Parfumørens foretrukne frugt

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ITALIEN

PARFUMERNES historie er lang. På Bibelens tid var det almindeligt at de der havde råd til det, brugte parfume så de selv, deres tøj, senge og hjem kunne dufte godt. Sådanne velduftende midler bestod blandt andet af aloe, balsamolie, kanel og andre krydderier. — Ordsprogene 7:17; Højsangen 4:10, 14.

Ekstrakt af planter er stadig en vigtig bestanddel i fremstillingen af parfume. Vi er ankommet til Calabrien, den sydligste region på den italienske halvø, for at se hvor man producerer en af disse ingredienser. Du har måske ikke hørt om bergamot-orangen, eller bergamotfrugten, men man anslår at duften der udvindes af denne frugt, findes i omtrent en tredjedel af alle parfumer til kvinder og i halvdelen af alle eau de cologner til mænd. Lad os fortælle dig noget mere om bergamottræet og dets frugt.

Bergamottræet er et stedsegrønt citrustræ. Blomsterne på dette træ springer ud om foråret, og dets glatte, gule frugter, som er på størrelse med appelsiner, modnes sent på efteråret eller tidligt på vinteren. Mange eksperter regner bergamottræet for at være en krydsning, og det er noget af et mysterium hvor det stammer fra. Det vokser ikke vildt nogen steder og kan ikke formeres ved hjælp af frø. Frugtavlere er derfor nødt til at pode skud fra eksisterende bergamottræer på beslægtede frugttræer, som for eksempel lime- eller pomeranstræer.

Bergamotfrugten har nogle helt særlige egenskaber som udnyttes af parfumører. En bog om emnet forklarer at den olie man udvinder af frugten, besidder den usædvanlige evne at „binde forskellige aromaer sammen og fiksere dem ved at blande dem til en enkel duft og at tilføre den komposition hvori den indgår, en særlig forfriskende note“. *

Dyrkes i Calabrien

Ifølge historiske kilder voksede der bergamottræer i Calabrien så tidligt som i begyndelsen af det 18. århundrede, og de lokale indbyggere solgte undertiden olien til folk der var på gennemrejse. Den kommercielle dyrkning var imidlertid knyttet til salget af eau de cologne. I 1704 fremstillede Gian Paolo Feminis, en italiener der var udvandret til Tyskland, en eau de toilette, som han kaldte Aqua admirabilis, eller „forunderligt vand“. Dens hovedbestanddel var bergamotolie. Parfumen blev kendt under navnet eau de cologne, eller blot „kølnervand“ efter byen Køln hvor den blev fremstillet.

Den første plantage med bergamottræer i Calabrien blev anlagt omkring 1750, og salget af bergamotolie resulterede i et betragteligt overskud som fik flere til at dyrke denne citrusfrugt. Træerne skal have et mildt klima og en sydvendt  placering hvor de er afskærmet mod de kolde vinde fra nord. De trives ikke hvor der er kraftig vind, store temperatursvingninger eller lange perioder med fugtighed. Det perfekte mikroklima findes på et smalt stykke land der kun er 5 kilometer bredt og 150 kilometer langt, et område der strækker sig langs det italienske fastlands sydligste kystlinje. Man forsøger også at dyrke bergamotfrugter andre steder, men en høj procentdel af den samlede verdensproduktion kommer fra denne provins. Den eneste anden større producent er Elfenbenskysten i Afrika.

Bergamotfrugtens æteriske olie — en gulgrøn væske — udvindes af frugtens skal. Den traditionelle metode at udvinde olien på bestod i at man skar frugten i to stykker, skrabede frugtkødet ud og pressede skallerne sådan at olien sprøjtede ud på svampe der opsugede den. For blot at udvinde et halvt kilo olie skulle man behandle 100 kilo bergamotfrugter på denne måde. I dag udvindes næsten al olien ved hjælp af maskiner der med skarpe cylindre eller valser sørger for at skallen af hele frugter bliver revet.

Kendt af få, men brugt af mange

Det er måske de færreste uden for Calabrien der kender til denne frugt, men ifølge en ekspert på området „er bergamotfrugten i høj kurs blandt feinschmeckere“. Dens frugtagtige duft findes ikke blot i parfumer, men også i produkter som sæber, deodoranter, tandpastaer og cremer. Bergamotolie bruges desuden som smagsstof i is, te, konfekt og drikkevarer. Eftersom olien fremmer hudens evne til at blive brun, indgår den nu i flere solcremer. Den virker også bakteriedræbende og anvendes derfor i medicinalindustrien som desinfektionsmiddel i forbindelse med operationer og øjen- eller hudsygdomme. Bergamotpektin som har en høj geleringsevne, indgår i blodstandsende midler og præparater mod diarré.

Kemikere har isoleret omkring 350 komponenter fra bergamotolien, der bidrager til dens helt særlige duft og mange andre egenskaber. Tænk, alt dette i en enkelt frugt!

Det er ikke sandsynligt at Bibelens skribenter har kendt til bergamotfrugten. Men enhver der får indblik i denne citrusfrugts egenskaber og den visdom der kendetegner dens Skaber, vil helt sikkert kunne tilslutte sig salmistens ord om at selv frugttræer lovsynger Jehova. — Salme 148:1, 9.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

Bergamotolien udvindes ved at skallen af hele frugter bliver revet

[Kildeangivelse]

© Danilo Donadoni/Marka/age fotostock