En konge der søgte efter visdom

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

DET 13. århundrede var en tid med bitter intolerance og vold. I Europa holdt den berygtede inkvisition folk i sit jerngreb, og korstogene kostede mange menneskeliv. Men midt i denne blodige æra forsøgte en spansk konge at tilføre verden et mål af fornuft. Hans navn var Alfonso X, også kaldet Alfonso den Vise.

Denne konge har æren for et kulturelt morgengry, der somme tider kaldes 1200-tallets renæssance. Han sørgede for at ny viden fandt vej til Spanien fra fjerne lande. Han interesserede sig især for kunst, historie, jura og videnskab, og derfor var han med til at højne kulturen, ikke blot i Spanien, men i hele Europa. Noget endnu vigtigere var dog at hans kundskabstørst fik ham til at arbejde for udbredelsen af Guds ord, Bibelen.

Alfonso stod bag oprettelsen af et akademi hvor lærde jøder, muslimer og kristne kunne samarbejde. For at give dem gode arbejdsbetingelser grundlagde og bekostede han et af verdens første statsbiblioteker.

Kongen var personligt med til at skrive og samle en lang række værker om retslære, videnskab og historie. Desuden fremmede han litteratur og digtekunst. Selv var han en ferm digter, som man ser af hans berømte „cantigas“. * Han skrev dem på galicisk (også kaldet gallego), det sprog som datidens spanske digtere benyttede.

Oversætterne i Toledo

Alfonso støttede den såkaldte „Oversætterskole i Toledo“. Bogen La Escuela de Traductores de Toledo oplyser: „Kongens egen indsats bestod i at udvælge både oversætterne og de værker de skulle oversætte. Han gennemgik og rettede oversættelserne, ansporede til intellektuel debat og opmuntrede til at der blev affattet andre værker.“

De lærde i Toledo lagde ud med at oversætte en mængde arabiske værker. Muslimske lærde havde allerede oversat de betydeligste værker fra de græske, indiske, persiske og syriske kulturer til arabisk. Dette forråd af viden havde bidraget til deres stadige fremskridt inden for matematik, astronomi, historie og geografi. Nu søgte oversætterne  i Toledo at udnytte denne guldgrube af viden ved at oversætte vigtige arabiske værker til latin og spansk.

Nyheden om de lærdes landvindinger bredte sig til udlandet. Inden længe strømmede intellektuelle fra Nordeuropas universiteter til Toledo. Det satte afgørende skub i Vestens videnskabelige og litterære udvikling. Faktisk fik denne omfattende oversættervirksomhed betydning for renæssancens udvikling.

Takket være oversætterne i Toledo kunne læger læse de medicinske værker af Galenos, Hippokrates og Avicenna. Avicennas bog Canon medicinae blev den grundlæggende lærebog for lægestuderende ved de europæiske universiteter indtil 1600-tallet. Astronomer kunne læse Ptolemæus’ værker og få gavn af arabisk trigonometri og al-Khwarizmis astronomiske tabeller. *

Det var Alfonsos ønske at disse oversættelser skulle kunne forstås af jævne folk. Hans initiativ gjorde spansk til et sprog hvormed man kunne beskrive videnskabelige og litterære begreber. De projekter som han satte i værk, bidrog til at revidere den  fremherskende opfattelse at kultur skulle formidles på latin.

Alfonsos bibeloversættelse

Den erfaring som oversætterne i Toledo indhøstede ved deres produktive virke, må have været til stor nytte for dem da kong Alfonso befalede at dele af Bibelen skulle oversættes til spansk. Ifølge den spanske historiker Juan de Mariana tog kongen dette initiativ i håb om at det spanske sprog derved ville blive smukkere og rigere. Der er ingen tvivl om at disse tidlige oversættelser af Bibelen bidrog til det spanske sprogs udvikling.

Kongen anså Bibelen for at være værdifuld til undervisning af folk. I forordet til Crónica de España skrev han: „Hvis vi tænker over de goder der strømmer fra De Hellige Skrifter, ser vi at de består i den oplysning de giver os om verdens skabelse, patriarkernes fremståen, . . . vor Herre Jesu Kristi forjættede komme samt hans lidelseshistorie, opstandelse og himmelfart.“

Kong Alfonso førte også tilsyn med forarbejdet til det ambitiøse litterære projekt som han kaldte General Estoria. Det indbefattede en spansk oversættelse af dele af De Hebraiske Skrifter. (Senere blev der tilføjet en oversættelse af dele af De Græske Skrifter). Dette imponerende værk, der blev kendt som „Alfonsos Bibel“ (Biblia Alfonsina), var den mest fyldige af de bibeloversættelser der blev udarbejdet i middelalderen. Denne Bibel blev skrevet af i mange eksemplarer, og dele af den blev oversat til portugisisk og catalansk.

Arven efter Alfonso

Håndskrifterne fra Alfonsos tid holdt liv i kundskaben om Bibelen i den mørke middelalder. Disse oversættelser vakte interesse for at fremstille bibler på folkesprog. I de følgende to hundrede år blev der udarbejdet andre spanske bibeloversættelser.

Bogtrykkerkunstens fremkomst og bibeloversætteres utrættelige arbejde i Spanien og andre europæiske lande i 1500-tallet byggede videre på det som Alfonso og hans samtidige havde påbegyndt. Omsider kunne europæerne komme i besiddelse af Bibelen på deres eget sprog. Alfonso X’s regeringstid havde sin andel af krige og oprør, men hans søgen efter kundskab medvirkede til at gøre visdommen fra Gud tilgængelig for mange.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 14]

TIDLIGE SPANSKE BIBELOVERSÆTTELSER

Alfonso X’s værker var ikke de første der indeholdt spanske bibeloversættelser. Nogle år forinden havde Hermannus Alemannus, en af oversætterne i Toledo, oversat Salmernes Bog direkte fra hebraisk til spansk. Og i begyndelsen af 1200-tallet oversatte man den Bibel der senere blev kendt under navnet Biblia medieval romanceada Prealfonsina (Den middelalderlige romanske Bibel før Alfonsos tid). (Se fotografiet til venstre). Den regnes for at være den ældste komplette spanske udgave af Bibelen. Der er ingen tvivl om at den har præget den bibeloversættelse som Alfonso X nogle år senere tog initiativ til.

Om den Bibel der blev udarbejdet før Alfonsos tid, siger forskeren Thomas Montgomery: „Oversætteren af denne bibeludgave frembragte et værk der var beundringsværdigt hvad angår nøjagtighed og sproglig elegance. Udgaven følger omhyggeligt Vulgatas betydningsindhold uden overdreven brug af latinske udtryk og vendinger. Sproget er enkelt og klart, som det nødvendigvis måtte være i en Bibel udarbejdet for folk der ikke kunne latin.“

[Kildeangivelse]

Bibel: Patrimonio Nacional. Real Biblioteca de El Escorial

[Illustration på side 12, 13]

En statue af Alfonso X ved indgangen til det spanske nationalbibliotek i Madrid

[Illustrationer på side 13]

Kongen sammen med oversættere fra Toledo (foroven); hans kalligrafer (forneden); Lukasevangeliet i „Biblia Alfonsina“ (nederst)

[Kildeangivelse på side 13]

Alle fotos undtagen statue af Alfonso X: Oronoz