„UDEN naturlig hengivenhed.“ Med disse ord beskriver Bibelen hvordan det forholder sig med mange mennesker i vor tid, som den kalder „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1, 3, 4) Den sørgelige kendsgerning at seksuelt misbrug af børn inden for familien har grebet stærkt om sig, er et talende bevis på sandheden i denne profeti. Det græske ord der er gengivet med „uden naturlig hengivenhed“, aʹstorgos, viser at den kærlighed der burde være blandt medlemmerne af en familie — især kærlighed mellem forældre og deres børn — ville mangle. * Meget ofte er det netop i familien og hjemmet at det seksuelle misbrug finder sted.

Ifølge nogle forskere er det oftest faderen eller stedfaderen der forgriber sig seksuelt på børn. Det er også almindeligt at børnemisbrugeren er en anden mandlig slægtning. De fleste ofre er piger, men mange drenge bliver også misbrugt. Kvindelige krænkere er ikke så sjældne som man måske skulle tro. Det mest fortiede misbrug er måske det der foregår mellem søskende, hvor en der er ældre og/eller stærkere, forgriber sig på en yngre og/eller svagere bror eller søster. Som far eller mor finder du givetvis alle sådanne handlinger frastødende.

Hvordan kan du forebygge at den slags sker i din familie? Det er klart at hvert eneste familiemedlem må lære, forstå og gå ind for nogle principper der udelukker seksuelt misbrug. Det bedste sted at hente denne vejledning er i Guds ord, Bibelen.

Hvis alle i familien skal være trygge, må hver enkelt følge Bibelens moralnormer. Bibelen er ikke snerpet, men beskriver kønslivet på en værdig, åben og ligefrem måde. Den viser at Guds hensigt med det seksuelle samliv var at det skulle være til glæde for ægtemanden og hustruen. (Ordsprogene 5:15-20) Men den forbyder seksuelle handlinger uden for ægteskabets ramme. For eksempel taler den utvetydigt imod incest. I Tredje Mosebog, kapitel 18, forbydes seksuelle handlinger mellem nært beslægtede. Læg især mærke til disse ord: „Ingen som helst af jer må nærme sig sin nære kødelige slægtning for at blotte vedkommendes blusel  [have samleje med vedkommende]. Jeg er Jehova.“ — 3 Mosebog 18:6.

Jehova nævnte incest blandt de „vederstyggeligheder“ som under Moseloven medførte dødsstraf. (3 Mosebog 18:26, 29) Skaberen har tydeligvis meget høje normer for kønslivet. I vor tid har myndighederne i mange lande anlagt et lignende synspunkt og har lovgivet mod sexmisbrug af børn i familien. Det er almindeligt at en voksens seksuelle krænkelse af et barn lovmæssigt sidestilles med voldtægt. Hvorfor ser man så strengt på misbrug af børn hvis der ikke er tale om fysisk tvang?

Mange autoriteter har erkendt det som længe har stået i Bibelen — at børn generelt ikke evner at ræsonnere som voksne. Eksempelvis står der i Ordsprogene 22:15: „Dårskab er knyttet til drengens hjerte.“ Og apostelen Paulus blev inspireret til at skrive: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at . . . tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 Korinther 13:11.

Et barn kan ikke forstå alt hvad seksuelt betonede handlinger indebærer, og det kan heller ikke forestille sig de langsigtede konsekvenser.  Der er derfor almindelig enighed om at børn ikke kan give gyldigt samtykke til seksuelle forhold. Med andre ord kan en voksen (eller en væsentligt ældre mindreårig) der har et seksuelt forhold til et barn, ikke undskylde sig med at barnet ikke gjorde indsigelse, eller at barnet lagde op til handlingen. Den voksne er skyldig i voldtægt, en forbrydelse der i mange lande straffes med fængsel. Skylden for voldtægten påhviler voldtægtsmanden, ikke det uvillige offer.

Sørgeligt nok bliver de fleste seksuelle overgreb ikke straffet af myndighederne. I Australien anslås det således at kun 10 procent af de skyldige kommer for en domstol, og kun få bliver dømt. I andre lande er situationen den samme. Det er måske begrænset hvad myndighederne kan gøre for at beskytte den enkelte i en familie. En kristen familie kan opnå en langt bedre beskyttelse ved at følge Bibelens principper.

Kristne erkender at den Gud som lod de føromtalte principper nedskrive i sit ord, ikke har ændret holdning. Han ser alt hvad vi gør, selv det der er skjult for langt de fleste mennesker. Som Bibelen siger: „Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ — Hebræerne 4:13.

Gud kræver os til ansvar hvis vi overtræder hans bud og skader andre. Men han velsigner os hvis vi følger hans gavnlige bud angående familielivet. Lad os se på nogle af dem.

Bibelen siger: „Kærligheden . . . er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:14) Ifølge Bibelen er kærligheden ikke kun en følelse. Den er kendetegnet ved at den motiverer til en bestemt adfærd og holder én tilbage fra bestemte handlinger. (1 Korinther 13:4-8) I familien viser man kærlighed ved at behandle hver enkelt med værdighed, respekt og venlighed. Man må leve i harmoni med Guds indstilling til hver enkelt i familien. Gud har givet alle en ærefuld og vigtig plads.

Som familieoverhoved skal faderen gå foran med at vise kærlighed. Han forstår at en kristen far ikke har lov at være hustyran og misbruge sin autoritet over for sin hustru og sine børn. Tværtimod ser han hen til Kristus som forbillede. (Efeserne 5:23, 25) Derfor er han hensynsfuld og kærlig over for sin hustru og tålmodig og mild over for sine børn. Han beskytter dem loyalt og gør alt hvad der står i hans magt, for at afværge hvad som helst der kunne berøve dem deres fred og uskyld eller deres følelse af tillid og tryghed.

Også moderen har en yderst betydningsfuld og værdig plads i familien. I Bibelen sammenlignes Jehovas og Jesu vilje til at skærme mennesker med dyremødres beskytterinstinkt. (Mattæus 23:37) En mor bør på samme måde beskytte sine børn standhaftigt. I kærlighed er hun hurtig til at sætte deres tryghed og velbefindende før sin egen tryghed og sit eget velbefindende. Ingen af forældrene er tyranniske, brutale eller truende over for hinanden eller deres børn, og de lader heller ikke børnene bære sig sådan ad over for hinanden.

Når hvert medlem af familien behandler de øvrige med respekt og værdighed, gavner det deres indbyrdes kommunikation. Som forfatteren William Prendergast skriver: „Alle forældre bør daglig kommunikere fortroligt med deres børn, små som store.“ Han tilføjer: „Det er tilsyneladende det bedste man kan gøre for at modvirke seksuelt misbrug.“ Faktisk anbefaler Bibelen netop en sådan stadig og kærlig kommunikation. (5 Mosebog 6:6, 7) Når man fører denne vejledning ud i livet, bliver hjemmet et sted hvor hvert enkelt familiemedlem trygt kan tale frit fra leveren.

Vi må erkende at vi lever i en ond verden hvor man ikke kan forebygge ethvert misbrug. Men et trygt hjem kan gøre en ubeskrivelig forskel. Hvis nogen i familien bliver udsat for noget ondt uden for hjemmet, véd han eller hun hvor det er let at finde trøst og omsorg. Et sådant hjem er virkelig et trygt tilflugtssted i en problemfyldt verden. Måtte Gud velsigne jeres bestræbelser for at skabe tryghed i familien!