Fra Ægypten til byer rundt om i verden

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ITALIEN

„DE ’DROG UD’ fra deres hjemland,“ fortæller det italienske tidsskrift Archeo, „og blev synlige symboler på den store civilisation der havde frembragt dem.“ Størstedelen af dem forlod Ægypten for længe siden og blev bragt til byer som Istanbul, London, Paris, Rom og New York. Turister i Rom lægger måske mærke til at de pryder de fleste af byens berømte pladser. Hvad er det vi taler om? Obelisker!

En obelisk er en stensøjle med fire sider der tilspidser sig og ender i en lille pyramide. Den ældste kan føres cirka 4000 år tilbage. Selv den yngste er omkring 2000 år gammel.

Obeliskerne, der oftest er af rød granit, blev udhugget i ét stykke af de gamle ægyptere og senere opstillet foran grave og templer. Nogle af disse obelisker er enorme. Den største oprejste obelisk hæver sig 32 meter over en plads i Rom og vejer omkring 455 tons. De fleste er dekoreret med hieroglyffer.

Formålet med disse monumenter var at ære solguden Re. Man opstillede dem som tak for hans beskyttelse og for de sejre han skænkede Ægyptens herskere, men også for at få opfyldt ønsker af forskellig art. Deres form menes at være baseret på pyramidens. De skildrer solstråler der kommer ned fra oven, og som varmer og oplyser jorden.

Obeliskerne blev også brugt til at ære faraonerne. Nogle af obeliskernes inskriptioner omtaler forskellige ægyptiske herskere som „elsket af Re“ eller „smuk . . . som Atum“, der var gud for den nedgående sol. Om en farao der var en dygtig kriger, siger en indskrift på en obelisk: „Han besidder samme styrke som Month [en krigsgud], tyren der nedtramper fremmede lande og dræber oprørere.“

De første obelisker blev opstillet i den ægyptiske by Junu (det bibelske On), som man mener betyder „søjlebyen“, en betegnelse der måske henviser til selve obeliskerne. Grækerne kaldte byen for Heliopolis, der betyder „solens by“, eftersom den var hovedcenteret for den ægyptiske soldyrkelse. Det græske navn Heliopolis svarer til det hebraiske navn Bet-Sjemesj, der betyder „solens hus“.

En profeti i Jeremias’ Bog i Bibelen taler om at „Bet-Sjemesj’ støtter, som er i Ægyptens land“, skulle knuses. Det kan referere til obeliskerne i Heliopolis. Gud fordømte den afgudsdyrkelse som de repræsenterede. — Jeremias 43:10-13.

Hvordan de blev udhugget og transporteret

Man kan få en idé om hvordan obeliskerne blev til ved at betragte den største af alle obelisker. Den befinder sig i nærheden af Aswan i Egypten, hvor den blev efterladt i stenbruddet. Efter at have udvalgt en klippemasse og hugget den øverste del flad og jævn, udhuggede arbejderne dybe render rundt om det der skulle blive en obelisk. Under stenblokken udhuggede man smalle gange som man fyldte med træbjælker indtil undersiden af obelisken var frigjort. Monolitten ved Aswan — der ville have vejet omkring 1170 tons og været tungere end nogen anden stenblok de gamle ægyptere havde udhugget — skulle derefter have været slæbt ned til Nilen og transporteret til sit bestemmelsessted med pram.

Aswan-obelisken blev forladt da det gik op for arbejderne at der var sprækker i den. Hvis den var blevet færdiggjort, havde den i opretstående stilling været 42 meter høj og haft en grundflade på fire gange fire meter. Man ved stadig ikke hvordan man fik rejst obeliskerne.

 Fra Ægypten til Rom

I år 30 f.v.t. blev Ægypten en romersk provins. Flere romerske kejsere ønskede at pryde deres hovedstad med storladne monumenter. Derfor blev så mange som 50 obelisker flyttet til Rom. Til det særlige formål byggede man store skibe. Efter at obeliskerne var blevet opstillet i Rom, fortsatte de med at være nært tilknyttet soldyrkelsen.

Da det romerske imperium faldt, blev Rom plyndret, og de fleste af obeliskerne blev væltet og glemt. Men adskillige paver har været interesserede i at genrejse de obelisker man hentede frem af ruinerne af den gamle by. Den katolske kirke har indrømmet at obeliskerne var „viet til solen af en ægyptisk konge“, og at de engang „tilførte de vanhellige hedenske templer tom pragt“.

I forbindelse med genrejsningen af den første obelisk under Sixtus V’s pavedømme (1585-1590) blev monumentet velsignet og bestænket med vievand. Man brændte desuden røgelse og foretog djævleuddrivelser. En biskop stod foran obelisken ved Vatikanet og messede: „Jeg uddriver det onde af dig for at du kan bære det hellige kors og være fri for al hedensk urenhed og al åndelig ondskab.“

Når en turist betragter de obelisker der står opstillet i Rom, vil han sikkert forundres over den ekspertise og kløgt det må have krævet at udhugge, transportere og opstille dem. Han vil nok også undre sig over at monumenter der engang blev brugt i soldyrkelsen, nu smykker pavernes by — og det er da også en ejendommelig blanding.

[Illustration på side 15]

Luxor, Egypten

[Illustration på side 15]

Rom

[Illustration på side 15]

New York

[Illustration på side 15]

Paris