’Den eneste sande tro’ — findes den?

Nogle bryder sig ikke om begrebet ’den eneste sande tro’. De siger at i betragtning af hvor mange trosretninger der er i verden, må de der hævder at have monopol på sandheden, være snæversynede og arrogante. De mener at der må være noget godt i alle religioner, eller i hvert fald i de fleste. Ser du også sådan på det?

DER er selvfølgelig situationer hvor det er klogt at give rum for meningsforskelle. For eksempel kunne nogle mene at en bestemt slags kost gavner deres helbred. Men ville det være rigtigt af dem at forsøge at presse andre til at spise det samme — som om det var den eneste vej til et godt helbred? Nej, det ville være bedre hvis de i al beskedenhed erkendte at den kost andre vælger, kan være lige så god eller endda bedre for helbredet, i det mindste i deres tilfælde.

Gør det samme sig gældende i forbindelse med ens valg af tro? Er der en vifte af acceptable alternativer man kan vælge imellem, afhængigt af ens opdragelse og måde at opfatte tingene på? Eller findes der én bestemt religiøs sandhed som gælder for alle mennesker? Lad os se hvad Bibelen har at sige. Allerførst vil vi undersøge om det overhovedet er muligt at finde sandheden. Hvis ikke, er der jo ingen idé i at lede efter én sand tro.

Er det muligt at finde en religiøs sandhed?

Kort før Jesus Kristus blev dræbt, sagde han til den romerske landshøvding Pontius Pilatus, som forhørte ham: „Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ Det er meget muligt at det var med en vis kynisk skepsis at Pilatus svarede: „Hvad er sandhed?“ (Johannes 18:37, 38) Jesus, derimod, talte altid åbent om sandheden. Han satte ikke spørgsmålstegn ved om den fandtes. Læg mærke til følgende fire udtalelser som Jesus fremsatte over for forskellige mennesker.

„Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ — Johannes 18:37.

„Jeg er vejen og sandheden og livet.“ — Johannes 14:6.

„Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ — Johannes 4:23, 24.

„Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32.

Eftersom Jesu ord viser at han var overbevist om at der findes en religiøs sandhed, og at det er muligt at lære den at kende, bør vi så ikke i det mindste undersøge om det er rigtigt?

Findes der en absolut sandhed?

Du vil sikkert medgive at der er visse ting her i livet man kan være helt sikker på. Du er sikker på at du eksisterer, og at de ting du er omgivet af, er virkelige. Træerne, bjergene, skyerne, solen og månen — den materielle verden — er ikke noget du bilder dig ind. Nogle få vil måske ud fra en filosofisk betragtning sige at det kan diskuteres om sådanne ting virkelig eksisterer. Men de fleste finder nok et sådant ræsonnement noget yderliggående.

Vi er også helt sikre på at naturlovene eksisterer. Hvis man springer ud fra en klippe, falder man ned; hvis man nægter at spise, bliver man sulten; hvis man ikke får mad i længere tid, dør man. Vi spekulerer slet ikke på om sådanne naturlove gælder for nogle og ikke for andre. De gælder for hele menneskeheden og kan derfor siges at være universelle.

 Bibelen henviser til en sådan universel lov i spørgsmålet: „Kan en mand samle ild i sin favn uden at hans klæder brændes?“ Da dette blev skrevet, var det en almengyldig sandhed at tøj ville brænde hvis det kom i kontakt med ild. Men det ovennævnte bibelske ordsprog har i virkeligheden en dybere betydning, nemlig at „den der går ind til sin næstes hustru“, vil erfare nogle alvorlige konsekvenser af sin handling. — Ordsprogene 6:27, 29.

Men er dette udsagn en almengyldig sandhed? Nogle ville sige nej. De hævder at moralnormerne varierer fra person til person, og at de er præget af ens opvækst, omstændigheder og religiøse opfattelse. Men lad os lige betragte nogle af Guds morallove i Bibelen og se om ikke de kan kaldes universelle sandheder.

Bibelen fordømmer ægteskabsbrud. (1 Korinther 6:9, 10) Nogle betragter ikke denne bibelske lov som en sandhed, og de begår ægteskabsbrud. Men også de erfarer ofte de bitre konsekvenser af deres handling, som for eksempel en dårlig samvittighed og skilsmisse. Dertil kommer den store smerte som ægteskabsbruddet volder alle andre der er berørt af det.

Gud fordømmer også drukkenskab. (Ordsprogene 23:20; Efeserne 5:18) Hvad sker der med dem der har et alkoholproblem? I mange tilfælde går det ud over deres helbred, og de kan miste deres job og deres familie, som også får følelsesmæssige mén. (Ordsprogene 23:29-35) Dette kan også ske for dem der ikke synes at drikkeri er forkert. Synes sandheden i disse morallove da at være afhængig af den enkeltes tro og holdninger?

Bibelen indeholder også morallove som tilskynder til positive handlinger, for eksempel at manden skal elske sin hustru, at hustruen skal respektere sin mand, og at man skal gøre godt mod andre. (Mattæus 7:12; Efeserne 5:33) Det giver gode resultater at overholde disse bud. Kan vi da med rette hævde at en sådan moralsk vejledning er gavnlig for nogle, men ikke for andre?

Uanset om folk følger Bibelens moralnormer eller ej, får det konsekvenser for dem. Det viser at sådanne love ikke blot er alternative måder at betragte en sag på. Lovene er sandheder. Vidnesbyrdene viser at det fører til noget godt at følge Bibelens morallove, og til noget dårligt ikke at følge dem.

Tænk over dette: Hvis Bibelens morallove gælder for hele menneskeheden, hvad så med dens normer for tilbedelsen af Gud? Hvad med dens udtalelser om hvad der sker når vi dør, og håbet om at man kan komme til at leve evigt? Den logiske konklusion er at disse bibelske lærepunkter også er sandheder, som er givet til alle mennesker. Fordelene ved at følge Bibelens lære, og konsekvenserne af ikke at gøre det, er ikke kun forbeholdt dem der tror på den.

Det er muligt at finde sandheden. Jesus sagde at Guds ord, Bibelen, er sandheden. (Johannes  17:17) Alligevel kan sandheden synes svær at finde. Hvorfor? Fordi der er så mange forskellige trossamfund som siger at deres lære bygger på Bibelen. Hvilket trossamfund underviser i den sande lære fra Guds ord? Er der kun ét? Eller kunne det tænkes at sandheden, eller i det mindste dele af den, findes i flere forskellige trossamfund?

[Tekstcitat på side 4]

Hvilken for- bindelse er der mellem følgerne af at samle ild i sin favn og være ulydig mod Guds love?