Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan problemet med kriminalitet løses?

Kan problemet med kriminalitet løses?

Kan problemet med kriminalitet løses?

„Undersøgelser viser at de fleste vaneforbrydere fortsat udbytter samfundet, selv efter at de har været i fængsel. Omkostningerne for dette er astronomiske og kan ikke kun beregnes i penge.“ — Inside the Criminal Mind af dr. Stanton E. Samenow.

UANSET hvor i verden man befinder sig, er det som om hver dag byder på nye frygtelige forbrydelser. Det er derfor rimeligt at spørge: Er de nuværende straffemetoder — store bøder, fængsling og så videre — effektive? Forandrer det forbrydere at sidde i fængsel? Og som det vigtigste: Når samfundet ind til kernen af problemet?

Angående de nuværende straffemetoder skriver dr. Stanton E. Samenow: „Når [forbryderen] har været en tur i fængsel, er han måske blevet mere udspekuleret og forsigtig, men han fortsætter med at udnytte andre og begå forbrydelser. Statistik over recidiv [tilbagefald til ny kriminalitet] viser kun om forbryderen har været sløset nok til at blive pågrebet [igen].“ Fængslerne fungerer altså i realiteten som uddannelsessteder for forbrydere og hjælper dem utilsigtet til at forbedre deres asociale kunnen. — Se rammen „’Forbryderskoler’?“ på side 7.

Derudover bliver mange forbrydelser ikke straffet, og lovbrydere kan derfor tro at kriminalitet betaler sig. Det kan føre til at de bliver modigere og mere besluttede på fortsat at følge samme kurs. En klog konge sagde engang: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ — Prædikeren 8:11.

Tvunget af omstændighederne eller selvvalgt?

Er kriminalitet for nogles vedkommende det eneste valg hvis de skal overleve? „Jeg opfattede kriminalitet som en næsten normal, for ikke at sige undskyldelig, reaktion på den tyngende fattigdom, usikkerhed og fortvivlelse der prægede [de kriminelles] liv,“ indrømmer Stanton Samenow. Efter en langvarig undersøgelse ændrede han imidlertid mening. Han sagde: „Kriminelle vælger at begå forbrydelser. . . . Kriminalitet forårsages af den måde [personen] tænker på, ikke af miljøet.“ Og han tilføjede: „Adfærd er i det store og hele et produkt af tankevirksomhed. Der foregår tankevirksomhed før, under og efter enhver handling vi foretager os.“ I stedet for at opfatte kriminelle som ofre nåede han derfor frem til at „de der er forbrydere, frivilligt har valgt deres livsvej“. *

Nøgleordet er „valgt“. En britisk avis havde for nylig denne overskrift: „Unge mænd i byerne vælger en kriminel løbebane i stræben efter noget bedre.“ Alle har en fri vilje og kan vælge hvilken vej de vil følge, selv under meget vanskelige forhold. Millioner af mennesker må hver dag kæmpe med uretfærdighed og fattigdom eller vokser måske op i dårligt fungerende familier uden at blive kriminelle. „Kriminaliteten forårsages af kriminelle — ikke af et dårligt miljø, utilstrækkelige forældre . . . eller af arbejdsløshed. Kriminaliteten bor i personens sind og forårsages ikke af de sociale forhold,“ siger Stanton Samenow.

Det begynder i sindet

Ifølge Bibelen er det et menneskes indre og ikke dets omstændigheder der er det afgørende. I Jakob 1:14, 15 siges der: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ Når en person tænker forkerte tanker, opdyrker han forkerte ønsker. Disse ønsker kan derefter lede til skadelige handlinger. For eksempel kan det at en person af og til ser på pornografi, føre til at han med tiden bliver besat af tanken om sex og drives til at gøre det han har fantaseret om, måske ved at begå en forbrydelse.

Noget andet der spiller ind, er verdens optagethed af selvet, penge, fornøjelser og øjeblikkelig tilfredsstillelse. Bibelen siger om vores tid: „I de sidste dage vil . . . [menneskene] være egenkærlige, pengekære, . . . vilde, uden kærlighed til det gode, . . . [og] venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Timoteus 3:1-5) Uheldigvis fremmer mange film, computerspil, bøger og dårlige rollemodeller sådanne negative egenskaber der let fører til øget kriminalitet. * Men enkeltpersoner behøver ikke at bukke under for denne indflydelse. Nogle som før var under denne negative påvirkning, har i dag fuldstændig ændret deres syn på livet og deres levevis.

Det er muligt at forandre sig

Én gang kriminel behøver ikke at betyde altid kriminel. I bogen Inside the Criminal Mind siges der at ligesom en person vælger et liv som kriminel, kan han eller hun også „vælge at gå i modsat retning og lære at leve et ordentligt liv“.

Erfaringen viser at alle slags mennesker, uanset deres baggrund, kan forandre sig. * Det der skal til, er villighed til at ændre sin indstilling, sine motiver og sin tankegang så disse stemmer overens med Skaberens uforanderlige normer — ikke menneskers skiftende normer. Ingen kender os bedre end Gud, og han har ret til at bestemme hvad der er godt, og hvad der er dårligt for hans jordiske skabninger. Gud har givet os indblik i sit syn på tingene ved at lade omkring 40 gudfrygtige mænd nedskrive det vi i dag kender som Bibelen — en fantastisk bog der med rette kunne kaldes menneskehedens håndbog i at få et lykkeligt og meningsfyldt liv. — 2 Timoteus 3:16, 17.

Det kan være svært at foretage de forandringer der skal til for at leve op til Guds normer, for vi må alle slås med vores syndige tilbøjeligheder. En bibelskribent omtalte ligefrem den indre kamp han havde, som en „krig“! (Romerne 7:21-25) Han vandt imidlertid denne kamp fordi han i stedet for at stole på sig selv, hentede styrke hos Gud, hvis ord er „levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.

Værdien af en god ’kost’

Hvis kroppen skal holdes sund, må man spise sund og nærende mad. Maden må desuden tygges godt og fordøjes, noget der tager tid og energi. Det samme gør sig gældende hvis man vil være åndeligt sund. Man må ’tygge’ på Guds ord så det kan fæstne sig i sindet og hjertet. (Mattæus 4:4) Bibelen siger: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke . . . og fredens Gud vil være med jer.“ — Filipperne 4:8, 9.

Læg mærke til at vi, for at kunne udskifte gamle karaktertræk med nye, „fortsat“ må have Guds normer i tanke. Det kræver tålmodighed, for åndelig vækst sker ikke på et øjeblik. — Kolossenserne 1:9, 10; 3:8-10.

For eksempel begyndte en kvinde som var blevet seksuelt misbrugt som barn, at drikke, ryge og tage stoffer og sidder nu i fængsel på livstid for flere forskellige forbrydelser. I fængselet begyndte hun at studere Bibelen med Jehovas Vidner og tog det hun lærte, til sig. Med hvilket resultat? Lidt efter lidt veg hendes gamle jeg for den nye kristne personlighed. Nu er hun ikke længere slave af en destruktiv tankegang og dårlige vaner. Et af hendes yndlingsskriftsteder er Andet Korintherbrev 3:17, hvor der står: „Jehova er Ånden; og hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ Ja, selvom hun er spærret inde, føler hun nu større frihed end nogen sinde før.

Gud er tilgivende

Gud stempler ikke nogen som et håbløst tilfælde. * Guds søn, Jesus Kristus, sagde: „Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige men syndere til sindsændring.“ (Lukas 5:32) Det er sandt at det kan være en udfordring at ændre sig for at leve efter Bibelens principper. Men hvis man er tålmodig og tager imod hjælpen fra Gud, blandt andet gennem kærlige, åndeligsindede kristne, vil det kunne lykkes. (Lukas 11:9-13; Galaterne 5:22, 23) I hele verden besøger Jehovas Vidner regelmæssigt fængsler og leder gratis bibelkurser med retsindige mænd og kvinder der har begået forbrydelser af enhver slags. * I mange fængsler holder Vidnerne også ugentlige kristne møder. — Hebræerne 10:24, 25.

Men selvom nogle forbrydere har ændret sig, er ophørt med en kriminel livsstil og er blevet sande kristne, siger Bibelen ligeud at der vil være „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:12) Som det vil kunne ses i den følgende artikel, er disse ord en del af en større profeti der også indeholder nogle rigtig gode nyheder.

[Fodnoter]

^ par. 7 Psykisk sygdom kan i nogle tilfælde spille en rolle i kriminel adfærd, især i lande hvor psykisk syge er overladt til sig selv og kan være i besiddelse af våben. Dette komplekse problem bliver dog ikke behandlet nærmere i denne artikel.

^ par. 11 Yderligere oplysninger om emnet kriminalitet findes i Vågn op! for 22. februar 1998, side 3-9, med temaet „En verden uden kriminalitet — Hvornår?“ og 22. december 1985, side 3-12, med temaet „Bliver vi nogen sinde fri for kriminalitet?“

^ par. 14 Dette blad og søsterbladet Vagttårnet indeholder ofte artikler om mennesker der ved at lære sandheden fra Bibelen at kende har forladt en kriminel løbebane. Se Vågn op! for juli 2006, side 11-13, og 8. oktober 2005, side 20-21, samt Vagttårnet for 1. januar 2000, side 4-5; 15. oktober 1998, side 27-29; og 15. februar 1997, side 21-24.

^ par. 21 Se artiklen „Hvad siger Bibelen? — Tilgiver Gud alvorlige synder?“ på side 10.

^ par. 21 Se rammen „Åndelig hjælp til indsatte“ på side 9.

[Tekstcitat på side 5]

Millioner der lever i fattigdom, bliver ikke kriminelle

[Ramme/illustration på side 6, 7]

„TILBAGE I FÆNGSELET INDEN TO ÅR“

Under denne overskrift i Londonavisen The Times stod der at i Storbritannien bliver over 70 procent af dem der har siddet i fængsel for indbrud og tyveri, dømt og fængslet igen inden der er gået to år. Mange forbrydelser bliver begået af stofmisbrugere der er desperate efter at få fat i penge til at fortsætte deres dyre og selvdestruktive vane.

[Illustration på side 7]

„FORBRYDERSKOLER“?

„Fængsler er forbryderskoler,“ skriver professor John Braithwaite i tidsskriftet UCLA Law Review. I sin bog Inside the Criminal Mind siger dr. Stanton E. Samenow at „de fleste forbrydere lærer af erfaring“, men ikke det samfundet gerne vil have at de lærer. Han fortsætter: „I fængselet er der både tid og lejlighed til at lære hvordan man bliver en bedre forbryder. . . . Nogle bliver virkelig bedre til at begå forbrydelser og bliver helt opslugt af kriminelle handlinger, men er udspekulerede nok til ikke at blive fanget.“

I et senere kapitel i bogen skriver Stanton E. Samenow: „Fængsling ændrer ikke noget ved forbryderens egentlige personlighed. Hvad enten han befinder sig i frihed eller i fængsel, vil han stadig etablere kontakt til andre, lære nye kunster i ’faget’ og videregive fif til andre.“ En ung forbryder har sagt: „Min tid i fængsel har uddannet mig til at kunne undervise andre i forbrydelser.“