Unge spørger:

Splittet mellem to kulturer — Hvad skal jeg gøre?

„Min familie er italiensk og giver åbent udtryk for deres følelser. Vi bor nu i England. Her virker folk meget beherskede og korrekte. Jeg føler ikke jeg hører til i nogen af kulturerne — jeg er for italiensk til at være englænder og for engelsk til at være italiener.“ — Giosuè, England.

„I skolen sagde min lærer at jeg skulle se på ham når han talte. Men da jeg så min far i øjnene mens han talte, sagde han at jeg var uhøflig. Jeg følte mig splittet mellem to kulturer.“ — Patrick, en indvandrer fra Algeriet som nu bor i Frankrig.

Er din far eller din mor indvandrer?

□ Ja □ Nej

Er det sprog eller den kultur du er omgivet af i skolen, anderledes end derhjemme?

□ Ja □ Nej

HVERT år flytter millioner af mennesker til et andet land, og mange kommer ud for store problemer. Pludselig er de omgivet af mennesker hvis sprog, kultur og påklædning er anderledes. Derfor bliver indvandrere ofte udsat for latterliggørelse. Det har en pige ved navn Noor oplevet. Sammen med sin familie forlod hun Jordan og flyttede til Nordamerika. „Folk gjorde nar af os fordi vores tøj var anderledes,“ siger hun. „Og vi forstod slet ikke den amerikanske humor.“

En ung pige ved navn Nadia havde et andet problem. „Jeg er født i Tyskland,“ fortæller hun. „Mine forældre er fra Italien, så jeg talte tysk med accent, og børnene i skolen kaldte mig ’en dum udlænding’. Men når jeg er i Italien, får jeg at vide at jeg taler italiensk med tysk accent. Så jeg føler ikke rigtig at jeg har nogen identitet. Jeg er fremmed uanset hvor jeg er.“

Hvilke andre problemer står børn af indvandrerforældre over for? Og hvordan kan de få det bedste ud af deres omstændigheder?

 Kulturkløfter og sprogbarrierer

Selv i deres eget hjem kan børn af indvandrerforældre komme ud for at der opstår en kulturkløft. Hvordan? Børn tilpasser sig ofte hurtigere en ny kultur end deres forældre gør. Lad os tage et eksempel. Ana var otte år da hun flyttede til England sammen med sin familie. „For min bror og mig var det let at falde til i London,“ siger hun. „Men det var vanskeligt for mine forældre, der havde boet på den lille portugisiske ø Madeira i mange år.“ Voeun, der var tre da hun og hendes forældre kom til Australien fra Cambodja, siger: „Mine forældre er ikke faldet særlig godt til. Faktisk blev min far tit vred fordi jeg ikke forstod hans holdninger og hans måde at tænke på.“

Denne kulturkløft kan være som en voldgrav der adskiller børn og unge fra deres forældre. Og desuden kan en sprogbarriere, som en borgmur langs en voldgrav, splitte familien yderligere. Grunden til denne barriere lægges når børnene lærer det nye sprog hurtigere end deres forældre. Barrieren bliver større efterhånden som børnene glemmer deres modersmål, og gør det stadig sværere at have en meningsfyldt kommunikation.

Ian, som nu er 14, oplevede en sådan barriere mellem ham og hans forældre efter at de var flyttet til New York fra Ecuador. „Nu taler jeg mere engelsk end spansk,“ siger han. „Mine lærere i skolen taler engelsk, mine venner taler engelsk, og jeg taler engelsk med min bror. Mit hoved bliver fyldt med engelsk, og det fortrænger det spanske.“

Kan du nikke genkendende til det Ian oplever? Hvis du og din familie flyttede til et andet land da du ikke var ret gammel, har du måske ikke tænkt over at dit modersmål kan komme dig til gavn senere i livet. Derfor har du muligvis ikke rigtig gjort noget for at huske sproget. Noor, som er citeret tidligere, siger: „Hjemme hos os prøvede min far virkelig at få os til at tale hans modersmål, som var arabisk, men det havde vi ikke lyst til. For os var dét at lære arabisk bare en ekstra byrde. Vores venner talte engelsk. Det vi så i fjernsynet, var på engelsk. Hvorfor skulle vi så lære arabisk?“

Men når man bliver lidt ældre, begynder man måske at se fordelene ved at kunne tale sit modersmål flydende. Det kan dog godt være at man har svært ved at huske de ord som tidligere nærmest kom af sig selv. „Jeg blander de to sprog sammen,“ siger Michael på 13, hvis forældre flyttede fra Kina til England. Ornelle på 15 flyttede med sine forældre fra Congo (Kinshasa) til London. Hun siger: „Når jeg prøver at sige noget til min mor på lingala, kludrer jeg i det, for jeg er mere vant til at tale engelsk.“ Lee, som er født i Australien af cambodjanske forældre, er ked af at hun ikke taler sine forældres sprog så godt. Hun siger: „Jeg har svært ved at forklare hvad jeg mener når jeg taler med mine forældre; jeg er simpelt hen ikke god nok til at udtrykke mig på deres sprog.“

Hvorfor bygge bro over kløften?

Selvom du har glemt noget af dit modersmål, er situationen ikke håbløs. Du kan genopbygge dine sprogkundskaber. Men inden du går i gang, er det vigtigt at du klart kan se fordelene ved at gøre det. Lad os betragte nogle af dem. „Jeg ville gerne lære mine forældres sprog for at få et nært forhold til dem rent følelsesmæssigt, og især åndeligt,“ siger Giosuè, som er citeret tidligere. „Nu hvor jeg er blevet bedre til deres sprog, har jeg lettere ved at forstå deres følelser og synspunkter. Og det har også hjulpet dem til bedre at forstå mig.“

Mange unge kristne indvandrere har lært deres forældres sprog godt for at kunne fortælle andre indvandrere den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) „Det er fantastisk at kunne forklare Bibelens sandheder på to sprog,“ siger Salomão, som kom til London da han var fem år gammel. „Jeg havde næsten glemt mit modersmål, men nu hvor jeg er i en portugisisk menighed, taler jeg både engelsk og portugisisk flydende.“ Oleg på 15, som nu bor i Frankrig, siger: „Jeg er glad for at jeg kan hjælpe andre. Jeg kan forklare Bibelen for folk som taler russisk, fransk eller moldovisk.“ Noor indså at der var behov for forkyndere der kunne tale arabisk. Hun siger: „Nu går jeg til  undervisning og forsøger at samle op på det jeg har glemt. Jeg har fået et andet syn på mit modersmål. Nu vil jeg gerne rettes. Jeg vil gerne lære.“

Hvad kan man gøre for igen at blive god til at tale det sprog ens forældre taler? Nogle har erfaret at når hele familien er enig om at tale sammen på modersmålet derhjemme, kan børnene blive gode til begge sprog. * Man kan også bede sine forældre om at lære en at skrive på det pågældende sprog. Stelios, som er opvokset i Tyskland, men har græske forældre, siger: „Min far og mor plejede at læse et skriftsted fra Bibelen med mig hver dag. De læste det højt, og så skrev jeg det ned. Nu kan jeg læse og skrive både på græsk og tysk.“

Hvis du har indblik i to kulturer og taler to eller flere sprog, har du absolut en stor fordel frem for andre. Dit kendskab til to kulturer sætter dig i stand til bedre at forstå hvordan andre ser på tingene, og at besvare deres spørgsmål om Gud. I Bibelen står der: „En mand fryder sig over sin munds svar, og hvor er det godt med et ord i rette tid!“ (Ordsprogene 15:23) Preeti, som er født i England af indiske forældre, forklarer: „Det at jeg forstår to kulturer, giver mig større sikkerhed i forkyndelsen. Jeg forstår mennesker fra begge kulturer — hvad de tror på, og hvilke holdninger de har.“

’Gud er ikke partisk’

Hvis du føler dig splittet mellem to kulturer, skal du ikke miste modet. Flere bibelske personer har befundet sig i situationer som minder om din. Josef, for eksempel, blev som dreng taget ud af den hebraiske kultur, som han var vokset op i, og boede resten af sit liv i Ægypten. Men han glemte tydeligvis aldrig sit modersmål. (1 Mosebog 45:1-4) Det satte ham i stand til at hjælpe sin familie da den var i nød. — 1 Mosebog 39:1; 45:5.

Timoteus, som rejste vidt omkring sammen med apostelen Paulus, havde en græsk far og en jødisk mor. (Apostelgerninger 16:1-3) Men han lod ikke sin baggrund være en hindring. Han har uden tvivl kunnet bruge sin forståelse af kulturelle forskelle til at hjælpe andre i sin forkyndelse som missionær. — Filipperne 2:19-22.

Måske kan du også betragte dine omstændigheder som en fordel frem for en ulempe. Husk at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Jehova elsker dig fordi du er den du er, ikke fordi du kommer fra et bestemt land. Kan du, ligesom de unge der er citeret i denne artikel, bruge din viden og erfaring til at hjælpe andre med den samme etniske baggrund som dig til at lære mere om vores upartiske og kærlige Gud, Jehova? Det vil give dig sand glæde i livet. — Apostelgerninger 20:35.

NOGET AT TÆNKE OVER

▪ Hvilke kulturkløfter eller sprogbarrierer står du over for?

▪ Hvordan kan du klare disse udfordringer?

[Fodnote]

[Illustration på side 20]

Det vil styrke familiebåndene hvis du taler det samme sprog som dine forældre