Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det eventyrlige Kamtjatka

Det eventyrlige Kamtjatka

Det eventyrlige Kamtjatka

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I RUSLAND

DA EN russisk ekspedition for mere end tre hundrede år siden drog østpå gennem Asien, kom de til en bjergrig halvø der ragede ud i Stillehavet mellem Det Okhotske Hav og Beringshavet. Denne halvø er lidt større end Italien, men området, som besidder en særegen og gådefuld skønhed, er stadig ukendt for de fleste.

Kamtjatka ligger på samme breddegrad som Danmark, men har et køligere klima. Vintrene er mildere langs kysten, men inde i landet kan der visse steder falde op mod seks meter sne, ja, nogle gange endda op til tolv meter! Om sommeren fejer kraftige vinde hen over halvøen, som ofte er hyllet i havgus. De store mængder regn der falder på Kamtjatkas vulkanske jordbund, giver gode vækstbetingelser for et frodigt planteliv — flere meter høje græsser, bærbuske og smukke blomster, som for eksempel rosen Filipendula kamtschatica.

Kamtjatkabirk dækker en tredjedel af halvøen. Træernes stammer og grene er bøjede og krogede som følge af de kraftige vinde og voldsomme snefald. Disse birketræer, som er robuste og vokser meget langsomt, er usædvanlig hårdføre og har stærke rødder, hvilket sætter dem i stand til at gro næsten alle steder — selv på en lodret klippeside! Deres blade springer ud i juni, ofte mens der stadig ligger sne, og bliver gule i august, hvor de indvarsler vinterens komme.

Vulkaner, gejsere og varme kilder

Kamtjatka ligger på det man kalder Ring of Fire — et bælte med stor seismisk aktivitet der omkranser Stillehavet — og har omkring 30 aktive vulkaner. Om en af disse vulkaner, Kljutjevskaja-vulkanen, er det blevet sagt at den har „en utrolig smuk og fuldendt kegle“. Og med sine 4750 meter er det den højeste aktive vulkan i Eurasien. Siden 1697 — det år hvor den russiske ekspedition kom til Kamtjatka — er der registreret mere end 600 vulkanudbrud på halvøen.

I 1975/76 udspyede en række spaltevulkaner i Tolbatjik-området en 2,5 kilometer høj ildsøjle. Lyn glimtede i de mørke skyer af aske. Udbruddet fortsatte i næsten halvandet år og dannede til sidst fire nye vulkankegler. Søer og floder forsvandt, og varm aske ødelagde hele skove. Store landområder blev omdannet til ørken.

Heldigvis har de fleste udbrud fundet sted langt fra beboede egne, og kun få mennesker er blevet dræbt. Besøgende har imidlertid andre grunde til at være forsigtige, især hvis de skal til Dødens Dal ved foden af vulkanen Kikhpinytj. I stille vejr, og især om foråret når det er tøvejr, samler der sig giftige vulkanske gasser i dalen, som omdannes til en dødsfælde for dyrelivet. Engang fandt man kroppene af ti bjørne og adskillige mindre dyr spredt rundt om i dalen.

I et enormt krater kaldt Uzon-calderaen findes store, boblende mudderpøle og dampende kratersøer fulde af farverige alger. I det samme område ligger en gejserdal som man opdagede i 1941. Nogle af gejserne er aktive hvert andet eller tredje minut, og andre med dages mellemrum. Det er muligt at komme med helikopter ud og se disse fascinerende fænomener omkring 180 kilometer fra byen Petropavlovsk-Kamtjatskij. Men der holdes skarp kontrol med antallet af besøgende for ikke at forstyrre den følsomme økologiske balance. Derfor er seks områder i Kamtjatka fredet som verdensarvsteder.

Mange gæster ynder at besøge nogle af Kamtjatkas varme kilder, især dem med en vandtemperatur på mellem 30 og 40 grader. Kilderne kan kompensere lidt for de lange, kolde vintermåneder. Geotermisk varme er også blevet brugt til at producere elektricitet. Ruslands første geotermiske kraftværk blev faktisk bygget på denne halvø.

Bjørne, laks og havørne

Der lever omkring 10.000 brune bjørne i Kamtjatka. De vejer gennemsnitlig fra 150 til 200 kilo, men de kan veje op mod tre gange så meget hvis de får lov til at være i fred. I de indfødte itelmanieres folklore var bjørnene deres „brødre“, og man havde stor respekt for disse dyr. Dette broderskab ophørte imidlertid da de første skydevåben dukkede op på halvøen. I dag er naturfredningsfolk bekymrede for bjørnenes fremtid.

Bjørnene er sky og ses derfor sjældent. Men i juni, når laksene begynder at yngle, kommer bjørnene ned til floderne, og en bjørn kan snildt spise 25 laks! Hvorfor den glubende appetit? Om sommeren må bjørnene opbygge et fedtlag som de skal kunne tære på i vinterens kolde måneder, hvor de går i hi for at begrænse energiforbruget.

Et andet dyr som har smag for laks, er Stellers havørn, en fascinerende fugl med et vingefang på 2,5 meter. Ørnen er hovedsagelig sort og har en hvid plet på skulderen og en kileformet, hvid hale. Det anslås at der i øjeblikket findes omkring 5000 Stellers havørne, men tallet bliver hele tiden mindre. Kamtjatka er ørnenes eneste levested, men de kan dog fra tid til anden ses på øgruppen Aleuterne og på Pribilof Islands i Alaska. Fuglene vender hvert år tilbage til de samme reder, som de bygger videre på og reparerer. Én rede nåede op på tre meter i diameter og blev til sidst så tung at det birketræ den befandt sig i, knækkede!

Kamtjatkas indbyggere

I dag består befolkningen i Kamtjatka hovedsagelig af russere, men der bor stadig nogle få tusind af de oprindelige indbyggere på halvøen. Den største af de lokale befolkningsgrupper er korjakere, som bor i den nordlige del. Blandt de andre grupper kan nævnes tjuktjere og itelmaniere, som begge har deres eget sprog. De fleste af Kamtjatkas indbyggere bor i Petropavlovsk-Kamtjatskij, der fungerer som administrationscenter. Resten af halvøen er særdeles tyndtbefolket, og de fleste landsbyer langs kysterne og floderne er kun tilgængelige med båd eller fly.

Grundlaget for økonomien i området er fiske- og krabbefangst. Især den store røde kamtjatkakrabbe er populær. Med en spændvidde på mere end halvanden meter fra klo til klo tilfører den fiskeboderne både blikfang og farve.

Siden 1989 har Jehovas Vidner aflagt besøg i Kamtjatka for at deltage i en anden form for fiskeri. De har som „menneskefiskere“ været travlt optaget af at bringe den gode nyhed om Riget ud til indbyggerne i det isolerede Kamtjatka. (Mattæus 4:19; 24:14) Nogle har reageret positivt og hjælper nu andre til at lære Skaberen, Jehova Gud, at kende og at tilbede ham i stedet for hans skaberværk. Det har frigjort mange af de lokale for frygten for onde ånder, som ellers er meget udbredt. (Jakob 4:7) De lærer også om en nært forestående tid hvor hele jorden vil være renset for al ondskab, og hvor den vil „være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9.

[Ramme/illustrationer på side 18]

EN FASCINERENDE CALDERA

Uzon-calderaen, en indsynkning i en gammel vulkan, er cirka ti kilometer i diameter. I calderaen findes „alt hvad Kamtjatka er kendt for,“ siges der i en bog. Kraterbunden kan fremvise kolde og varme kilder, boblende mudderpøle, muddervulkaner, en frodig vegetation og uberørte søer med masser af fisk og svaner.

Ifølge bogen Miracles of Kamchatka Land er der ’næppe noget andet sted på jorden’ hvor efteråret er lige så smukt som det er kort. Tundraens dybrøde farve danner en skarp kontrast til de gule og gyldenbrune birketræer, og den hvide damp fra den boblende jordbund aftegner sig klart mod den mørkeblå himmel. Og i den tidlige morgen „synger“ skoven når millioner af rimfrostdækkede blade med en sagte lyd falder til jorden og bebuder vinterens komme.

[Ramme på side 19]

EN DØDBRINGENDE SØ!

I 1996 blev bunden af Karymskij-søen rystet af en vulkan man ellers troede var udslukt. De voldsomme rystelser skabte 10 meter høje flodbølger som jævnede de omkringliggende skove med jorden. På få minutter blev vandet i søen så surt at intet længere kunne leve i det. Men trods vulkansk nedfald og flodbølger der havde ryddet alt ved søbredden, fandt man ingen døde dyr i området, forklarer forsker Andrew Logan. „Før udbruddet levede der millioner af fisk (hovedsagelig laks og ørred) i Karymskij-søen. Efter udbruddet var søen blottet for liv.“ Men mange fisk kan have overlevet. Forskere mener at der kan have været et eller andet som har advaret fiskene — måske en ændring i vandets kemiske sammensætning — og fået dem til at svømme ud i Karymskij-floden.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

RUSLAND

KAMTJATKA