Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er det Guds skyld?

Er det Guds skyld?

Er det Guds skyld?

„GUD er kærlighed,“ siger Bibelen. (1 Johannes 4:8) Han er også retfærdig og barmhjertig. „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4.

Jehova Gud kan, fordi han er Skaberen, forudse alt hvad der kunne gøre skade, og han har magt til at gribe ind. I betragtning af det og hvad Bibelen siger om Guds egenskaber, spørger mange med god grund: ’Hvorfor tillader Gud at der sker naturkatastrofer?’ * Millioner der oprigtigt har stillet dette spørgsmål, har fundet ud af at Gud selv har givet et meget fornuftigt svar i sit skrevne ord. (2 Timoteus 3:16) Tænk engang over følgende.

De forkastede Guds kærlighed

Bibelen fortæller os at Gud gav vores første forældre alt hvad der skulle til, for at de kunne få et lykkeligt og trygt liv. Efterhånden som de og deres efterkommere adlød Guds befaling om at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’, kunne den voksende menneskeslægt regne med at Gud fortsat ville tage sig af den. — 1 Mosebog 1:28.

Desværre vendte Adam og Eva bevidst deres Skaber ryggen da de valgte en uafhængig kurs ved at være ulydige mod ham. (1 Mosebog 1:28; 3:1-6) Det samme har størstedelen af deres efterkommere gjort. (1 Mosebog 6:5, 6, 11, 12) Kort sagt har menneskene som et hele valgt at bestemme over sig selv og deres hjem, Jorden, uden at tage imod vejledning fra Gud. Jehova er en kærlig Gud som respekterer at menneskene har en fri vilje. Selvom deres handlinger kan få skadelige følger, tvinger han ingen til at underlægge sig hans suverænitet. *

Men Jehova lod ikke menneskeslægten i stikken. Frem til i dag har han ’ladet sin sol stå op over onde og gode, og ladet det regne på retfærdige og uretfærdige’. (Mattæus 5:45) Gud har også udstyret menneskene med evnen til at lære om Jorden og dens cyklusser. Ved hjælp af den viden de har tilegnet sig, har de i større eller mindre grad kunnet forudsige ekstreme vejrforhold og andre potentielt farlige fænomener, som for eksempel vulkanudbrud.

Mennesker har også fundet ud af hvilke områder på jorden der er særlig udsatte for ekstreme seismiske eller atmosfæriske fænomener. I nogle lande har man ved hjælp af denne viden kunnet redde liv gennem folkeoplysning og udvikling af bedre byggemetoder og varslingssystemer. Alligevel har det årlige antal af rapporterede tilfælde af naturkatastrofer været stigende. Det er der mange forskellige og komplekse årsager til.

Højrisiko-områder

Hvor alvorlig en naturkatastrofe bliver, er ikke altid bestemt af styrken af de naturkræfter der udløses. Ofte har det mere at sige hvor høj befolkningstætheden er i det berørte område. I mere end 160 lande lever over en fjerdedel af befolkningen i områder hvor der er stor risiko for at omkomme som følge af en naturkatastrofe, fremgår det af en rapport udgivet af Verdensbanken. „Efterhånden som flere og flere mennesker bor i en farezone, bliver det der tidligere blot var noget naturligt forekommende, til en katastrofe,“ siger Klaus Jacob, der er forsker ved Columbia University i USA.

Andre faktorer der forværrer situationen, er storbyernes hastige og ukontrollerede vækst, skovrydning og en omfattende brug af beton til at dække jord der normalt ville absorbere overskudsnedbør. De to sidstnævnte ting kan især forårsage ødelæggende mudderskred og store oversvømmelser.

Den menneskelige faktor er også medvirkende til at forvandle et jordskælv til en alvorlig naturkatastrofe, for i de fleste tilfælde er det ikke de kraftige rystelser der er skyld i at folk omkommer eller kvæstes, men de bygninger der styrter sammen. Det er ikke uden grund at seismologer siger: „Det er ikke jordskælv der dræber mennesker, men bygninger.“

Politisk inkompetence kan forøge antallet af omkomne. I et sydamerikansk land er hovedstaden blevet ødelagt af jordskælv tre gange i de sidste 400 år. Og siden det sidste jordskælv i 1967 er befolkningen fordoblet til fem millioner. „Men de byggevedtægter der kunne beskytte indbyggerne, mangler helt eller bliver ikke håndhævet,“ skriver bladet New Scientist.

Denne sidste bemærkning passer godt på byen New Orleans i USA som blev opført i et lavtliggende område hvor der kan forekomme oversvømmelser. Til trods for høje diger og kraftige pumper kom den katastrofe som så mange havde frygtet, i 2005 da orkanen Katrina hærgede. Enten ignorerede folk „de advarsler der så længe havde lydt,“ eller også „reagerede de halvhjertet på dem,“ siges der i en artikel i USA Today.

En lignende halvhjertet reaktion har man set i forbindelse med den globale opvarmning, som mange forskere mener måske vil intensivere vejrrelaterede katastrofer og forhøje vandstanden i havene. Politiske, sociale og økonomiske faktorer — som Gud ikke er ansvarlig for — er altså tydeligvis medvirkende årsager til naturkatastrofer. Disse faktorer, som skyldes menneskers aktiviteter, leder tankerne hen på den bibelske sandhed om at mennesket ikke kan „styre sine skridt“. (Jeremias 10:23) En anden menneskelig faktor er folks indstilling til advarsler — både naturens og myndighedernes.

Lær at tolke advarselssignalerne

Allerførst skal det nævnes at naturkatastrofer kan ramme uden varsel. „Tid og tilfælde berører [os] alle,“ står der i Prædikeren 9:11. Ofte er der dog tegn på at noget er under opsejling — enten i form af advarsler fra naturen eller fra myndighederne. Når folk kender signalerne, kan de øge deres chancer for at overleve.

Da en tsunami skyllede ind over den indonesiske ø Simeulue i 2004, omkom syv mennesker ud af en befolkning på mange tusind. Størstedelen af dem flygtede da de så havet trække sig tilbage, for de vidste at tidevand der trækker sig usædvanlig langt tilbage, kan være et forvarsel om en tsunami. Folk er også undsluppet voldsomt uvejr og vulkanudbrud ved at reagere på advarslerne. I betragtning af at naturens advarsler nogle gange går forud for myndighedernes, er det klogt at være bekendt med begge former, især hvis man lever i et katastrofetruet område.

Desværre er „folk tilbøjelige til at afvise faren selv når den ikke er til at tage fejl af,“ udtaler en vulkanolog. Det gælder især i områder hvor det er almindeligt med falske alarmer, eller hvor det er længe siden der sidst er indtruffet en katastrofe. Og nogle gange har folk ganske enkelt ikke lyst til at forlade deres ejendele, selv når katastrofen er overhængende.

Mange steder er folk simpelt hen for fattige til at kunne flytte til et mere sikkert område. Fattigdom er dog ikke udtryk for at Skaberen har svigtet, men at mennesker har svigtet. For eksempel bruger lande ofte store pengesummer på krigsvåben, men gør meget lidt for at hjælpe de nødlidende.

De fleste mennesker, uanset deres situation, står dog ikke helt hjælpeløse. Hvilken hjælp har de da mulighed for at få? Gud har i sit skrevne ord, Bibelen, givet os mange gode leveregler der kan redde liv når de følges.

Leveregler der redder liv

Sæt ikke Gud på prøve. „I må ikke sætte Jehova jeres Gud på prøve,“ siges der i Femte Mosebog 6:16. Sande kristne har ikke den overtroiske opfattelse at Gud altid vil beskytte dem mod at komme til skade. Når der opstår en fare, følger de derfor det inspirerede råd: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ — Ordsprogene 22:3.

Sæt livet højere end materielle ejendele. „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Ja, materielle ting kan være nyttige, men hvis man er død, har man ingen gavn af dem. De der elsker livet og værdsætter den forret det er at tjene Gud, vil derfor ikke tage unødige chancer for at beskytte deres ejendele. — Salme 115:17.

Tadashi, der bor i Japan, forlod med det samme sit hjem efter et jordskælv i 2004 før myndighederne havde givet besked om det. Hans liv betød mere for ham end hans hjem og ejendele. Akira, der bor i samme område, skriver: „Hvor alvorlig en skade der er sket, afhænger ikke så meget af hvad man har mistet af materielle ting, men af ens indstilling. Jeg betragtede katastrofen som en anledning til at forenkle mit liv.“

Lyt til myndighedernes advarsler. „Lad enhver . . . underordne sig de højere myndigheder.“ (Romerne 13:1) Når der iværksættes en evakuering eller en anden sikkerhedsprocedure, gør man klogt i at følge de retningslinjer der udstedes. Tadashi holdt sig borte fra risikozonen i overensstemmelse med myndighedernes evakueringsordre. Derved undgik han at blive kvæstet eller at omkomme som følge af efterskælv.

Når myndighederne ikke har varslet en truende katastrofe, må folk overveje alle de foreliggende fakta og selv afgøre hvornår og hvordan de vil reagere på situationen. I nogle områder giver de lokale myndigheder måske gavnlige retningslinjer for hvordan man kan overleve en katastrofe. Hvis du har adgang til sådanne oplysninger, har du så sat dig ind i dem? Og har du drøftet dem med din familie? (Se rammen). I mange dele af verden har menigheder af Jehovas Vidner under ledelse af det lokale afdelingskontor udarbejdet nødprocedurer i forbindelse med en naturkatastrofe. Disse procedurer har vist sig at være meget gavnlige.

Vis kristen kærlighed. „Jeg giver jer et nyt bud,“ sagde Jesus, „at I skal elske hinanden . . . ligesom jeg har elsket jer.“ (Johannes 13:34) Mennesker der viser en selvopofrende kærlighed ligesom Jesus gjorde, vil gøre alt hvad der overhovedet er muligt, for at hjælpe hinanden med at være beredte på eller overleve en naturkatastrofe. De ældste blandt Jehovas Vidner vil være travlt optaget af at tage kontakt til alle menighedens medlemmer for at forvisse sig om at de er uden for fare eller er i stand til at bringe sig i sikkerhed. De ældste vil også sikre sig at alle har vigtige fornødenheder som rent drikkevand, mad, tøj og nødvendig medicin. I sikre områder vil familier der er Jehovas Vidner, desuden åbne deres hjem for evakuerede trosfæller. En sådan kærlighed er virkelig forenende, ja, den er „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.

Vil naturkatastroferne blive værre, sådan som nogle forudsiger? Måske, men kun for en tid. Hvorfor? Fordi den tragiske periode med menneskers uafhængighed af Gud, snart er slut. Derefter vil hele jorden og alle dens beboere være fuldstændig underlagt Jehovas kærlige herredømme, og det vil føre meget godt med sig, som vi nu skal se.

[Fodnoter]

^ par. 3 Jordskælv, ekstreme vejrforhold, vulkanudbrud og lignende er ikke i sig selv katastrofer. Sådanne fænomener bliver først katastrofer når de fører til store materielle ødelæggelser og tab af mange menneskeliv.

^ par. 6 En mere indgående redegørelse for spørgsmålet om hvorfor Gud for en tid har tilladt lidelse og ondskab, findes i tema-artiklerne „’Hvorfor’? — Det sværeste af alle spørgsmål“ i dette blads udgave for november 2006 samt i kapitel 11 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustration på side 7]

ER DU FORBEREDT PÅ AT FLYGTE?

Statslige instanser i forskellige lande anbefaler at husstande træffer forberedelse til en eventuel evakuering ved at pakke en „nødtaske“, en slidstærk taske som er nem at bære, og som indeholder vigtige ting til brug i en nødsituation. Det kan være følgende: *

▪ Vigtige papirer i en vandtæt beholder

▪ Ekstra bil- og husnøgler

▪ Kreditkort og kontanter

▪ Drikkevand og langtidsholdbar mad

▪ Lommelygte(r), AM/FM-radio, mobiltelefon, ekstra batterier

▪ Medicin til mindst en uges forbrug, en liste med doseringer samt recepter og en fortegnelse over forskellige lægers navn og telefonnummer. (Sørg for at udskifte medicinen inden dens udløbsdato)

▪ Førstehjælpskasse

▪ Regntøj og solide, behagelige sko

▪ Informationer om mødested for din familie, såvel som et kort over lokalområdet

▪ Fornødenheder til børn

[Fodnote]

^ par. 35 Ovenstående er baseret på en liste fra New Yorks beredskabsstyrelse. Det er ikke sikkert at alle ting der er nævnt i denne liste, er noget du eller din familie vil få brug for. Og måske er der nogle ting du selv skal tilføje. For eksempel har ældre og handicappede helt særlige behov.

[Kildeangivelse på side 4]

USGS, David A. Johnston, Cascades Volcano Observatory