Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Barriererevet ud for Belize — en verdensarv

Barriererevet ud for Belize — en verdensarv

Barriererevet ud for Belize — en verdensarv

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MEXICO

„Enhver forringelse eller udslettelse af nogen som helst del af kultur- og naturarven medfører en skadelig forarmelse af den arv, som alle verdens nationer besidder. . . . [Det] påhviler det internationale samfund som helhed at tage del i beskyttelsen af kultur- og naturarv af særlig universel betydning.“ — Fra UNESCO’s Verdensarvkonvention.

I OVERENSSTEMMELSE med ovennævnte ord blev barriererevet ved Belize i 1996 føjet til Verdensarvlisten. Dermed fik området samme status som Machu Picchu i Peru, Grand Canyon i USA og andre af verdens vidundere. Hvorfor er barriererevet ved Belize „af særlig universel betydning“?

En arv der er værd at beskytte

Barriererevet ved Belize er det største samfund af levende koraller i verden næst efter Great Barrier Reef i Australien, og det er det længste barriererev på den vestlige halvkugle. Revet er 300 kilometer langt og ligger langs Yucatánhalvøen, hovedsagelig ud for det mellemamerikanske land Belize. Ud over selve revet — som i virkeligheden består af flere rev — har området omkring 450 sandbanker, eller småøer, og tre atoller, ringformede koraløer med smukke lagunesøer i midten. Reservatets syv havområder dækker tilsammen 960 kvadratkilometer og er beskyttet under Verdensarvkonventionen.

Man forstår hvor vigtigt det er at bevare koralrevene, når man finder ud af at de er hjemsted for en fjerdedel af havets plante- og dyreliv. Næst efter regnskovene har koralrevenes økosystemer faktisk jordens største artsrigdom. Men forskere advarer om at 70 procent af alle jordens koraller vil være udryddet inden for de næste 20 til 40 år hvis ikke der sættes en stopper for ukontrolleret turisme og de mange former for havforurening samt ødelæggende fiskerimetoder ved brug af for eksempel cyanid.

I revsystemet ved Belize har man identificeret halvfjerds arter stenkoraller, 36 arter bløde koraller og 500 fiskearter. Desuden er revet levested for truede havdyr som læderskildpadden, suppeskildpadden, den ægte karetteskildpadde, den vestindiske søko og spidskrokodillen. Med hensyn til den forbløffende variation af liv på stedet siger koralrevsforskeren Julianne Robinson: „Barriererevsystemet ved Belize har meget at byde på for både forskere og andre besøgende. . . . Det er et af de få steder hvor naturen endnu kan betragtes i al sin pragt, men området er ikke desto mindre i fare.“

Den største trussel mod revsystemet ud for Belize er muligvis blegningen af korallerne som fører til at de mangefarvede koraller bliver gennemsigtige og hvide. (Se rammen på side 26). National Geographic News rapporterer at sideløbende med orkanen Mitchs hærgen forekom der i 1997 og 1998 en masseblegning som har ført til en 48 procents reduktion af det levende koraldække. Hvad var årsagen til denne ødelæggelse? Der forskes stadig i dette spørgsmål, men revforskeren Melanie McField siger: „Blegningen af koraller er ret tæt knyttet til stigende havtemperaturer. . . . Ultraviolet lys forårsager også blegning, og den værste blegning sker når disse to ting kombineres.“ Lykkeligvis ser det ud til at revet ved Belize langsomt er ved at komme sig. *

Et undersøisk paradis

Det klare vand ved revet langs Belize har en gennemsnitstemperatur på 26 grader og er til stor fornøjelse for folk der dykker eller snorkler. Halvfems procent af området er endnu uudforsket. Det ligger kun få hundrede meter fra byen San Pedro på øen Ambergris, og det er let at komme til revet derfra. Omkring seks kilometer sydøst for San Pedro ligger Hol Chan Marine Reserve, en otte kvadratkilometer stor undervandspark på lavt vand. Her er der en åbning, eller kanal, der går gennem revet.

Et af jordens mest forunderlige dykkersteder er Blue Hole, som ligger inden for revsystemet, og som også er en beskyttet verdensarv. Det ligger ved Lighthouse Reef omkring 100 kilometer fra fastlandet, og det blev kendt i forbindelse med den berømte havforsker Jacques-Yves Cousteaus ekspedition med havforskningsskibet Calypso i 1970. Blue Hole, som ligger i det turkisfarvede hav, er et dybblåt jordfaldshul i kalksten, som er omkranset af levende koraller. Hullet måler cirka 300 meter i diameter og er mere end 120 meter dybt. Før havet steg, var dette geologiske fænomen en tør underjordisk hule hvis tag senere faldt sammen. Væggene er næsten lodrette indtil en dybde af omkring 35 meter. Derefter begynder kæmpestore drypstensformationer at hænge ned fra afsatserne. Det er et betagende undervandspanorama hvor man kan se så langt som 60 meter. Bortset fra hajer er der ikke meget liv i hullet, og sportsdykkere bør være opmærksomme på at dykket er meget dybt og derfor ikke er for uøvede dykkere. Til gengæld er der gode muligheder for at snorkle i det krystalklare vand i den del af området hvor der er koraller.

Ikke langt fra Blue Hole ligger et andet af de syv steder der er med på Verdensarvlisten, nemlig Half Moon Cay, et idyllisk ø-reservat hvor den sjældne rødfodede sule holder til. Foruden denne fugl er der registreret 98 andre fuglearter i området. Det er en spændende oplevelse at dykke ved Half Moon Cay Wall som er fyldt med smukke, bløde koraller og når ned til en dybde af 1000 meter.

Som det kan ses af denne korte beskrivelse af barriererevet ved Belize, er der gode grunde til at bevare denne naturskat til glæde for fremtidige generationer. Hvis det forsvandt, ville det være „en skadelig forarmelse af den arv, som alle verdens nationer besidder“.

[Fodnote]

^ par. 9 Problemet med global opvarmning og stigende havtemperaturer kan formodentlig ikke løses på lokalt plan, men efter at revsystemet er optaget på Verdensarvlisten, er flere belizere blevet interesseret i at beskytte området.

[Ramme/​illustrationer på side 26]

Koralblegning

Et koralrev er en levende væg bestående af kolonier af kødædende dyr kaldet koralpolypper. Disse dyr har en hård ydre skal af calciumkarbonat, eller kalksten. Levende koraller bygger videre på skeletterne af gamle, døde koraller. I korallernes væv lever nogle mikroskopiske alger (zooxantheller) i symbiose med koralpolypperne. Algerne udskiller ilt og næring som polypperne benytter, og polypperne afgiver kuldioxid som optages af algerne. Koralpolypperne er følsomme over for ændringer i vandtemperaturen og begynder at afstøde algerne når temperaturen stiger. Det fører til et tab af klorofyl-pigment som resulterer i at korallerne blegner. I denne svækkede tilstand bliver korallerne let syge og dør. Koralrev er imidlertid hårdføre, og under beskyttede forhold kan de komme på fode igen.

[Kildeangivelse]

Baggrund: Copyright © 2006 Tony Rath Photography - www.trphoto.com

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mexico

BELIZE

Det Caribiske Hav

Stillehavet

[Illustration på side 23]

Satellitbillede af Belize og det 300 kilometer lange rev

[Illustration på side 24]

Rendezvous Cay

[Kildeangivelse]

©kevinschafer.com

[Illustration på side 24]

Læderskildpadde

[Illustration på side 24, 25]

Blue Hole ved Lighthouse Reef, dannet af en sammenstyrtet kalkstenshule

[Kildeangivelse]

©kevinschafer.com

[Illustration på side 25]

Barriererevet ved Belize er tilholdssted for 500 fiskearter

[Kildeangivelse]

Indsat billede: © Paul Gallaher/​Index Stock Imagery

[Kildeangivelser på side 23]

Satellitbillede: NASA/The Visible Earth (http://visibleearth.nasa.gov/); dykkere: © Paul Duda/Photo Researchers, Inc.

[Kildeangivelse på side 24]

Copyright © Brandon Cole