Hvad siger Bibelen?

Er ydmyghed en svaghed eller en styrke?

I VERDEN skildres stolte og selvsikre mennesker ofte som efterlignelsesværdige, mens der er en tendens til at opfatte ydmyge og beskedne mennesker som ynkelige, forsagte og krybende. Men er ægte ydmyghed virkelig en svaghed? Og kan stolthed siges at være en styrke? Hvad siger Bibelen?

Indledningsvis skal det nævnes at Bibelen taler positivt om visse former for stolthed. Kristne bør for eksempel være stolte over at Jehova er deres Gud, og at han kender dem. (Salme 47:4; Jeremias 9:24; 2 Thessaloniker 1:3, 4) Forældre kan være stolte af deres børn når de har en god kristen opførsel og modigt står fast for den sande tilbedelse. (Ordsprogene 27:11) Men der kan også være negative aspekter ved stolthed.

Stolthed og ydmyghed

Stolthed kan blandt andet defineres som en overdreven selvfølelse. En sådan stolthed bevirker at man har en upassende opfattelse af sit eget værd, måske som følge af udseende, race, rang, evner eller rigdom. (Jakob 4:13-16) Bibelen taler om mennesker der er „opblæste“. (2 Timoteus 3:4) De har med andre ord uberettigede høje tanker om sig selv.

Ydmyge mennesker forsøger derimod at se ærligt og objektivt på sig selv. De erkender at de er ufuldkomne og er Gud langt underlegne. (1 Peter 5:6) Desuden anerkender de — og glæder sig over — andres gode egenskaber. (Filipperne 2:3) De bliver ikke bitre af misundelse eller optændt af jalousi. (Galaterne 5:26) Det siger derfor sig selv at sand ydmyghed fører til et godt forhold til andre og bidrager til en indre tryghed og ligevægt.

Betragt Jesu eksempel. Før han kom til jorden, var han en magtfuld åndeskabning i himmelen, og på jorden var han et fuldkomment, syndfrit menneske. (Johannes 17:5; 1 Peter 2:21, 22) Han stod over alle andre mennesker hvad angår evner, intelligens og kundskab. Alligevel førte han sig aldrig frem, men var altid ydmyg. (Filipperne 2:6) Ved en lejlighed vaskede han endog sine apostles fødder; og han viste oprigtig interesse selv for små børn. (Lukas 18:15, 16; Johannes 13:4, 5) Engang tog Jesus et barn hen til sig og sagde ligeud: „Enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, han er den største i himlenes rige.“ (Mattæus 18:2-4) Ja, i Jesu og hans Faders øjne udspringer ægte storhed af ydmyghed, ikke stolthed. — Jakob 4:10.

 Ydmyghed er en styrke

Jesus var det største eksempel i ydmyghed, men han var på ingen måde svag, forsagt eller krybende. Han bekendtgjorde modigt sandheden og havde ingen menneskefrygt overhovedet. (Mattæus 23:1-33; Johannes 8:13, 44-47; 19:10, 11) Det fik endog hans fjender til at respektere ham. (Markus 12:13, 17; 15:5) Jesus var imidlertid aldrig dominerende. Han appellerede tværtimod til folk ved at være ydmyg, venlig og kærlig. Derved vandt han andres hjerte på en måde den stolte aldrig ville kunne gøre. (Mattæus 11:28-30; Johannes 13:1; 2 Korinther 5:14, 15) Selv i dag underlægger millioner af mennesker sig loyalt Kristus fordi de virkelig elsker ham og har dyb respekt for ham. — Åbenbaringen 7:9, 10.

I Guds ord opfordres vi til at vise ydmyghed. De ydmyge af hjertet har nemlig let ved at tage imod vejledning, og det er en fornøjelse at undervise dem. (Lukas 10:21; Kolossenserne 3:10, 12) Ligesom Apollos, en veltalende kristen lærer i det første århundrede, er de der er ydmyge, villige til at korrigere deres opfattelse når de præsenteres for nøjagtige oplysninger som er nye for dem. (Apostelgerninger 18:24-26) De er heller ikke bange for at stille spørgsmål, noget som stolte mennesker ofte afholder sig fra fordi de er bange for at deres uvidenhed skal blive afsløret.

Tænk på den ætiopiske eunuk i det første århundrede som var i tvivl om hvordan et afsnit i Skriften skulle forstås. Da den kristne discipel Filip spurgte ham: „Forstår du egentlig det du læser?“ svarede ætiopieren: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Hvilken ydmyg indstilling — især i betragtning af at denne eunuk sandsynligvis var en betydningsfuld mand i sit hjemland! Takket være sin ydmyghed fik han en dyb indsigt i Skrifterne. — Apostelgerninger 8:26-38.

Ætiopieren står i stærk kontrast til de jødiske skriftlærde og farisæere, der betragtede sig selv som den tids religiøse elite. (Mattæus 23:5-7) I stedet for ydmygt at lytte til Jesus og hans disciple, viste de dem foragt og søgte at finde fejl hos dem. Deres stolthed holdt dem fanget i åndeligt mørke. — Johannes 7:32, 47-49; Apostelgerninger 5:29-33.

Er du som blødt ler eller som hårdt ler?

Bibelen sammenligner Jehova med en pottemager og menneskene med ler. (Esajas 64:8; fodnote) Ydmyghed hjælper en til at være som blødt ler i Guds hænder, en han kan forme til et nyttigt kar; et stolt menneske er derimod som hårdt og tørt ler der kun kan knuses. Et eksempel på det sidstnævnte er Farao fra oldtidens Ægypten. Det kostede ham livet at trodse Gud. (2 Mosebog 5:2; 9:17; Salme 136:15) Det der overgik Farao, beviser sandheden i ordsproget: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18.

Dermed være ikke sagt at Guds tjenere aldrig kæmper med stolthed. Jesu apostle diskuterede for eksempel ofte hvem der var den største iblandt dem. (Lukas 22:24-27) De lod sig imidlertid ikke lede af stolthed, men lyttede til Jesus og ændrede med tiden indstilling.

„Lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære og liv,“ skrev Salomon. (Ordsprogene 22:4) Vi har altså gode grunde til at opdyrke ydmyghed! Denne egenskab er ikke alene magtfuld og tiltalende, men kan også hjælpe os til at opnå Guds godkendelse og blive belønnet med evigt liv. — 2 Samuel 22:28; Jakob 4:10.

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Er alle former for stolthed forkerte? — 2 Thessaloniker 1:3, 4.

▪ Hvorfor er det lettere at lære hvis man er ydmyg? — Apostelgerninger 8:26-38.

▪ Har Guds tjenere brug for at opdyrke ydmyghed? — Lukas 22:24-27.

▪ Hvordan tegner fremtiden sig for dem der er ydmyge? — Ordsprogene 22:4.

[Illustration på side 20, 21]

Børn følte sig tiltrukket af Jesus fordi han var ydmyg