Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En kristen oplæring giver gode resultater

En kristen oplæring giver gode resultater

En kristen oplæring giver gode resultater

Forældre som oplærer deres børn fra de er helt små, erfarer ofte at deres bestræbelser giver bonus. Dorian, en dreng fra Peru, var kun fire år da han holdt sit første indlæg på Den Teokratiske Skole i Jehovas Vidners rigssal. Da han begyndte at gå i skole, kunne han ud fra Bibelen forklare sin lærer og sine klassekammerater hvorfor han ikke fejrede jul.

For nylig, da han var fem år gammel, blev han bedt om at holde et foredrag for hele skolen — det vil sige cirka 500 elever — om hvad han mente om ’fars dag’. Han udarbejdede et indlæg på ti minutter over emnet: „En fars ansvarsopgaver“, baseret på Bibelens tekst i Efeserbrevet 6:4. I sin afslutning sagde han: „Det er bedre at børn respekterer og adlyder deres forældre hver eneste dag, end at de fejrer ’fars dag’ en gang om året.“

I 1943 blev Den Teokratiske Skole, som har til formål at gøre både unge og ældre til bedre offentlige talere, indført som et af Jehovas Vidners faste ugentlige møder. Lige siden har denne skole sørget for bibelsk oplæring som supplerer den undervisning som forældre tilskyndes til at give deres børn. — Ordsprogene 22:6.

I november 2005 havde Simon, som bor i Schweiz, og som på det tidspunkt var seks år, sin første opgave på Den Teokratiske Skole. Den bestod i oplæsning fra Bibelen. Et års tid senere blev han interviewet i et programpunkt ved et af Jehovas Vidners store stævner. Hvilket syn havde han fået på det at tilbede og tjene Gud?

Simon er meget glad for at overvære de kristne møder. Han bestræber sig ihærdigt for ikke at gå glip af et eneste møde, selv når han er træt. Han følges også med sine familiemedlemmer i forkyndelsen og afsætter hver måned mellem 30 og 50 eksemplarer af bladene Vagttårnet og Vågn op! til folk i alle aldre. Desuden taler han ofte med sin far om Bibelen og tilskynder ham til at følges med resten af familien til møderne.

Forældre som opdrager deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, opnår uden tvivl stor glæde når børnene reagerer positivt på deres oplæring og bærer „retfærdigheds frugt“. — Efeserne 6:4; Jakob 3:17, 18.

[Illustration på side 28]

Dorian i skolen

[Illustration på side 28]

Simon i Jehovas Vidners rigssal