Hvad siger Bibelen?

Er det nok at være „et godt menneske“?

„JEG forsøger at leve et pænt liv og at være et godt menneske,“ siger en ung kvinde ved navn Allison. Mange mener ligesom denne kvinde at det er alt hvad Gud kræver af os.

Andre tror at Gud ser gennem fingre med selv alvorlige synder så længe man ellers fører et pænt liv. De mener at Gud er mere tilbøjelig til at tilgive end til at fordømme.

Nu er det jo forskelligt fra person til person hvordan man opfatter dét at være „et godt menneske“. Men hvad siger Bibelen? Hvad må vi gøre for at blive godkendt af Gud? Hvad vil det sige at være et godt menneske i hans øjne?

Vi må acceptere Skaberens vejledning

Jehova Gud er vores Skaber og har derfor ret til at give os moralsk vejledning. (Åbenbaringen 4:11) Gennem Bibelen giver han os love og principper der kan tjene som en rettesnor for vores adfærd og tilbedelse. Gud sagde til sit folk: „Adlyd min røst og følg mine ord nøjagtig som jeg påbyder jer; og I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.“ — Jeremias 11:4.

For at være „et godt menneske“ i Guds øjne må man altså lære hans normer at kende og rette sit liv ind efter dem. Hvis man gerne vil være ven med en bestemt person, vil man uden tvivl prøve at finde ud af hvordan vedkommende ønsker at blive behandlet, og så opføre sig på en måde som glæder ham eller hende. Bibelen viser at vi ligesom patriarken Abraham kan blive Jehovas ven — det vil sige en som han godkender. (Jakob 2:23) Og eftersom Gud har meget højere normer end vi mennesker har, kan vi ikke forvente at han vil slække på sine krav for at tilpasse sig vores værdinormer. — Esajas 55:8, 9.

Vigtigheden af lydighed

Vil Gud virkelig have noget imod os hvis vi ignorerer „mindre betydningsfulde“ bud? Nogle kunne ræsonnere som så at det ikke er så vigtigt at adlyde sådanne bud. Men ingen af de love Gud har fastsat, bør betragtes som uvæsentlige. Læg mærke til at der i Første Johannesbrev 5:3 ikke skelnes mellem vigtige og mindre vigtige bud. Der står: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ Når vi gør vores bedste for at holde alle hans love, er det et udtryk for vores uselviske kærlighed til ham. — Mattæus 22:37.

Jehova kræver ikke fuldkommenhed af os. Hvis vi virkelig er kede af de fejl vi begår, og gør hvad vi kan for ikke at gentage dem, vil han villigt tilgive os. (Salme 103:12-14; Apostelgerninger 3:19) Men er det i orden hvis vi bevidst ignorerer nogle af Guds love og tror at vi kan kompensere for det ved at være lydige i andre ting? Nej. Det fremgår af et eksempel fra Bibelen.

Kong Saul af Israel valgte selv hvilke af Guds bud han ville adlyde. Under krigen med amalekitterne fik han påbud om ikke at skåne deres husdyr. Han skulle ’lade dem dø’.  Selvom Saul fulgte nogle af Guds anvisninger, var han ulydig og skånede „det bedste af småkvæget og hornkvæget“. Hvorfor? Fordi han og folket selv ville have dyrene. — 1 Samuel 15:2-9.

Da profeten Samuel spurgte Saul hvorfor han ikke havde adlydt Guds befaling, kom Saul med indvendinger og påstod at han havde adlydt. Han opregnede de gode ting han og folket havde gjort; for eksempel at de havde bragt Gud slagtofre. Samuel spurgte: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ (1 Samuel 15:17-22) Vi kan altså ikke kompensere for ulydighed mod Gud ved at bringe ofre eller gøre andre gode gerninger.

Guds normer — et vidnesbyrd om hans kærlighed

Jehova forventer ikke at vi skal gætte os til hvordan vi kan behage ham. Ved kærligt at give os klar moralsk vejledning gennem Bibelen siger han i realiteten: „Dette er vejen. Gå på den!“ (Esajas 30:21) Når vi følger hans ledelse, kan vi undgå den frustration og usikkerhed det giver at skulle veje og vurdere menneskers ofte modstridende meninger om moralske spørgsmål. Og vi kan være sikre på at Guds vejledning altid er til bedste for os — den ’lærer os hvad der gavner’. — Esajas 48:17, 18.

Hvilken fare er der ved selv at afgøre hvad det vil sige at være „et godt menneske“? Vi har alle arvet tilbøjeligheden til at være selvisk, og vores hjerte kan bedrage os. (Jeremias 17:9) Derfor har vi meget let ved at bagatellisere vigtigheden af de krav fra Gud som vi synes er restriktive eller svære at leve op til.

For eksempel synes to ugifte måske at det er i orden at de går i seng med hinanden, idet de ræsonnerer at eftersom det ikke involverer andre, er det helt og holdent en personlig sag. De er muligvis klar over at det de gør, ikke er i overensstemmelse med de bibelske normer, men de tænker måske at så længe det ikke går ud over nogen, så kan Gud ikke have noget imod det. Deres begær kunne gøre dem blinde for konsekvenserne og den fulde betydning af deres handling. Bibelen advarer: „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ — Ordsprogene 14:12.

Alle Jehovas love er et vidnesbyrd om at han elsker os og ønsker at skåne os for problemer. At tilsidesætte Guds normer for kønsmoral og anden adfærd har ikke bragt folk større lykke og tilfredshed i livet. Faktisk har det kompliceret mange menneskers liv. At følge Guds love, derimod, hjælper os til at leve et retskaffent liv og at undgå at gøre os selv og andre unødig skade. — Salme 19:7-11.

Hvis du oprigtigt ønsker at være et godt menneske i Jehova Guds øjne, må du gøre hvad du kan for at følge hans ledelse. Da vil du selv erfare at ’hans bud ikke er byrdefulde’. — 1 Johannes 5:3.

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Hvorfor bør vi acceptere Skaberens vejledning? — Åbenbaringen 4:11.

▪ Er det nødvendigt at adlyde alle Guds bud? — 1 Johannes 5:3.

▪ Hvorfor er det uklogt at opstille sine egne moralnormer? — Ordsprogene 14:12; Jeremias 17:9.

[Illustration på side 21]

Har du Guds syn på moral?