INGEN af os bryder sig om at beskæftige sig indgående med emnet børnemisbrug. Alene tanken kan få forældre til at gyse. Men misbrug af børn er en skræmmende og ubehagelig realitet i dagens verden, og det kan være dybt traumatisk for de børn det går ud over. Er der nogen grund til at tage emnet op? Det kommer an på hvor højt man prioriterer sit barns sikkerhed. At du sætter dig ind i de ubehagelige realiteter, er afgjort en overkommelig indsats. Din viden om emnet kan gøre en væsentlig forskel.

Mist ikke modet ved tanken om hvor udbredt børnemisbrug er. Du har i det mindste nogle ressourcer som dit barn ikke har, og som det skal bruge mange år på at skaffe sig. Som voksen har du større viden, erfaring og fornuft. Det afgørende er at du opbygger disse ressourcer og bruger dem til at beskytte dit barn. Vi vil se på tre grundlæggende forholdsregler som alle forældre kan tage. De lyder: (1) Vær den første til at beskytte dit barn, (2) giv dit barn den nødvendige undervisning, og (3) lær dit barn hvordan det selv kan beskytte sig.

Det er ikke børnene, men deres forældre, der har hovedansvaret for at afværge børnemisbrug. Derfor er det først og fremmest forældrene der må oplyses. Hvis du har børn, er der noget du bør vide om børnemisbrug. Du må vide hvem der krænker børn, og kende deres metoder. Mange forældre forestiller sig at krænkere er skumle vildfremmede der lurer på en chance for at kidnappe og voldtage børn. Som vi véd fra medierne, findes der sådanne uhyrer. Men de er forholdsvis sjældne. Rundt regnet 90 procent af alle seksuelle  overgreb mod børn begås af en som barnet allerede kender og har tillid til.

Naturligvis vil du nødig tro at en venlig nabo, lærer, læge, sportstræner eller slægtning er ude på at misbruge dit barn. Det er da også de færreste der kunne finde på det. Der er ingen grund til at mistro alle og enhver. Men du kan beskytte dit barn hvis du véd hvordan en børnemisbruger typisk bærer sig ad. — Se  rammen på side 6.

Når du kender disse metoder, kan du bedre være den første til at beskytte dit barn. Forestil dig nu at en voksen der tilsyneladende interesserer sig mere for børn end for voksne, viser dit barn særlig opmærksomhed. Han giver barnet mange gaver eller tilbyder at passe det eller tage det med på udflugter. Hvad skal du gøre? Konkludere at vedkommende må være en børnemisbruger? Nej. Drag ikke forhastede slutninger. Motivet kan være fuldstændig harmløst. Men du gør klogt i at være på vagt. Som Bibelen siger: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.

Husk at hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, kan det netop være tilfældet. Sørg for at få tilstrækkeligt kendskab til enhver der frivilligt tilbyder at være sammen med dit barn på tomandshånd. Sig altid til vedkommende at du løbende vil tjekke hvordan dit barn har det. Melissa og Brad, et ungt par der er forældre til tre drenge, er forsigtige med at lade nogen af drengene være alene med en voksen. Da en af dem fik musikundervisning hjemme, sagde Melissa til læreren: „Jeg går ind og ud her i stuen mens du er her.“ Nogle synes måske at en sådan påpasselighed er lidt ekstrem, men efter dette forældrepars mening bør man gøre alt hvad man kan for at sikre sig.

Følg godt med i hvad dit barn foretager sig, hvem han eller hun er ven med, og hvad der sker i skolen. Sæt dig grundigt ind i hvad der skal foregå på planlagte udflugter. En specialist i mentalhygiejne der i 33 år har beskæftiget sig med tilfælde af seksuelt misbrug, bemærker at han har set talløse tilfælde der kunne  have været forebygget hvis forældrene ganske enkelt havde holdt øje med hvad der foregik. Han citerer denne udtalelse fra en dømt børnemisbruger: „Forældrene udleverer bogstavelig talt deres børn til os. . . . De gjorde det meget let for mig.“ Husk at de fleste krænkere foretrækker lette ofre. Børn af forældre som tager aktivt del i børnenes liv, er ikke lette ofre.

Noget andet der hører med til at beskytte dit barn, er at høre godt efter når barnet fortæller dig noget. Børn der er blevet misbrugt, er som regel så flove og bange for reaktionen at de ikke fortæller det ligeud. Lyt derfor opmærksomt så du også opfanger svage hentydninger. * Hvis din søn siger noget der foruroliger dig, så spørg stille og roligt efter flere detaljer. * Hvis han ikke vil have en bestemt babysitter igen, så spørg hvorfor. Hvis han siger at en voksen leger underlige lege med ham, så spørg: „Hvad er det for nogen lege? Hvad gør han?“ Hvis han klager over at nogen har kildet ham, så spørg: „Hvor kildede han dig?“ Vær ikke hurtig til at bagatellisere et barns svar. Børnemisbrugere plejer at sige til et barn at ingen vil tro det, og i mange tilfælde har de sørgeligt nok ret. Et misbrugt barn har væsentlig lettere ved at forvinde følgerne hvis forældrene tror på det og støtter det.

Ifølge en bog om børnemisbrug har en dømt krænker sagt: „Giv mig et barn der ikke ved noget om sex, og du har givet mig mit næste offer.“ Denne rædselsvækkende udtalelse er en god påmindelse til forældre. Det er meget lettere for børnemisbrugere at få deres vilje med børn der er uvidende om kønslivet. Bibelen gør opmærksom på at kundskab og visdom kan udfri os „fra enhver der fører fordærvet  tale“. (Ordsprogene 2:10-12) Er det ikke netop hvad du ønsker for dit barn? Den næste forholdsregel er at orientere barnet om dette vigtige emne.

Hvordan griber man det an? Mange forældre føler sig forlegne ved at tale med deres børn om sex. Dit barn finder det måske endnu mere pinligt, og han bringer næppe selv emnet på bane. Tag derfor initiativet. Melissa fortæller: „Vi begyndte tidligt med at fortælle hvad de forskellige dele af legemet hedder. Vi brugte ikke barnlige udtryk, men de korrekte betegnelser for at vise børnene at der ikke er noget mærkeligt eller pinligt ved nogen dele af deres legeme.“ Det er naturligt at man i forlængelse af dette tager emnet børnemisbrug op. Mange forældre siger ganske enkelt til deres børn at andre ikke må se eller røre de dele af legemet som børnenes badetøj dækker.

Heather, der blev nævnt i foregående artikel, siger: „Scott og jeg har fortalt vores dreng at andre ikke har lov at se eller røre hans penis, og at den ikke er legetøj. Ingen — heller ikke far eller mor, ikke engang lægen — må lege med den. Når han skal til lægen, forklarer jeg ham at doktoren kun skal sikre sig at alt er i orden, og at det er derfor han måske rører ham dér.“ Begge forældrene snakker uformelt med drengen om kønslivet fra tid til anden, og de forsikrer ham om at han altid kan komme til dem og fortælle det hvis nogen rører ham på en måde der er forkert eller ubehagelig. Eksperter i børneforsorg og forebyggelse af misbrug anbefaler alle forældre at tage sådanne drøftelser med deres børn.

Mange har erfaret at bogen Lyt til den store Lærer * er et godt hjælpemiddel til at behandle intime emner. Kapitel 32, „Hvordan Jesus blev beskyttet“, fortæller åbent og samtidig beroligende om risikoen for misbrug og om hvor vigtigt det er at passe godt på sig selv. „Bogen har været perfekt til at underbygge det vi selv har sagt til vores børn,“ siger Melissa.

I nutidens verden har børn brug for at vide at der findes personer som er ude på at berøre børn eller få børn til at berøre dem på uanstændige måder. Der er dog ingen grund til at skræmme børnene eller gøre dem mistroiske over for alle voksne. Heather siger: „Det er kun en påmindelse for en sikkerheds skyld — én påmindelse blandt mange andre, som for de flestes vedkommende ikke har noget at gøre med børnemisbrug. Min dreng er slet ikke blevet skræmt.“

Til god børnelærdom hører også en ligevægtig indstilling til lydighed. Det er vigtigt og samtidig vanskeligt at lære sine børn at adlyde. (Kolossenserne 3:20) Men lydighed kan overdrives. Et barn der har lært at det altid og betingelsesløst skal adlyde enhver voksen, er et let offer. Børnemisbrugere opfatter hurtigt hvis et barn er alt for føjeligt. Kloge forældre lærer deres børn at lydighed er relativ. For kristne er det ikke så svært som det kunne synes. Man kan ganske enkelt sige: „Hvis nogen vil have dig til at gøre noget som Jehova Gud siger er forkert, så skal du ikke gøre det. Ikke engang mor og far har lov til at sige at du skal gøre noget som Jehova ikke vil have at du gør. Og du kan altid fortælle det til mor og far hvis  nogen prøver at få dig til at gøre noget forkert.“

Endelig må du fortælle din søn at han ikke må sige ja til at holde noget hemmeligt for jer. Fortæl ham at hvis nogen beder ham om det, så skal han altid komme og betro sig til jer, lige meget hvilken hemmelighed det er. Uanset hvad der bliver sagt — selvom han bliver truet, og selvom han har gjort noget forkert — så er det altid i orden at komme til mor og far og fortælle det hele. Disse instrukser behøver ikke at skræmme din søn. Du kan forsikre ham om at de færreste kunne finde på at røre ham hvor de ikke må, prøve at få ham til at være ulydig mod Gud eller bede ham om at holde noget hemmeligt. Det svarer til at have planlagt en flugtvej i tilfælde af brand. Man gør det for alle tilfældes skyld, og børnene får sandsynligvis aldrig brug for disse udveje.

Den tredje forholdsregel er at lære dine børn nogle enkle metoder til at beskytte sig hvis nogen forsøger at udnytte dem mens du ikke er til stede. En hyppigt anbefalet måde at gøre det på, er at indlære den rigtige reaktion gennem leg. Forældrene spørger barnet hvad det vil gøre i bestemte tilfælde, og barnet svarer. Du kunne spørge: „Hvad ville du gøre hvis vi blev væk for hinanden i supermarkedet? Hvordan ville du finde mig?“ Barnet svarer måske ikke helt sådan som du havde håbet, men du kan sætte det på sporet ved for eksempel at spørge: „Kan du komme i tanker om noget andet der ville være mere sikkert?“

Med lignende spørgsmål kan du få barnet til at fortælle hvad der ville være det sikreste at gøre hvis nogen forsøgte at røre ved ham på en forkert måde. Hvis barnet let bliver opskræmt, kan du prøve med en historie om et opdigtet barn. Sig for eksempel: „En lille pige er hos en onkel, en som hun godt kan lide, men så prøver han at røre hende dér hvor han ikke må. Hvad synes du hun skal gøre for at passe på sig selv?“

Hvad bør du lære dit barn at gøre i situationer som den ovennævnte? En forfatter skriver: „Et afgjort ’nej!’, ’hold op!’, eller ’lad mig være!’ vil sandsynligvis afskrække børnemisbrugeren og få ham til at indse at han har valgt det forkerte offer.“ Arrangér nogle korte situationsspil så barnet vænner sig til højt og tydeligt at sige fra, straks flygte og så fortælle dig alt hvad der er hændt. Og selvom barnet tilsyneladende fatter det hele, kan det let glemme oplæringen i løbet af nogle uger eller måneder. Gentag derfor træningen regelmæssigt.

Alle der er med til at passe barnet, bør deltage i disse samtaler. Det gælder også mændene, hvad enten de er fædre, stedfædre eller andre mandlige slægtninge. Hvorfor? Fordi alle der er med til denne oplæring af barnet, i virkeligheden lover det at de aldrig vil misbruge det seksuelt. Men sørgeligt nok forekommer seksuelt misbrug ofte i familiekredsen. Den følgende artikel handler om hvordan I midt i en hensynsløs verden kan give jeres børn tryghed i familien.