Hvad siger Bibelen?

Er kristendommen kommet til kort?

CIRKA en tredjedel af jordens befolkning hævder at være kristne. Ikke desto mindre synes verden at være mere politisk splittet og mere voldelig end nogen sinde. Betyder det at der er noget galt med kristendommen som Jesus lærte os den? Eller ligger fejlen snarere i den måde mange praktiserer Kristi lære på?

Denne artikel vil behandle hvad Jesu lære virkelig gik ud på, samt det eksempel Jesus var for sine disciple. Den vil også komme ind på et almindeligt synspunkt blandt dem der siger de er kristne, et synspunkt som er i modstrid med sand kristendom.

En forvansket form for kristendom

Flere hundrede år efter Kristi død blev en forvansket form for kristendom den foretrukne religion i Romerriget. Denne religions medlemmer der hævdede at være kristne og ikke længere blev betragtet som outsidere, blev snart midtpunkt i det politiske og sociale liv i det romerske samfund. Kirkeledere, som kirkefaderen Augustin, udnyttede denne forandring til at fortælle folk at det lovede Guds rige nu var kommet. De lærte andre at den politiske og religiøse indflydelse som de nu havde fået, var det middel hvorved Guds vilje skulle ske på jorden. På den måde ville de understrege hvor vigtigt det var at mennesker gjorde en indsats for at lede jordens anliggender.

Det har medført at mange har fået den opfattelse at kristne bør have politisk medindflydelse. For at kunne have det mener de fleste at en kristen af og til må se bort fra sin egen overbevisning på visse punkter for at indordne sig under samfundets krav. For eksempel er der en hel del som siger at de går ind for Kristi lære om kærlighed og fred, mens de samtidig støtter grusomme krige. Det forklarer  også hvorfor nogle kirker opfordrer deres medlemmer til at bede om at Guds rige må komme, samtidig med at de støtter diktatoriske ledere.

Denne falske form for kristendom — som ikke er den religion Jesus grundlagde — bygger på menneskers tankegang og idéer og bliver i dag praktiseret af størstedelen af dem der kalder sig kristne. Som det fremgår af kristenhedens udbredte ligegyldighed over for Bibelens principper, er denne version af kristendommen virkelig kommet til kort.

Hvad var det Jesus virkelig lærte?

Det kommer måske som en overraskelse for nogle at Jesus gjorde det klart for sine disciple at de ’ikke skulle være en del af verden, ligesom han ikke var en del af verden’. (Johannes 17:15, 16) Hvorfor opfordrede han dem til at indtage et sådant standpunkt? Apostelen Johannes giver svaret. Han skriver: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ — 1 Johannes 5:19.

Når Jesus underviste folk, pegede han ikke på menneskeskabte organisationer, men på Guds himmelske rige som det middel Gud ville bruge til at skabe en retfærdig verden på jorden. (Mattæus 6:10) Jesus selv gjorde ikke det mindste forsøg på at ændre samfundsordenen på sin tid. Han afslog at modtage et politisk embede. (Johannes 6:15) Han afholdt sig også fra at bruge vold for at bilægge stridigheder. (Mattæus 26:50-53; Johannes 18:36) Jesus efterlod sig ikke nogen forfatning, og heller ikke love om borgernes rettigheder. Han forholdt sig neutral i datidens politiske stridigheder. For eksempel blev han ikke aktivist for slavernes rettigheder, og han involverede sig heller ikke i jødernes kamp mod Rom.

Det betød dog ikke at Jesus var uinteresseret i folk og deres problemer. Han lærte dem en hel del om det ansvar den enkelte har over for sin næste. Han tilskyndede dem til at være ærlige når de skulle betale skat, og påpegede hvor nødvendigt det var at underordne sig de myndigheder som stod over dem. (Mattæus 22:17-21) Han lærte folk hvordan man kunne vise ægte interesse for dem der var i nød. Han lærte dem også hvordan man skulle vise respekt for andres værdighed, have empati, være tilgivende og barmhjertig. (Mattæus, kapitel 5-7) Det er almindeligt kendt at Jesus fokuserede på kærlighed til Gud og næsten når han underviste. — Markus 12:30, 31.

Sand kristendom i dag

Hvordan vil en sand discipel af Kristus leve sit liv? Han vil gøre som Jesus. Samtidig med at han adlyder landets love, vil han være fuldstændig neutral i politiske anliggender. (Johannes 12:47, 48) Han vil ikke gå på kompromis med hensyn til de kristne principper, selv ikke under stort pres. (1 Peter 2:21-23) På den anden side kan han heller ikke blot være en uinteresseret iagttager. En sand kristen vil, ligesom Jesus, vise i handling at han interesserer sig for dem han færdes iblandt. (Markus 6:34) Han vil også gøre sit yderste for at hjælpe andre til at leve et mere lykkeligt liv ved at opmuntre dem til at forstå og leve efter Jesu lære. — Johannes 13:17.

På samme måde prøver Jehovas Vidner i dag at efterligne Kristus i deres forhold til verden omkring dem. De er fredelige og lovlydige borgere, men er ikke en del af verden. Ligesom Jesus ønsker de ikke at bruge vold og engagere sig i de politiske stridigheder der er så almindelige i dag. De har fuld tillid til at Guds rige vil løse de problemer verden står over for. Sand kristendom fører til et lykkeligere liv og til fred og enhed blandt dens medlemmer. (Johannes 13:34, 35) Den er aldrig kommet til kort.

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Skal kristne tage del i politik? — Johannes 6:15.

▪ Anbefalede Kristus at man skulle afgøre stridigheder ved at bruge vold? — Mattæus 26:50-53.

▪ Hvad er det der skal kendetegne sande kristne? — Johannes 13:34, 35.

[Kildeangivelse på side 18]

EL COMERCIO, Quito, Ecuador