Vil videnskaben kurere al sygdom?

VIL vor tids videnskab kurere al sygdom? Vidner bibelprofetierne i Esajas’ Bog og Åbenbaringens Bog om at det vil lykkes mennesker at indføre en verden uden sygdom? I betragtning af de mange fremskridt der gøres inden for lægevidenskaben, er nogle tilbøjelige til at tro at det ikke er helt urealistisk.

Offentlige og private fonde fører nu i samarbejde med FN en massiv kampagne mod sygdom. Der gøres blandt andet en koncentreret indsats for at vaccinere børn i mindre udviklede lande. Hvis landene når deres mål, vil „mere end 70 millioner børn i verdens fattigste lande fra og med 2015 hvert år modtage livreddende vacciner mod følgende: tuberkulose, difteri, stivkrampe, kighoste, mæslinger, røde hunde, gul feber, hæmofilus-influenza type B, hepatitis B, polio, rotavirus, pneumokok, meningokok og japansk encefalitis,“ forlyder det ifølge FN’s Børnefond. Man sætter også ind på at skaffe basale sundhedsforanstaltninger som adgang til rent vand, bedre ernæring og oplysning om hygiejne.

Videnskabsmænd stræber imidlertid efter at tilvejebringe mere end blot det basale inden for sundhedsområdet. Avanceret teknologi revolutionerer den medicinske verden. Det siges at lægevidenskaben omkring hvert ottende år fordobler sin viden. Det følgende er blot eksempler på nogle af de seneste teknologiske mål man har nået eller har opstillet i kampen mod sygdom.

▪ Røntgenfotografering I mere end 30 år har læger og hospitaler brugt det man kalder CT-scanning. Forkortelsen CT står for computer-tomografi. CT-scannere frembringer en tredimensional gengivelse af anatomiske detaljer. Denne teknik bidrager væsentligt til diagnosticering af sygdomme og til undersøgelser af indre abnormiteter.

Der er en del debat om farerne ved at blive udsat for stråling, men lægerne er optimistiske med hensyn til de fremskridt der gøres inden for dette felt. Michael Vannier, professor i radiologi ved Chicagos universitetshospital, siger: „Bare de sidste få års fremskridt er nok til at få det til at svimle for en.“

CT-scannere er blevet hurtigere, mere nøjagtige og billigere. Hastigheden ved de nyeste scanningsmetoder er et vigtigt fremskridt. Det har især betydning når man scanner hjertet. Eftersom det slår konstant, var mange af de røntgenbilleder man før tog, uskarpe, og  det gjorde det svært at vurdere dem nøjagtigt. Ifølge en redegørelse i New Scientist tager det kun de nye scannere „en tredjedel af et sekund at rotere omkring legemet, altså kortere tid end et enkelt hjerteslag“, hvilket giver skarpere billeder.

Ved hjælp af de nyeste scannere kan lægerne ikke blot få indblik i anatomiske detaljer i en patients indre, men også undersøge den biokemiske aktivitet i specifikke områder. Denne teknik vil måske endda gøre det muligt at opdage kræft på et tidligt stadium.

▪ Robotkirurgi I dag er sofistikerede robotter ikke længere noget der blot hører til i science fiction, men også i lægevidenskaben. Allerede nu foretages der tusinder af indgreb ved hjælp af robotter. I nogle tilfælde udføres operationerne ved fjernstyring, og kirurgerne kan således betjene adskillige robotarme. Disse arme er udstyret med skalpeller, sakse, kameraer, kauteriseringsinstrumenter og andre operationsinstrumenter. Ved hjælp af denne teknologi kan kirurger udføre ekstremt komplicerede operationer med utrolig præcision. „Kirurger der benytter denne metode, har erfaret at patienterne har mindre blodtab og færre smerter, mindre risiko for komplikationer, kortere hospitalsophold og hurtigere rekonvalescens end dem der opereres med åben kirurgi,“ beretter tidsskriftet Newsweek.

▪ Nanomedicin Nanomedicin er anvendelsen af nanoteknologi inden for det medicinske område. Med nanoteknologi kan man manipulere med biologiske processer og kombinere partikler til nye stoffer. Den måleenhed der bruges i denne teknologi, kaldes nanometer, hvilket er en milliardtedel af en meter. *

For at sætte måleenheden i perspektiv er det tankevækkende at det papir du læser disse linjer på, er omkring 100.000 nanometer tykt, og et menneskehår omkring 80.000. Et rødt blodlegeme er omkring 2500 nanometer i diameter. En bakterie er omkring 1000 nanometer lang, og et virus omkring 100 nanometer. Dit dna måler omkring 2,5 nanometer i diameter.

Fortalere for denne teknologi regner med at videnskaben i den nærmeste fremtid vil være i stand til at opbygge små strukturer der kan udføre specifikke opgaver i den menneskelige organisme. Små robotter, også omtalt som nanomaskiner, vil medbringe mikroskopiske computere der er programmeret med meget specifikke instruktioner. Disse temmelig komplekse maskiner vil forbløffende nok blive bygget af komponenter som ikke er større end 100 nanometer. Det er en femogtyvendedel af diameteren på et rødt blodlegeme.

Fordi de er så små, håber man at nanoanordninger en dag vil kunne passere gennem ganske tynde kapillarrør og levere ilt til anæmisk væv, fjerne forkalkning i årerne og i hjernen og opspore og ødelægge virus, bakterier og andre smittebærende stoffer. Nanomaskiner vil måske også kunne bruges til at afgive lægemidler direkte til specifikke celler.

Videnskabsmænd spår at det vil blive langt lettere at konstatere kræft ved hjælp af nanomedicin. Dr. Samuel Wickline, professor i  medicin, fysik og biomedicin, siger: „Der er store muligheder for at registrere ganske små kræftceller langt tidligere end før og udelukkende behandle det sted hvor svulsten sidder, med effektive lægemidler og samtidig reducere alle bivirkninger.“

Selvom det kunne lyde som en fantasiforestilling, betragter nogle videnskabsmænd nanomedicin som en realitet. Førende forskere på området forventer at nanoteknologi i løbet af de næste ti år vil kunne bruges til at reparere og omdanne levende cellers molekylestruktur. En af fortalerne har udtalt: „Nanomedicin vil fjerne så godt som alle det 20. århundredes kendte sygdomme samt praktisk taget alle smerter og lidelser som følge af lægebehandling og desuden øge den menneskelige formåen.“ Allerede nu rapporterer nogle videnskabsmænd om gunstige resultater med at anvende nanomedicin på forsøgsdyr i laboratorier.

▪ Genomik Studiet af genernes struktur kaldes genomik. Hver eneste af menneskets celler består af mange livsvigtige komponenter. En af disse er vores arveanlæg. Vi har hver især omkring 35.000 gener som bestemmer hårets farve og struktur, hud- og øjenfarve, højde og andre træk ved den enkeltes udseende. Generne spiller også en vigtig rolle for hvor sunde vores indre organer er.

Skader på generne kan influere på helbredet. Nogle forskere tror faktisk at alle sygdomme kommer af en genetisk fejl. Nogle defekte gener er arvet fra vores forældre. Andre er blevet beskadiget af faktorer i miljøet.

Videnskabsmænd håber at de snart vil blive i stand til at identificere specifikke gener som gør os disponeret for sygdom. Det skulle give lægerne mulighed for at forstå hvorfor visse mennesker for eksempel har større tilbøjelighed til at få kræft end andre, eller hvorfor en type kræft er mere aggressiv hos nogle end hos andre. Genomik skulle også kunne afsløre hvorfor et medikament viser sig effektivt for nogle patienter og ikke for andre.

Sådanne specifikke genetiske informationer kan give mulighed for det der kaldes personlig medicin. Hvilken gavn kan man få af denne teknologi? Konceptet for personlig medicin går ud på at behandlingen kan skræddersys så den passer til ens unikke genetiske profil. Hvis et studium af ens gener for eksempel skulle afsløre at man er disponeret for at udvikle en bestemt sygdom, skulle lægerne kunne afsløre det længe inden der viser sig symptomer. Fortalere påstår at man i tilfælde hvor sygdommen endnu ikke er brudt ud, endda vil kunne forebygge den med den rette behandling, sund kost og omlægning af vaner.

Dine gener vil efter sigende også kunne advare lægerne om sandsynligheden for at et bestemt medikament vil fremkalde negative reaktioner hos dig. Denne oplysning kan give lægerne mulighed for at ordinere nøjagtig den type medicin og dosis der er behov for i netop dit tilfælde. Avisen Boston Globe rapporterer: „I 2020 vil brugen [af personlig medicin] sikkert blive langt mere omfattende end nogen i dag kan forestille sig. Nye genbaserede og specialdesignede lægemidler vil blive udviklet mod sukkersyge, hjertesygdomme, Alzheimers sygdom, skizofreni og mange andre tilstande som i dag er byrdefulde for samfundet.“

De ovennævnte former for teknologi er blot eksempler på hvad forskerne stiller i udsigt. Den medicinske indsigt udvikler sig fortsat i et hidtil uhørt tempo. Men man forventer ikke at udrydde sygdom fuldstændig inden for den nærmeste fremtid. Der er stadig mange hindringer som tilsyneladende er uovervindelige.

Tilsyneladende uovervindelige hindringer

Mennesker er selv med til at hindre udryddelsen af sygdomme. Videnskabsmænd mener for eksempel at den skade mennesker har øvet på visse økosystemer, har resulteret i nye, farlige sygdomme. Mary Pearl, formand for den internationale naturfredningsforening, har udtalt følgende i et interview til Newsweek: „Siden midten af 1970’erne er der opstået mere end  30 nye sygdomme, deriblandt aids, Ebola, Lyme-sygdom og sars. De fleste af disse menes at være overført fra vilde dyr til mennesker.“

Dertil kommer at mennesker spiser færre friske frugter og grøntsager samt mere sukker, salt og mættede fedtsyrer end førhen. Dette sammen med mindre fysisk aktivitet og andre usunde vaner har ført til flere hjerte-kar-sygdomme. Tobaksrygning er i fremgang og forårsager alvorlige helbredsproblemer og dødsfald for millioner af mennesker over hele jorden. Hvert år bliver omkring 20 millioner mennesker hårdt kvæstet eller dræbt som følge af trafikuheld. Krig og andre former for vold dræber og lemlæster utallige andre. Millioner har et dårligt helbred fordi de er alkohol- eller stofmisbrugere.

Kendsgerningen er at uanset årsagen vil nogle sygdomme, på trods af lægevidenskabens teknologiske fremskridt, fortsat kræve mange ofre. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ’er der konstant mere end 150 millioner mennesker der lider af depression, omkring 25 millioner der lider af skizofreni, og 38 millioner der har epilepsi’. Millioner får hiv/aids, diarrésygdomme, malaria, mæslinger, lungebetændelse og tuberkulose, og det koster utallige børn og unge livet.

Der er andre tilsyneladende uovervindelige hindringer der står i vejen for at udrydde sygdom; to af disse er fattigdom og dårlig administration. I en nylig rapport fra WHO forlød det at ineffektiv forvaltning og pengemangel er årsag til at millioner der kunne være reddet, dør af infektionssygdomme.

Vil større viden og opsigtsvækkende fremskridt med hensyn til lægevidenskabelig teknologi overvinde disse hindringer? Vil vi snart se en verden uden sygdom? De faktorer vi lige har gennemgået, giver sandt at sige ikke noget klart svar. Men Bibelen kaster lys over spørgsmålet. Den følgende artikel kommer ind på hvad Bibelen siger om udsigten til en fremtid hvor der ikke længere vil være sygdom.

[Fodnote]

 [Ramme/​illustrationer på side 7]

Røntgenfotografering

Klarere og mere nøjagtige billeder af kroppens indre åbner mulighed for at konstatere sygdomme på et tidligt stadium

[Kildeangivelser]

© Philips

Siemens AG

Robotkirurgi

Robotter udstyret med operationsinstrumenter hjælper lægerne til at udføre ekstremt komplicerede operationer med utrolig præcision

[Kildeangivelse]

© 2006 Intuitive Surgical, Inc.

Nanomedicin

Med menneskeskabte mikroskopiske maskiner vil lægerne kunne behandle sygdomme på celleplan. Fotoet viser hvordan en kunstner forestiller sig at en nanomaskine efterligner et rødt blodlegemes funktion

[Kildeangivelser]

Kunstner: Vik Olliver (vik@diamondage.co.nz)/ Tegner: Robert Freitas

Genomik

Videnskaben håber at de ved at studere en persons genetiske struktur vil kunne afsløre og behandle sygdomme inden der viser sig symptomer

[Kildeangivelse]

Kromosomer: © Phanie/ Photo Researchers, Inc.

[Ramme på side 8, 9]

Seks ubesejrede fjender

Lægelig viden og dertil knyttet teknologi er inde i en rivende udvikling. Til trods herfor hjemsøges verden fortsat af smitsomme sygdomme. De dødelige sygdomme som opremses her, er stadig ubesejrede.

Hiv/aids

Omkring 60 millioner er smittet med hiv, og omkring 20 millioner er døde af aids. I 2005 var der yderligere fem millioner som blev smittet, og der var mere end tre millioner aids-relaterede dødsfald. Ofrene indbefattede mere end 500.000 børn. Størstedelen af hiv-ofrene har ikke adgang til hensigtsmæssig behandling.

Diarré

Med omkring fire milliarder tilfælde hvert år er diarré en hyppig dødsårsag blandt fattige. Diarré forårsages af forskellige smitsomme sygdomme som kan spredes gennem forurenet vand eller mad eller på grund af dårlig personlig hygiejne. Disse infektioner koster årligt mere end to millioner mennesker livet.

Malaria

Hvert år bliver omkring 300 millioner mennesker syge af malaria. Der dør hvert år omkring en million, heraf mange børn, af sygdommen. I Afrika dræber malaria et barn omkring hvert halve minut. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) „har videnskaben stadig intet magisk våben mod malaria, og mange tvivler på at der nogen sinde vil komme en effektiv løsning“.

 Mæslinger

I 2003 dræbte mæslinger mere end 500.000 mennesker. En førende årsag til dødsfald blandt børn er at mæslinger er en yderst smitsom sygdom. Hvert år pådrager cirka 30 millioner mennesker sig mæslinger. Ironisk nok har en effektiv og billig vaccine mod mæslinger været tilgængelig i de sidste 40 år.

Lungebetændelse

Der dør flere børn af lungebetændelse end af andre smitsomme sygdomme, hævder WHO. Hvert år drejer det sig om cirka to millioner børn under fem år. De fleste af disse dødsfald finder sted i Afrika og Sydøstasien. I mange dele af verden er sundhedsplejen så begrænset at ofrene ikke kan få den livsvigtige lægebehandling.

Tuberkulose

I 2003 forårsagede tuberkulose (tb) over 1.700.000 menneskers død. Sundhedseksperter er stærkt bekymrede over fremkomsten af resistente tb-bakterier. Nogle bakteriestammer er blevet modstands- dygtige over for de mest udbredte medikamenter mod tb. Medicinresistente tb-stammer opstår hos patienter der ikke har mulighed for at få ordentlig lægebehandling.

[Ramme/​illustration på side 9]

Alternativ medicin vinder frem

En lang række forskellige helbredelsesmetoder er ikke almindeligt accepterede blandt læger. De ukonventionelle metoder omfatter almindeligvis begreber som naturhelbredelse og alternativ medicin. I mindre udviklede lande tyr størstedelen af befolkningen ikke desto mindre til naturlægemidler når de er syge. I fattige områder har mange ikke råd til en medicinsk behandling, og andre foretrækker ganske enkelt de traditionelle metoder.

Alternative former for behandling er også udbredte i velstående lande. Blandt de mest populære former for alternativ behandling kan nævnes akupunktur, homøopati, naturlægekunst og urtemedicin. Nogle af disse metoder er blevet videnskabeligt undersøgt og har vist sig virkningsfulde mod visse sygdomstilstande. Med hensyn til visse andre alternative behandlingsmetoder er der imidlertid ikke dokumenteret nogen reel virkning. Med disse alternative behandlingsmetoders stigende popularitet er der opstået et øget behov for at vide hvor forsvarlige de er. I mange lande behøver man ikke nogen autorisation for at udøve disse behandlingsformer. Det kan få folk til at ty til skadelig selvmedicinering, forfalskede produkter og kvaksalveri. Selvom det er velment, kan uerfarne venner og slægtninge ofte komme til at optræde som selvbestaltede behandlere. Alt dette har haft negative konsekvenser for manges sundhed.

I adskillige lande med bestemmelser for alternativ medicin er visse behandlingsformer blevet accepteret i den konventionelle medicin og tilbydes nu af praktiserende læger. Der synes dog ikke at være nogen gyldig grund til at tro at disse metoder nogen sinde vil skabe en verden uden sygdom.