Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Dengang dag blev til nat“

„Dengang dag blev til nat“

„Dengang dag blev til nat“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BENIN

„WOW! Millioner tryllebundet af solformørkelse.“ Sådan lød en overskrift til en artikel i avisen Daily Graphic i Ghana dagen efter den totale solformørkelse den 29. marts 2006. Solformørkelsen der først var synlig på Brasiliens østligste spids, bevægede sig hastigt over Atlanten med omkring 1600 kilometer i timen og nåede kystlandene Ghana, Togo og Benin ved ottetiden om morgenen. Hvad kunne man forvente at se i Vestafrika?

Sidste gang der havde været en total solformørkelse i Ghana, var i 1947. Theodore, som dengang var 27 år, fortæller: „Mange vidste ikke hvad det var der skete, for de havde aldrig oplevet en solformørkelse. Derfor omtalte folk denne begivenhed som ’dengang dag blev til nat’.“

Oplysningskampagner

Myndighederne påbegyndte store oplysningskampagner for at advare om farerne ved at se direkte mod Solen under en solformørkelse. På flotte plakater i Togo kunne man læse denne advarsel: „Pas på dine øjne! Du risikerer at miste synet!“

Der blev peget på to muligheder for at undgå farerne. Enten kunne man opholde sig inden døre og betragte skuet på tv eller tage nogen specialfremstillede beskyttelsesbriller på og så være udendørs. Millioner sad klistret til fjernsynet eller computerskærmen for at se de imponerende billeder. Men ingen skærm kunne gengive den euforiske stemning og det røre der var lige før og under solformørkelsen på grund af folks nysgerrighed. Lad os genopleve hvad der skete.

Forventningen stiger

Umiddelbart så det ud som om denne formiddag skulle blive som enhver anden formiddag i Vestafrika. Solen skinnede, og der var ikke en sky på himmelen. Ville der virkelig komme en solformørkelse? Som tiden nærmede sig, begyndte de der befandt sig udendørs for at se fænomenet, at tage briller på og stirre op mod himmelen. Nogle ringede til bekendte andre steder og spurgte om hvad de kunne se.

Selvom det ikke var synligt til at begynde med, var Månen, i en højde af mere end 350.000 kilometer oven over iagttagerne, uvægerligt på vej mod sit møde med Solen. Pludselig kom den til syne som en tynd skive der begyndte at dække for Solen. Da folk en efter en så hvad der skete, steg spændingen.

I løbet af den første time lagde iagttagerne ikke mærke til nogen forandringer omkring dem. Men efterhånden som Månen tiltog sig større og større magt, ændredes stemningen. Den blå himmel blev mere og mere bleg. Temperaturen dalede. De automatiske gadelygter tændtes. Efterhånden blev der færre og færre mennesker i gaderne. Butikkerne lukkede. Fuglene holdt op med at kvidre, og dyrene søgte i ly og forberedte sig på at gå til ro. Mørket var ved at få overtaget. Solformørkelsen nåede derpå sit klimaks, og der herskede fuldstændig stilhed.

En uforglemmelig oplevelse

Stjernerne begyndte at tindre, og Solens prægtige korona (den ydre del af Solens atmosfære) kom til syne som en halo med et hvidt perlemorsagtigt skær omkring den sorte måne. En række lysglimt, også kaldet Bailys perler, * oplyste Månens rand idet Solen skinnede gennem dale og andre ujævnheder på Månens overflade. Diamantringseffekten glødede. Et glimt af lyserøde og rosa farver forsvandt i kromosfæren (et lag neden under koronaen). „Det er det mest fantastiske jeg nogen sinde har set — et vidunderligt syn,“ udbrød en iagttager.

Den fase hvor solformørkelsen var total, varede i omkring 3 minutter. Derefter begyndte Solen at dukke frem igen. Mange råbte og klappede. Himmelen lysnedes, og stjernerne forsvandt. Den uhyggelige stemning forduftede som en morgentåge.

Månen er „et trofast vidne i skyen“. Man kan derfor hundreder af år i forvejen regne sig frem til hvornår der vil forekomme solformørkelser. (Salme 89:37) I Vestafrika havde man måttet vente i næsten 60 år på at se denne totale solformørkelse. Og først i løbet af år 2081 vil man igen kunne se en i Vestafrika. Måske går der ikke nær så lang tid før du vil få mulighed for at opleve en uforglemmelig solformørkelse der hvor du bor.

[Fodnote]

^ par. 13 Opkaldt efter den britiske astronom Francis Baily, der beskrev fænomenet første gang i forbindelse med en solformørkelse i 1836.

[Ramme/​illustration på side 29]

Var der en solformørkelse omkring tidspunktet for Jesu død?

I Markus 15:33 står der: „Da den sjette time kom, blev der mørke over hele landet indtil den niende time.“ Disse tre timer med mørke fra middagstid til kl. 15.00 var en mirakuløs hændelse. Det kunne ikke have været en solformørkelse. For det første vil en solformørkelse et givet sted på jorden aldrig kunne vare længere end syv og et halvt minut. For det andet døde Jesus på den 14. dag i månemåneden nisan. Man fastsætter første dag i nisan måned ud fra hvornår nymånen viser sig. På det tidspunkt befinder Månen sig mellem Jorden og Solen og kan forårsage en solformørkelse. Når det bliver den 14. nisan, har Månen allerede tilbagelagt halvdelen af sin bane. Jorden befinder sig da mellem Solen og Månen. Og i stedet for at blokere for sollyset genspejler Månen det fuldstændigt. Det er derfor man ved højtiden til minde om Jesu død kan se en smuk fuldmåne på himmelen.

[Illustration]

Den 14. nisan falder altid på eller nær dagen for fuldmånen

[Diagram/​kort på side 28, 29]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Solformørkelsens bane

⇧ AFRIKA

BENIN ●

TOGO ●

GHANA ●

[Kildeangivelse]

Kort baseret på NASA/Visible Earth imagery

[Illustration på side 28]

Den totale solformørkelse den 29. marts 2006

[Illustration på side 28]

Ved hjælp af specielle briller kunne iagttagere se solformørkelsen med egne øjne