-31.

Æsler fortjener virkelig at man viser dem omsorg og behandler dem med omtanke. Det er frygteligt når et læs ikke er fastgjort ordentligt så det forskubber sig, med det resultat at æselet falder ned i en grøft og brækker benene. Eftersom disse fortrinlige lastdyr kan blive svækket af inficerede sår, parasitter, klovsyge, lungebetændelse og andre dårligdomme, har man etableret en moderne klinik for æsler i Debre Zeyit, ikke langt fra Addis Abeba. Klinikken er udstyret med computere, behandlingsrum, køretøjer til ambulant behandling og en operationsstue. I 2002 fik omkring 40.000 æsler således en eller anden form for dyrlægehjælp.

Patriarken Abraham begav sig på æsel gennem et bjergrigt område på sin vej til Morijas Bjerg. (1 Mosebog 22:3) Op gennem Israels nations lange historie har æselet været en del af dagligdagen. Da Jesus i triumf red ind i Jerusalem, var det også på et æsel. — Mattæus 21:1-9.

Brugen af æsler i Etiopien går ligeledes langt tilbage i historien. Her indtager de dog stadig en betydningsfuld plads i folks hverdag. Man har set mange modeller af lastvogne og biler op gennem årene, men æselet findes kun i en model. Og det er sandelig et beundringsværdigt dyr!

[Kildeangivelse på side 26]

‘The Donkey Sanctuary’, Sidmouth, Devon, UK