Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor frygter vi døden?

Hvorfor frygter vi døden?

Hvorfor frygter vi døden?

„Døden er det mest frygtindgydende. For det er enden.“ — Aristoteles.

HUN blev anset for at være en from kvinde, en sand troende. Nogle sagde endda „at hun var en søjle i sin kirke“. Hun havde lært at døden egentlig ikke var afslutningen, men snarere en overgang til næste liv. Da hendes egen død syntes forestående, blev hun dog overvældet af frygt. Plaget af tvivl spurgte hun sin åndelige vejleder: „Der er så mange [forestillinger om hvad der sker når man dør]; hvordan ved du hvilken der er den rigtige?“

Praktisk taget alle religioner og samfund har antaget troen på at mennesker fortsætter med at eksistere, eller vil komme til at eksistere igen, efter døden. Hvilken af alle de mange religiøse anskuelser er da sand? Mange mennesker tvivler på at der findes nogen form for liv efter døden. Hvad mener du? Har du lært at menneskets liv fortsætter efter døden? Tror du at det gør det? Er du bange for at dø?

Frygten for ikkeeksistens

Der er i de senere år skrevet mange bøger og videnskabelige afhandlinger om frygten for at dø, eller dødsangst. Men de fleste foretrækker at lade være med at tænke på døden. Dødens realitet tvinger os dog til det før eller senere. Menneskelivet er meget skrøbeligt — der dør i gennemsnit 160.000 mennesker hver dag! Intet menneske kan undslippe dødens greb, og den kendsgerning finder mange frygtindgydende.

Eksperter har inddelt dødsangst i forskellige kategorier. Disse inkluderer frygten for smerte, frygten for det ukendte, frygten for at miste en der står en nær, og frygten for de negative konsekvenser ens død vil have for de efterladte.

Frygten for at ophøre med at eksistere er dog den mest udtalte. Mange mennesker finder tanken om at døden er livets absolutte afslutning, skræmmende — uanset deres religiøse overbevisning. Og videnskaben giver næring til denne frygt. De fleste af menneskelegemets funktioner kan nu forklares rent videnskabeligt. Ingen biologer, fysikere eller kemikere har nogen sinde fundet vidnesbyrd om at der er noget usynligt i os der lever videre efter det fysiske legemes død. Mange videnskabsfolk forklarer derfor menneskets død som en ren og skær biologisk proces.

Det er således ikke overraskende at mange som giver udtryk for at de tror på et liv efter døden, inderst inde gruer for at ophøre med at eksistere når de dør. Fortidens kong Salomon tilskrev interessant nok menneskelivet en afslutning som nogle måske vil betragte som forfærdende.

’At blive til jord’ — er det alt?

I Prædikerens Bog skrev Salomon for 3000 år siden: „De levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme. Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde.“ Han tilføjede: „Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.“ — Prædikeren 9:5, 6, 10, den danske autoriserede oversættelse.

Salomon skrev under inspiration at „menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden . . . Menneskene har ikke noget frem for dyrene . . . Alle går samme sted hen; alle er blevet til af jord, alle bliver til jord igen.“ — Prædikeren 3:19, 20, den danske autoriserede oversættelse.

Skønt det var Salomon der skrev ovenstående ord, var de inspireret af Gud og er en del af hans skrevne ord, Bibelen. Disse skriftsteder, samt mange andre i Bibelen, støtter ikke den populære tro at noget inden i os lever videre i en anden form når vi dør. (1 Mosebog 2:7; 3:19; Ezekiel 18:4) Siger Gud så med andre ord at det ’at blive til jord’, eller ophøre med at eksistere, er den endelige afslutning for alle mennesker? Nej, slet ikke.

Bibelen fremholder ikke den lære at en del af mennesket lever videre efter døden. Den siger dog klart at der er håb for de døde. Den følgende artikel vil vise hvorfor man ikke behøver at frygte at døden er den endelige afslutning på livet.

[Ramme på side 3]

EN FJENDE MAN IKKE KAN UNDSLIPPE

Døden er blevet kaldt menneskets fjende. At den virkelig er en fjende, ser vi beviser for omkring os. Ifølge et skøn dør der omkring 59 millioner mennesker hvert år — gennemsnitlig 2 i sekundet. Læg mærke til følgende statistik.

▪ Hvert 102. sekund bliver der dræbt et menneske i krig.

▪ Hvert 61. sekund bliver der myrdet en.

▪ Hver 39. sekund er der en der begår selvmord.

▪ Hvert 26. sekund mister en person livet i trafikken.

▪ Hvert 3. sekund omkommer der et menneske som følge af sult.

▪ Hvert 3. sekund dør et barn under fem år.

[Ramme på side 4]

EN NYTTELØS SØGEN

Den 9. november 1949 forsvandt James Kidd, en 70-årig kobberminearbejder, i Arizonas bjerge. Adskillige år senere, efter at han officielt var erklæret død, fandt man hans håndskrevne testamente samt flere hundrede tusinde dollars i kontanter og værdipapirer. James Kidd betingede sig i sit testamente at hans penge blev brugt til at finde „videnskabeligt bevis for at mennesket har en sjæl der forlader legemet ved døden“.

Kort efter ansøgte over 100 personer der påstod at være forskere og videnskabsfolk, om at få pengene. Der gik mange måneder med retslige høringer og med tusinder af påstande til støtte for en udødelig sjæl. Til sidst lod retten pengene gå til to agtede forskningsorganisationer. Efter mere end et halvt århundrede er forskerne endnu ikke fremkommet med „videnskabelige beviser for at mennesket har en sjæl som forlader legemet ved døden“.