Superlativernes Hav — men dødt!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ISRAEL

DET er det salteste, det dødeste og det lavestliggende hav i verden. For nogle er det også det mest helsebringende. Det har haft forskellige navne i tidens løb. Man har kaldt det Djævelens Hav, Asfaltsøen og Det Stinkende Hav. I Bibelen kaldes det Salthavet eller Arabahavet. (1 Mosebog 14:3; Josua 3:16) Ifølge en tradition som støttes af mange bibelforskere, ligger ruinerne af Sodoma og Gomorra begravet dybt under dette hav. Nogle kalder det derfor også Sodomas Hav eller Lots Hav. Lot var en af de bibelske hovedpersoner i den dramatiske begivenhed der fandt sted i disse oldtidsbyer. — 2 Peter 2:6, 7.

Nogle af disse navne vækker ikke ligefrem associationer som giver én lyst til at besøge denne usædvanlige indsø. Alligevel tiltrækker dette sted, der i dag er mest kendt som Det Døde Hav, hvert år tusinder af besøgende. Hvorfor er dets vand så salt? Er dette hav virkelig dødt? Og er det samtidig helsebringende?

Det lavestliggende og mest salte hav

Det Døde Hav ligger i en forkastningszone som er den naturlige nordlige forlængelse af Rift Valley i Østafrika. Jordanfloden, som udspringer nord for Det Døde Hav, snor og bugter sig mod syd og udmunder i denne indsø, hvor vandspejlet er det laveste på hele jorden — cirka 418 meter under havets overflade. Det Døde Hav er flankeret af gravsænkningens stejlskrænter, mod vest af det judæiske bjergland og mod øst af Moabs højland, som ligger i Jordan.

Hvorfor er Det Døde Hav så salt? Fordi det bliver tilført forskellige salte — hovedsagelig magnesiumklorid, natriumklorid og calciumklorid — gennem vandet fra Jordanfloden og andre mindre floder, vandløb og kilder. Man regner med at alene Jordanfloden hvert år aflejrer 850.000 tons salt i Det Døde Hav, som på grund af den lave beliggenhed ikke har noget afløb. Den eneste måde vandet kan undslippe på, er ved fordampning. På en varm sommerdag fordamper der syv millioner tons vand, og det forklarer hvorfor vandmængden i søen ikke øges. Vandet fordamper, men salte og mineraler bliver ladt tilbage. Af den grund er Det Døde Hav den salteste vandmasse på jorden. Saltholdigheden er på omkring 30 procent, hvilket er adskillige gange højere end verdenshavenes.

Lige fra oldtiden har folk været fascineret af de særlige egenskaber som kendetegner Det Døde Hav. Den græske filosof Aristoteles havde hørt at dette hav var „så bittert og salt at ingen fisk kunne leve i det“. Den usædvanligt høje saltkoncentration giver vandet en forøget naturlig opdrift som gør det let selv for ikkesvømmere at holde sig flydende i overfladen. Den jødiske historiker Flavius Josefus fortæller at den romerske general Vespasian efterprøvede dette fænomen ved at kaste sine krigsfanger i Det Døde Hav.

 Men måske spekulerer du på hvordan dette hav kan være dødt og alligevel helsebringende.

Det mest helsebringende hav?

Middelalderens rejsende bragte beretninger med sig hjem om et goldt hav uden fugle, fisk og vegetation. Man troede endda at de ildelugtende dampe fra havet var dødbringende. Dette medførte naturligvis at tanken om et dødt, stinkende hav blev almindeligt udbredt. Det er korrekt at kun simple organismer, som visse hårdføre bakterier, kan overleve i Det Døde Havs vand, og enhver fisk som er så uheldig at blive ført ud i dette hav via det tilstrømmende vand, vil hurtigt dø.

Det Døde Hav er ufrugtbart, men det kan man ikke sige om det omkringliggende land. Selvom der er goldt mange steder, er der også små frodige oaser med vandfald og tropiske planter. Området er også kendt som levested for et rigt dyreliv. Der findes 24 forskellige arter af pattedyr nær Det Døde Hav, deriblandt sandkatten, den arabiske ulv og den nubiske stenbuk, som man hyppigt ser. Ferskvandskilder i området er årsag til at det også er levested for mange padder, krybdyr og fisk. Eftersom Det Døde Hav ligger langs en rute som mange trækfugle følger, har man observeret over 90 fuglearter her, som for eksempel den sorte stork og den hvide stork. Gåsegribben  og den egyptiske grib kan også ses i dette område.

Men på hvilken måde er Det Døde Hav det mest helsebringende? Det hævdes at folk i fortiden troede at vandet havde helbredende egenskaber og derfor drak af det — noget der naturligvis ikke anbefales i dag! Man siger at badning i saltvand renser kroppen, og det lyder mere fornuftigt. De helbredsmæssige fordele man kan opnå ved at opholde sig i området, bliver omtalt med stor begejstring. Den lave beliggenhed medfører helt naturligt et højt iltindhold i atmosfæren, og den høje bromidkoncentration hævdes at have en afslappende virkning. Både det sorte mineralholdige mudder og de varme svovlkilder langs kysten bruges til behandling af en række hudsygdomme og gigtlidelser. Desuden har balsamtræet, som tidligere voksede i området, altid været højt værdsat og udnyttet til kosmetiske og medicinske formål.

Asfalt fra Det Døde Hav

Et af de mærkeligste fænomener i forbindelse med Det Døde Hav er udstrømningen af bitumen (asfalt), som man nogle gange har set flyde på havets overflade i store klumper. * I 1905 blev det i tidsskriftet The Biblical World fortalt at et stykke asfalt som vejede 2700 kilo, var drevet i land i 1834. Bitumen er blevet omtalt som „det første råolieprodukt menneskeheden nogen sinde har gjort brug af“. (Saudi Aramco World, november/december 1984) Tidligere har man ment at jordskælv var årsag til at tykke skiver af asfalt knækkede af på havbunden, hvorefter de flød op til overfladen. Det er dog mere sandsynligt at asfalten siver op gennem sprækker eller saltdiapirer (salthorste) og når havbunden, hvor den sætter sig på formationer af stensalt. Når saltformationerne opløses, stiger blokke af asfalt op til overfladen.

I århundredernes løb har asfalt været brugt til forskellige formål — til at tætne både med, i byggeindustrien, ja selv som insektmiddel. Man mener at ægypterne omkring midten af det fjerde århundrede f.v.t. begyndte at bruge asfalt i store mængder i forbindelse med mumifikation, selvom nogle eksperter stiller sig tvivlende over for dette. På det tidspunkt havde nabatæerne, et nomadefolk som havde slået sig ned i området ved Det Døde Hav, taget monopol på asfalthandelen i området. De bragte asfalten i land, skar den i stykker og transporterede den til Ægypten.

Det Døde Hav er virkelig superlativernes hav. Det er ingen overdrivelse at beskrive det som det salteste, det dødeste, det lavestliggende og måske også det mest helsebringende hav. Det er bestemt et at de mest spændende have på vores planet!

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 27]

KONSERVERET I EN SALTOPLØSNING

Historikere fortæller at Det Døde Hav engang var en travl handelsrute — og den påstand har man for nylig fået bekræftet da man fandt to træankre.

Ankrene blev fundet i et område hvor Det Døde Havs kystlinje har trukket sig tilbage, tæt ved det sted hvor En-Gedis havn i sin tid lå. Man anslår at det ene af dem er cirka 2500 år gammelt, og det betyder at det er det ældste anker man nogen sinde har fundet i området omkring Det Døde Hav. Det andet anker menes at være omkring 2000 år gammelt, og det er formentlig fremstillet ved hjælp af den bedste romerske teknologi man havde på det tidspunkt.

Ankre af træ bliver som regel nedbrudt i havvand, mens metalankre forbliver nogenlunde intakte. Iltmangelen i Det Døde Hav og den høje saltholdighed har imidlertid bevirket at træet og de tilhørende reb er blevet bevaret, og begge dele er i bemærkelsesværdig god stand.

[Illustration]

Træanker dateret til perioden mellem det 7. og det 5. århundrede f.v.t.

[Kildeangivelse]

Foto © Israelmuseet, med tilladelse af Israel Antiquities Authority

[Illustration på side 26]

Vandfald fra varme kilder

[Illustration på side 26]

Stenbuk (han)

[Illustration på side 26]

Man kan læse avisen mens man flyder