Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tekstilfarvning — Før og nu

Tekstilfarvning — Før og nu

Tekstilfarvning — Før og nu

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

HAR du nogen sinde lagt mærke til den virkning farver har på vores følelser? Det er ikke så mærkeligt at farvning af tekstiler har været en udbredt praksis op gennem tiden.

Når vi køber tøj, boligtekstiler eller stof, ser vi naturligvis gerne at farverne ikke udvaskes eller falmer. For at lære noget om de processer der bruges for at gøre tekstiler farveægte, samt historien bag de traditionelle farvningsmetoder, besøgte vi SDC-farvemuseet i Bradford i det nordlige England. * Dér så vi eksempler på nogle af de usædvanlige farvestoffer man har anvendt gennem århundrederne.

Farvestoffer i tidligere tider

Indtil anden halvdel af det 19. århundrede brugte man udelukkende farvestoffer udvundet fra naturen, ofte fra planter, insekter og skaldyr. For eksempel udvandt man blåt farvestof (1) af vajdplanten, gult farvestof (2) af resedaplanten og rødt farvestof af krapplanten. Af kampechetræet, eller blåtræet, udvandt man sort farvestof, og af lakmuslav kunne man fremstille et purpurrødt farvestof. Et meget kostbart purpurfarvestof kendt som tyrisk purpur (3) blev udvundet af murexsneglen. De romerske kejseres klæder var indfarvet med dette farvestof.

Længe før de romerske kejseres tid gik de fremtrædende og velhavende med klæder der var indfarvet med naturfarvestoffer. (Ester 8:15) For eksempel blev et rødt farvestof udvundet af hunskjoldlus af slægten Kermes (4). Det var sandsynligvis fra disse skjoldlus at man udvandt det karmoisinrøde farvestof der blev brugt ved fremstillingen af tabernaklets udstyr og den israelitiske ypperstepræsts klæder. — 2 Mosebog 28:5; 36:8.

Farvningsprocessen

Udstillinger i farvemuseet viser at de fleste farvningsprocesser indbefatter meget mere end blot dét at garn eller stof dyppes i et farvebad. Ofte benytter man en bejdse, en opløsning som bevirker at farvestoffet og tekstilfibrene let forener sig med hinanden. Ved hjælp af bejdse binder farvestoffet sig til fiberen og bliver vanduopløseligt. Mange kemikalier bruges som bejdser, hvoraf nogle er farlige at håndtere.

Nogle farvningsprocesser er forbundet med en ubehagelig lugt. Et eksempel på det er den langvarige og komplicerede proces der anvendtes ved fremstillingen af tyrkiskrødt. Denne proces blev brugt til farvning af bomuld og frembragte en kraftig rød farve der var modstandsdygtig over for lys, vask og blegning. Engang foregik processen i 38 forskellige trin og tog helt op til fire måneder at udføre! Nogle af de smukkeste tekstiler der er udstillet på museet, er dem der var farvet med tyrkiskrødt (5).

Syntetiske farvestoffer

Det første farvestof der ikke var af naturlig oprindelse, blev fremstillet af William Henry Perkin i 1856. En udstilling på museet fortæller om Perkins opdagelse af et stærkt purpurfarvet stof, som han kaldte mauvein. I slutningen af det 19. århundrede havde man udviklet mange andre syntetiske farvestoffer i klare farver. I dag fremstilles der over 8000 typer af syntetiske farvestoffer (6). De eneste naturlige produkter der er i almindelig brug, er kampechetræ og cochenille.

I museets farve- og tekstilgalleri beskrives de særlige processer der skal til for at farve syntetiske materialer, som for eksempel rayon. Den første kommercielle produktion af viskose, som er den mest udbredte type af rayonfibrene, fandt sted i 1905. Eftersom viskose kemisk set ligner bomuld, var de fleste af datidens farvestoffer velegnede til brug. Men til farvning af de nyere syntetiske materialer som acetat, polyester, nylon og akrylfibre måtte der udvikles adskillige andre typer farvestoffer.

Farveægthed

Når vi køber tøj eller tekstiler, vil vi selvfølgelig gerne have at stoffet bevarer farven. Men desværre er der mange stoffer som falmer på grund af sollys eller hyppig vask, og nogle misfarves af sved eller ændrer farve når de vaskes sammen med andet tøj. Farvernes holdbarhed afhænger af hvor meget farvestoffernes molekyler binder til fibrene. Hyppig vask og vaskemidler der benyttes til at fjerne pletter, skiller farvestoffet fra fibrene og resulterer i tab af farve. Producenterne af farvestoffer tester deres produkter for at sikre sig at virkningen af lys, vask, vaskemidler og sved ligger inden for acceptable grænser.

Vores tur på dette farvemuseum har fået os til at være mere opmærksomme på hvilke materialer vores tøj er lavet af. Den har dog især givet os større indblik i de sindrige processer der er blevet brugt for at vores tøj kan bevare farverne trods hyppig vask.

[Fodnote]

^ par. 4 SDC, som er et akronym for Society of Dyers and Colourists, som beskæftiger sig med videreudvikling af tekstilfarvning.

[Kildeangivelse på side 24]

Fotos 1-4: Med tilladelse fra Colour Museum, Bradford (www.colour-experience.org)

[Kildeangivelser på side 25]

Foto 5: Med tilladelse fra Colour Museum, Bradford (www.colour-experience.org); Foto 6: Clariant International Ltd., Switzerland