Roser fra Afrika

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I KENYA

„De vidunderligste blomster jeg nogen sinde har set!“ „Den bedste gave man kan give en kær ven.“ „En gave der siger: ’Jeg holder af dig.’“

MÅSKE er de ovenstående udtalelser af indbyggere i Nairobi i Kenya noget du kan tilslutte dig. Af alle blomstrende planter, hvad enten de er vildtvoksende eller fremavlede, er der nok ingen der har høstet mere international anerkendelse end rosen. Den har betaget menneskene i århundreder. Digtere har berømmet den, og kunstnere har ofte afbildet den. Shakespeare priste den med de berømte ord fra Romeo og Julie: „Hvad er et navn? Den blomst vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvordan den kaldes.“ Rosen har været med til at knytte og besegle nye venskaber, genopbygge forhold der var gået i stykker, og opmuntre mange syge.

Herudover er rosen af stor økonomisk værdi. I mange lande med klimaforhold der egner sig til dyrkning af roser, er eksport af disse blomster en stor indtægtskilde. I Kenya, for eksempel, udgjorde roser et år over 70 procent af alle de millioner af blomster der blev eksporteret, og Kenya er faktisk en af verdens førende producenter af roser.

I tidligere tider, inden menneskene blev opmærksomme på rosens mange tiltalende egenskaber, voksede den vildt i naturen. I dag, hvor krydsningsavlen foregår ved omhyggeligt kontrollerede metoder, er nogle af de mere end 100 arter af vilde roser blevet forædlet til de flere tusind sorter af roser vi har i dag. Derved er rosen blevet kendt i hele verden og findes i næsten alle lande på jorden. Den mest populære og dyrkede sort er tehybridrosen.

 Fra væksthus til vase

De fleste køber deres roser enten hos blomsterhandleren eller i et supermarked. Disse blomster dyrkes kommercielt i store gartnerier og kræver meget mere opmærksomhed end de roser vi har i vores haver. Besøger man et sådant gartneri i nærheden af Nairobi, vil man opdage hvor meget ekstra pasning og pleje det kræver at dyrke blomster i salgsøjemed.

Her, som andre steder i Kenya, er det let at kende et kommercielt rosengartneri på de omfattende væksthuse af polyætylen. (Se billedet på side 26). Denne termoplast tjener flere formål. De nypodede roser er sarte og må beskyttes mod dårligt vejr. Regn og blæst samt direkte sollys kan skade dem. For at bevare en konstant temperatur er det nødvendigt at der ledes kølig luft ind, og at varm luft ledes ud.

I væksthusene er der rækkevis af unge planter på forskellige vækststadier. I dette gartneri dyrkes der mange rosensorter, blandt andet den populære tehybridrose, som afskæres i en længde af 70 centimeter, og den 35 centimeter lange sweetheart rose, en anden form for tehybridrose. Blot dette gartneris ene hektar jord kan rumme hen mod 70.000 planter.

Hvordan får disse planter deres næring? Der bruges ikke almindelig jord. Blomsterbedet er lavet af pimpsten (en vulkansk bjergart) lagt på en dug af polyætylen. Dette er den foretrukne metode, eftersom pimpstenene ikke er behæftet med mange af de sygdomme der overføres med jord. Til vanding af planterne bruges et drypvandingssystem hvor små slanger føres hen i blomsterbedet og afgiver vand og andre næringsstoffer i passende doser. Da det vulkanske materiale er porøst, kan vandet strømme igennem det og løbe ned på plasticunderlaget, hvorefter det opsamles og genanvendes.

Trods den specialiserede pleje kan roserne blive ramt af adskillige sygdomme, navnlig forårsaget af svampeangreb. Det kan dreje sig om drueskimmel og meldug som angriber bladene og plantestænglerne. Hvis ikke man får bremset angrebet, kan  disse sygdomme beskadige blomsterne alvorligt. Problemet kan holdes nede med svampedræbende midler.

Med tiden begynder man at kunne ane et farveskær i blomsterknoppen — det viser at tiden er inde til at roserne kan høstes. Man sørger omhyggeligt for at blomsterne skæres af mens de endnu er i knop og kronbladene ikke har foldet sig ud. Når man høster på dette tidspunkt, forlænger det de afskårne blomsters levetid, og farven bevares. Høsttidspunktet kan dog variere lidt fra den ene sort til den anden. Det er vigtigt at roserne afskæres enten om morgenen eller sent på eftermiddagen mens luftfugtigheden er høj, så blomsterne bevarer deres friskhed. De høstede blomster svales nu ned i et kølerum. Det sikrer at roserne holder sig friske i længere tid.

Blomsterne skal igennem endnu en vigtig fase — nemlig sorteringen. De sorteres efter farve og størrelse og indpakkes efter kundernes ønsker. Endelig er blomsterne klar til salg. Fra dette gartneri transporteres de til lufthavnen i Nairobi, og derfra bliver de eksporteret til Europa, tusinder af kilometer borte. Da roser kun har kort holdbarhed, skal de nå opkøberne i ind- eller udland inden 24 timer efter høsten.

Næste gang du modtager en buket roser eller selv køber roser i en forretning, så stands op og tænk over den lange rejse de har foretaget, muligvis helt fra Afrika. Det kan være med til at øge din værdsættelse af Skaberen, Jehova Gud. — Salme 115:15.

[Ramme/​illustrationer på side 26]

Findes der en blå rose?

Rosen som vi kender den, har været længe undervejs, og rejsen ser ikke ud til at være endt. Mange nye teknikker til forædling og dyrkning er taget i anvendelse inden for denne industri. Få blomster findes i så forskellige farvenuancer som roserne. Hvilken farve kan du bedst lide? Hvid, gul, lyserød, mørkerød eller bordeaux? De fleste af disse er et resultat af forskellige metoder til krydsningsavl.

Vidste du for eksempel at „røde“ roser oprindelig ikke var at finde inden for rosenfamilien? Rosenfamilien mangler det gen der giver den røde farve. Den stærke røde farve skyldes en genetisk mutation omkring 1930, hvilket senere har resulteret i de dybrøde farver som roser kan have i dag. Inden for alle sorter af roser var det dog længe sådan at der manglede en farve — nemlig den blå. Det gen der giver den blå farve, delphinidin, findes ikke naturligt i rosenfamilien. Men i 2004, efter flere års forskning, lykkedes det et australsk og et japansk firma i fællesskab at udvikle en „blå“ rose ved hjælp af gensplejsning. Man arbejder dog på at opnå en stærkere blå farve.

[Illustration]

Væksthus af polyætylen

[Illustration på side 25]

Klar til høst