Ramt af fortvivlelse, rystet i troen

„DER lå lig overalt, og vi kunne ikke genkende det sted hvor vores hus plejede at stå,“ siger en srilankansk mand efter at en tsunami havde ødelagt hans landsby i december 2004. En redaktør med religiøse emner som speciale skriver i en artikel om katastrofen at han nogle gange „beder med sammenbidte tænder“.

Mange mener at naturkatastrofer er en straf fra Gud. En spalteredaktør beskrev en ødelæggende orkan som „Guds knytnæve“. I USA betegnede nogle religiøse ledere orkanen Katrina og lignende begivenheder som „Guds vrede“ over „syndige byer“. I Sri Lanka gav militante buddhister kristne skylden for tsunamien og gjorde det religiøse skel større. En forstander for et hindutempel troede at guden Shiva var vred fordi folk levede umoralsk. En buddhistisk åndelig leder i USA har sagt om naturkatastrofer: „Vi ved ikke hvorfor disse ting sker. Vi ved ikke engang hvorfor vi er her på jorden.“

Når du ser billeder af ødelagte hjem, nogle der har mistet livet, og mennesker ramt af fortvivlelse, spørger du så indimellem dig selv: ’Hvorfor tillader Gud så megen lidelse?’ Eller tænker du: ’Gud må have gode grunde til at tillade at sådanne ting sker. Han har bare ikke oplyst os om dem’? I de følgende artikler vil vi se nærmere på dette emne. Artiklerne vil også pege på hvilke praktiske skridt man kan tage for at mindske risikoen for at komme til skade eller miste livet i tilfælde af en naturkatastrofe.

[Illustration på side 3]

Mange religiøse ledere ved ikke hvorfor Gud tillader naturkatastrofer